Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Emner under "Lokalt":
Ikke alle links virker endnu!
Rettelser og tilføjelser lørdag den 25. maj 2024.
På marken vest for Ølsemagle by.
"Rishøj", torsdag morgen den 2. maj 2024. (Eget foto.)
Jeg har sat min cykel helt til venstre, for at give en fornemmelse af størrelsesforholdet.
Navnet på denne lille undseelige oldtidshøj, nåede næsten at blive foreviget, idet der i forbindelse med den store kommunalreform i 1970,
havde været forslag fremme om at sammenlægge Højelse og Ølsemagle sogne til een selvstændig kommune, med navnet
Rishøj Kommune.
Men ak, denne gode ide blev ikke til noget. Og de to sogne blev i stedet indlemmet i Køge Kommune, som siden da, på skammelig vis, helt
uhæmmet har ophobet endeløse lagerhaller og parcelhuse på de to tidligere sognes jorder.
Der eksisterer ikke ret meget nedskrevet om "Rishøj".
Der er ingen gamle sagn, eller fortællinger om troldtøj og nisser. Men trods da, har egnens bønder respekteret denne lille gravhøj,
som formentlig er fra bronzealderen, det vil sige, at det er ca. 3000 år siden en lokal person er blevet begravet i denne lille høj.
I alle disse nærmest uoverskuelige mange år, har bonde efter bonde nænsomt dyrket jorden omkring den, og skånet den mest muligt.
Og nok er højen i nyere tider blevet afgravet og hærget, men den er her endnu, så meget har den trods alt betydet for egnens borgere.
Det har været en vigtig person, som var blevet betroet denne begravelsesplads. Det har været en lokal "hersker" som er
blevet gravsat her.
Dengang nåede Køge Bugts vande langt længere ind i landet end nu, så heroppe fra Rishøj, har der været fri udsigt ud til, og udover, Køge Bugt.
Nationalmuseet fortæller mig, at der ikke er foretaget officielle arkæologiske undersøgelser af gravhøjen.
Men i 1901 besøgte
Andreas Peter Madsen højen, og da var den
"afgravet og beskadiget".
A. P. Madsen noterede desuden:
"Rishøi", oprindelig en større rund Høi, som nu er afgravet og omdannet til Udsigtshøi. Den tilbageværende Rest er i Øst og Vest 16 Meter,
i Nord til Syd 8 Meter. Høiden er 3 Meter - Midt paa og om Høien er lavet en Terrasse.
Nationalmuseet fortæller videre, at 40 år efter Madsen, så besøgte
Mogens Bellmann Mackeprang
gravhøjen, og han beskrev Rishøj således:
"Rishøj", Høj, stejlt afgravet rundt om. Den tilbagev. Rest er i ØV 16 m., i NS 8 m. Højde 3 m. Buskads paa Toppen.
Østsjællands Avis fortæller i en lille notits
fredag den 9. januar 1903 følgende på side 2, midt i spalte 5:
Vore Oldtidsminder.
Af Oversigten over Nationalmuseets Virksomhed i 1901 fremgaar det, at der i Ramsø Herreds samtlige Sogne og i 1½ Sogn i
Stevns Herred er foretaget arkæologiske Undersøgelser af henholdsvis A. P. Madsen og
Blinkenberg.
En stor
tak til Nationalmuseet for oplysninger.
Rishøj? Hvoraf kommer navnet?
I gamle dage, ja helt op i min tidlige ungdom, var ris rester af småbuske og kvas og kviste, det vil sige at det som var tilbage når et træ var fældet,
og brændet var fjernet.
Min bedstefar havde ret til sankning i Kalbyrisskoven ved Næstved, som hørte under godset Herlufsholm, og om efteråret fik han kørt et eller to vognlæs risbrænde hjem,
og det fik han smidt på gårdspladsen ved siden af huggeblokken.
Efterfølgende blev det så løbende hugget i småstykker til optænding i kakkelovne og komfur.
Som helt lille dreng var det helt fantastisk at kravle og i denne bunke, og finde en eller anden tyk gren, som man kunne stå og hoppe på.
Et fastelavnsris er et godt eksempel på hvad ris kan være, nemlig et bundt smågrene og småkviste.
Så Rishøj har således i meget gammel tid fået sit navn efter noget kratlignende småbevoksning på og omkring højen.
"Den danske Ordbog" har mere omtale om genstanden og begrebet ris...
Lidt om de nævnte arkæologer.
Der har selvfølgelig været mange arkæologer involveret i udgravninger i Køge og Stevnsområdet.
De herunder nævnte er kun dem, som er omtalt i teksten herover.
