Ruinen af Bramhøjgård ligger stadig øde hen.

Det er 2. vinter at Bramhøjgård ligger og forfalder mere og mere. For to år siden var der megen tale om fremtidige planer, og Kommunen fik med stor hastværk revet det meste af den gamle gård ned.
Nu er tavsheden påfaldende:

Frostklar januardag.

Der var stille i byen i dag. Den pludselige vinter har overrasket alle, så det nye år er kun langsomt ved at vågne op.

Valgdagen tirsdag den 18. november 2025.

KOMBIT har oprettet websiden VALG.dk.
Der vises detaljer og navne i forbindelse med valget. På Valg-dk-websiden er der også oplysninger fra de forskellege valgsteder, og fra her i området er her linket til Ølsemagle, hvor også stemmefordelingen senere vil blive vist.

Holtug Kirke på Stevns.

Højt ligger Holtug Kirke - på en bakketop - hvor den ser meget imponerende og stor ud.
Men når man træder indenfor, så forekommer kirkerummet lille og intimt, og helhedsindtrykket er beskedenhed.
Her forstyrres præstens forkyndelser ikke af øjnenes flugt mod unødig pynt og zir, men drages mod alterbilledet med den korsfæstede Kristus. Helt fra kirken blev opført i længst forsvundne tider, og indtil den blev sin egen i 1910, var kirken ejet af Gjorslev Gods.

En af Gjorslevs tidligste ejere, Peder Svave (1496-1552), ligger begravet i kirken, og hans ligsten, hvorpå også hans hustru og parrets to børn er indhugget, er oprejst, og opstillet til venstre for alteret.
Desværre gjorde dagens skarpe sol, som faldt lige ind, det umuligt at fotografere Svaves ligsten.

Det yderste Stevns.

Området "derude" ved Klinten var ganske vidunderlig, i dette omskiftelige vejr denne fredag i oktober.
Blæst, skyer, lidt sol og lidt regn, gjorde besøget perfekt.
Alle indtrykkene blev afsluttet med et kort besøg i "Traktørstedet Højeruplund", hvor en slotsbryg fra Gaunø gjorde stor lykke. Kirken er virkelig et besøg værd, og fremstår som den gjorde for over 100 år siden, også indenfor, med enkle storerader af træ, og med simpel bemaling.
En lille pause på en af kirkebænkene, kun overdøvet af stilheden og lyden fra havet, gjorde et stort indtryk.

Og det var helt befriende, at kirkers nyere restaureringsstil, i douce 'art nouveau' farver, ikke havde indfundet sig her.
Her i Højerup gamle Kirke er hele datidens rå virkelig repræsenteret, kun overstrålet af altertavlen og prædikestolen.
Førhen var det sognerådenes egne lokale malere der stod for bemalingen, og først oppe imod nutiden er mange kirker blevet præget af Nationalmuseets ensidige farvevalg, som næsten bliver påført alt.

"Mindelunden", som også var et mål for besøget, får en omtale senere.

Da Højerup gamle Kirke blev lukket i al fremtid for sognets kirkegængere, blev arkitekt Helge Bojsen-Møller valgt som arkitekt til den nye kirke, som blev opført nogle få hundrede meter længere "inde på land".
Denne nye kirke blev også opført af kridtsten fra Klinten, og blev indviet i 1913.

Gefion-springvandet på Langelinie oktober 2025.

Ubeskriveligt mange turister på Langelinie denne første søndag i oktober. Ved kajen lå der et af de kæmpestore turistskibe. Spøjst at tænke på, at det var skibsreder Marius Nielsen fra Solgården i Strøby Egede, som bekostede opstillingen af Gefion-springvandet her på Langelinie, og som selv fik opstillet modellen "Lille-Gefion", i sin egen have på Stevns.

Onsdag aften den 17. september.

Onsdag aften var der slægtsforskermøde i Haslev. Jeg er spændt på om der på længere sigt kan komme noget positivt ud af det, så jeg vil også møde op til nogle af de kommende arrangementer.

Meget langt tilbage i tiden var mange af mine forfædre fæstebønder og fæstehusmænd under Gjorslev Gods, så sideløbende med alle mine andre projekter, så har jeg årene igennem samlet en hel del sammen om Gjorslev Slot og gods, og om bønderne på Stevns, som jeg vil lægge lidt af her på min webside.

Blodmånen søndag aften den 7. september.

September sluttede med en astronomisk skuffelse her på egnen. Mange var draget til stranden da begivenheden, "månen klædt i rødt", skulle begynde klokken 20.00.
Men intet skete tilsyneladende. Disen skjulte månen den første halve time, og først derefter kunne man ane månen.

Og først senere igen, da månen i sit nederste venstre hjørne begyndte at få sin egen månefarve tilbage, blev det et imponerende syn.

September.

Vejret er stadig vidunderligt, og nægter at rette sig efter meteorologernes evindelige dommedagsprofetier, hentet fra fantasiens verden. "September" er også et lille digt af Herman Hesse fra 1927, hvor det tredje og sidste vers lyder: Hvis man er fan af YouTube, så er "September" sang nummer 2 i Richard Strauss sangcyklus "Vier letzte Lieder".
Ellers synger Lisa della Casa "September" smukt og fortællende på Archive-org.

Lidt om Køge-fotografen Valdemar Jansen.

Der er påbegyndt lidt om Køge-fotografen Valdemar Jansen, en begyndelse som nu er lagt her på Nettet.

Valdemar Jansen var en meget diskret herre, oftest benævnt som landmand, men lagde alligevel navn til de to fotoforretninger han oprettede på Stevns, samt den i Nørregade i Køge.

Valdemar Jansen lod sig ikke engagere i nogen form for offentlige hverv, og deltog heller ikke i det lokale foreningsliv. Og ingen ulykker eller alvorlige begivenheder er hans navn knyttet til, og da hans arv efter faderen på Kalvehave Færgegård har været ret stor, så havde han råd til at betale hvad han ville have, så der er heller ingen spor efter økonomiske stridigheder.
Det gør ham derfor lidt drilsk at følge, så der er nogle mangler i det nu skrevne.

Især er Valdemar Jansens flytninger rundt på Sjælland lidt uforklarlige.
Fra Vordingborg og til Frederikssund, var der langt imellem. Og derfra videre ned til Køge, var der igen et stykke vej.

Og sporene efter ham er endnu ganske få.
F.eks. har Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver oprettet en "mappe" med hans navn. Men mappen er tom, for deri ligger kun oplysningen om, at den ene søn ifølge kirkebogen er født "deroppe".
Men derudover ved man intet andet end dette om Valdemar Jansen og hans familie.

Valdemar Jansen og hans hustru havde 3 børn, 2 drenge og en pige. Og selv manglede Valdemar Jansen ikke noget, så fotoforretningerne skulle den ældste søn overtage og have som levevej.
Den mellemste søn havde fået en god og fast stilling med karrieremuligheder indenfor postvæsenet, og den lille datter blev godt gift med en grosserer i København.

Men også mellem Valdemar Jansen, og sønnen der skulle arve firmaet, er der uklarheder.
For nogle af deres år som fotografer overlapper hinanden, så selv om der på fotobagsiden herover til venstre står Valdemar Jansen, så kan portrættet på forsiden af fotoet godt være fotograferet af sønnen Emil Jansen.

Læs begyndelsen af fortællingen om Niels Valdemar Jansen her...

Sommerfugl.

Jeg var forbi den lille bålplads ved skovsøen, ved foden af Claras Kirkegård, og der på bålresterne sad det "hvide-c" da jeg ankom, og viftede af og til lidt med vingerne, for at tiltrække en mage.
Da jeg gik derfra en time senere, sad den der stadig, uantastet af mit besøg, og uden at have opnået den håbede og ønskede kontakt med en partner.
Jeg krydsede fingre for at det måtte lykkes, men jeg tvivler.
Lidt glædeligt ved skovsøen var, at jeg blev stukket af en myg (for anden gang i år), så rygterne om at de er uddøde her på egnen, er ikke rigtige.

Jeg har været lidt på camera-jagt efter sommerfugle i år, og resultatet er meget meget nedslående.
Kommunens overtagelse af mange af de fortidige landbrug, har ikke gjort naturødelæggelserne mindre.
Snarere tværtimod, for nu fræser en hær af benzindrevne osende kæmpe græsslåmaskiner hensynsløst rundt og forurener, og sørger for at det grønne ikke opnår en max-højde på over 10 centimeter.

Der rives og slides i den gamle Bramhøjgård.

Det er reminiscenserne af den gamle bondegårds bagerste staldlænge som skrutter sig, med Ølsemagles kirketårn i baggrunden.
Bliver det godt, dette omfangsrige "byggeprojekt?" Jeg har heldigvis ingen mening derom.

De hvide blomsters tid.

Meteorologerne har spået sol hele den kommende uge, så nattefrosten er snart fortid.

Vinter "Ved Revlen".

Helt ned til 10 graders frost har der været til morgen, fortaltes det i radioen da jeg var vendt hjem igen.
Trods tidspunktet og kulden mødte jeg flere på min vej til Stranden, der ligesom jeg ville ud at opleve dette smukke, men i vore dage desværre så sjældne syn, landskabet dækket med is og sne.

En indholdsfortegnelse.

Min webside er endt med at være lidt uoverskuelig, så jeg vil begynde at oprette en indholdsfortegnelse, som kan give en nemmere oversigt over mine lokalhistoriske småartikler.
Det vil jeg være optaget af i den nærmeste tid.

"Jernstøberiet", en af Køges fine gamle bygninger.

I 1800-tallet var et jernstøberi af stor betydning i en provinsby.
Næsten alle købstadsborgere havde i gamle dage støbte komfurer og støbte kakkelovne som "kune gå i stykker", og som måtte repareres.
Og ydermere leverede Jernstøberiet i Køge f.eks. også zir til bygninger, hvoraf nogle enkle af disse udsmykninger stadig eksisterer.
Og en lille pudsig detalje er, at uret i gården, øverst oppe bag på bygningen, hævdes at være fremstillet af selveste Bertram Larsen.

Forårsbebudere fra Bramhøjgaards have.

Dagene i årets første måned har allerede defileret forbi, og erantis pibler frem, og der begynder at kunne anes krokus.

Dagen er tiltaget med ca. halvanden time.

Jeg sad et stykke tid på bænken i Bramhøjgaards have, og nød morgenstunden og stilheden og ensomheden.
Det er yderst sjældent at jeg møder nogen, når jeg "dropper ind" her i haven.

Det bliver interessant at opleve hvor stor tilstrømningen bliver, når Bramhøjgaards ombygning til et kulturhus er blevet tilendebragt.
Forhåbentlig bliver det besværet, samt alle pengene, værd.

KØS giver sig selv et nyt navn og bliver til MAPS.

Et grimt og fjendtligt sted i Køge, som ikke frister til nærmere bekendtskab, men hvor man blot haster forbi.
På skiltet, som er stillet op på gadehjørnet, står der: "MAPS er åbent".
Betyder det at MAPS har været åbent? Eller er der åben?
Der ser lukket ud !

I stedet for at forsøge at være et imødekommende og åben sted i byen, så vælger det nye MAPS fortsat at være spærret inde af en ufremkommelig beton-ørken. Som en fæstning værnet mod menneskeheden.
Hvis man sanerede hele dette byområde omkring det tidligere KØS, og inddrog den lille græsplæne bag den overflødige nyere kirkegårdsmur, samt fjernede de hæslige betonklodser foran MAPS, så kunne hele dette areal, krydret med lidt grønne bede, samt et par småtræer og lidt udeservering, være et charmerende lille sted med liv og mennesker.
Hvor er visionerne dog henne?

De lange skyggers tid "Ved Revlen" i Ølsemagle.

Dagens længde er allerede tiltaget med 28 minutter.
Denne konstatering, i dette flotte vejr, giver faktisk en fornemmelse af, at vi går et godt år i møde, trods politikernes destruktive aktiviteter og handlemåder.
Så jeg vil vove at se positivt på fremtiden. (Her skal sidde en smiley.)

Skøjtebane på "Kulturtorvet" i Køge.

"Kulturtorvet" er en helt forkert benævnelse af denne plads, for det grimme betonrådhus, og den ligeså grimme biograf, giver en dyster fornemmelse, og mindelser om øde industriområder.
Hvordan kan nogen overhoved finde på, endsige få tilladelse til, at opføre disse betonklodser i den indre by, er gådefuldt.

Kulturtorvets helhedsfornemmelse ville også højne lidt, hvis man tog sig sammen til at fjerne kamuflagebemalingen fra Teatret, og igen give det den tidligere Køge-gule farve. Hvorfor skal de tre sider af Torvet, med det påhæftede tilnavn "Kultur", absolut signalere dårlig smag?
Kirketårnet i baggrunden dukker sig og skammer sig.

Tilføjet lidt til "Elverhøj".

Der er tilføjelt lidt om skuespillet "Elverhøj", på websiden med samme navn.

Illustrationen med nisserne herover er af Elisabeth Forck.
Disse underjordiske væsener er der også mange historier om, og nissen, som er aktuel i denne tid, er også en af dem.
Af kunstnerinden Elisabeth Forck findes der mange af disse sort-hvide billeder, fra først i 1900-tallet, men oplysninger om hende selv kan jeg ikke finde.

Det kongelige Biblioteks have.

Haven ved Det kongelige Bibliotek er et idyllisk sted, og der er stadig fisk i bassinet.
Dog synes jeg at rosenbedene skrumper mere og mere ind, og at antallet af bænke og borde bliver flere og flere.

Hektisk scene udspiller sig på Prambroen over Pramaaen.

Den unge mand på bagsædet forsøger at skærme sin udkårne mod et slemt truende uvejr. Toppen af Køge Kirke anes helt til højre i baggrunden.
Klik her og se og læs lidt mere om Pramskoven og Prambroen og Pramhuset...

Der er tilføjet ganske lidt til fortællingen om Køge Kirke.

Jeg synes at Køge Kirkes 700'års jubilæum skal have lidt modvægt, så jeg har skrevet ganske lidt om kirkens 600'års jubilæum for 100 år siden.
Det er kun en ganske lille artikel, som bør følges op, for det er en meget interessant personkreds som medvirkede i jubilæet dengang.