A. P. Madsen.
Andreas Peter Madsen tegnede mange af de gravhøje han besøgte og "Undersøgte", men han tegnede ikke Rishøj. Han har givet fundet Rishøj for ordinær og for liden.
Men et eksempel på en af A. P. Madsens tegninger af oldtidshøje kan ses herunder.
A. P. Madsens tekst under tegningen fortæller: "Udgravning af en Gravhöi ved Reerslöv." (Privateje.)
Fra Store Nordiske Konversations Leksikon,
redigeret af P. A. Rosenberg i 1921.
Bind 15, side 152.
Over 100 af disse tegninger af gravhøje og andre oldtidsminder nåede Andreas Peter Madsen at tegne, og disse tegninger blev udgivet i fire bind.
Efter 1864, hvor Dalgas opdyrkede heden,
"hvad udad tabes skal indad vindes", intensiveredes landbruget også, og respekten for arealerne på
og omkring oldtidsgrave mindskedes.
Efter A. P. Madsens død i 1911 skrev den danske arkæolog og museumsdirektør
Hans Kjær en stor nekrolog i aftenudgaven af
"Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende",
den 27. september 1911
Om jeg synes at A. P. Madsen var den rigtige til at drage rundt i landet for at udgrave landets fortid, vil jeg undlade at svare på.
I Det kongelige Biblioteks billedsamling er
et foto af A. P. Madsen.
Carl Mouritz Clod Mackeprang.
Fra Store Nordiske Konversations Leksikon,
redigeret af P. A. Rosenberg i 1921.
Bind 15, side 138.
Carl Mouritz Mackeprang (1905-1986) fik skrevet og udgivet en hel del.
Og til
Trap Danmark leverede han mange små bidrag,
som indgik i det store værk.
F.eks. giver en
søgning på navnet Mackeprang i Trap5,
hele 648 resultater.
Af lokalhistorisk interesse kan nævnes Mackeprangs
"Vore Landsbykirker. En Oversigt", som blev udgivet af Høst og Søns Forlag i København i 1920.
Heri er både Køge og Ølsemagle kirker nævnt i et par små bemærkninger.
Ligeledes er Mackeprangs bog om
"Middelalderlige døbefonte" interessant.
På Arkiv.dk ligger der
et foto af Mackeprang.
Carl Mouritz Mackeprang døde i 1986.
Christian Sørensen Blinkenberg.
Udgivet af Gyldendalske Boghandel og
Harrassowitz Buchhandlung i Leipzig i 1904.
(Privateje.)
Fra Store Nordiske Konversations Leksikon,
redigeret af P. A. Rosenberg i 1921.
Bind 3, side 261.
Nationalmuseet har lagt lidt om
"Den Danske Rhodosekspedition 1902-1914",
hvor Blinkenberg deltog, på Nettet.
Blinkenberg bidrog med sin ekspertise ved udgravninger rundt om i landet.
Da man umiddelbart før
1. Verdenskrig skulle anlægge Mosede-Fortet, hentede man grus til støbningen i en grusgrav nær "Klintegården".
Her dukkede først et skelet op,
som blev efterfulgt af 20 skeletter af mænd og kvinder, samt en hel del effekter.
Det er dagbladet Riget som den 6. august 1913 fortæller
om gravfundet, og som slutter sin lille artikel med:
Dr. phil. Blinkenberg og Assistent Kjær, der har undersøgt Fundet, erklærer at Begravelsen stammer fra det andet Aarhundrede efter Kristi
Fødsel, og at Fundet er meget værdifuldt.
Christian Sørensen Blinkenberg døde i 1948.
Rishøj boldbanerne.
De oprindelige Rishøj boldbaner, på adressen Lyngvej 12b, som i vore dage også kalder sig
Køge Nord Sport Center, er i skrivende stund ved at få nyt "idrætshus".
Et beskedent byggeri, men dog bedre end de skure og containere der tidligere lå der.
Endnu hedder gymnastikforeningen (vistnok) stadig
Rishøj Gymnastikforening.
Den nye hal under opførelse. (Eget foto den 6. juni 2024.)
- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -
Henning Jensen 2022 | Siden er
sidst opdateret: 13/06/2024
|
Seneste nyt.
En flot opførelse på
Opéra de Rouen Normandie, af Bizets opera
"Carmen", bliver sendt den 10. januar 2025 på
OperaVision, og bliver liggende på OperaVision indtil den 10. juli 2025.
Giacomo Puccinis "Tosca.".OperaVision sender den 31. maj klokken 19:00 CET Puccinis opera fra
Teatro Regio di Parma, dirigeret af Daniel Oren, og med Maria José Siri og Fabio Sartori.
"Andrea Chénier".Giordano's opera bliver sendt fra
OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem.".OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra
Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 06
• • • • • • •
Støt

• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •