Lidt om nogle få af præsterne i Køge og Ølsemagle pastorat.
I
Wibergs Præstehistorie er præsterne langt tilbage i fortiden nævnt, men i Sagens
natur, så er det yderst begrænset hvor meget der vides om disse tidlige præster, og at finde yderligere ukendt viden frem, er jo i sagens natur vanskeligt.
Her op imod nutiden er flere af Køge og Ølsemagles præster bemærkelsesværdige, fordi de også involverede sig i befolkningen og det omkringliggende samfund,
og enkelte også i politik.
Herunder er navnene på nogle af dem der vil blive fortalt lidt mere om.
- Tønnes D. Rosenkilde. Præst ved kirkerne 1817 - 1834.
- Peter Laurberg. Præst ved kirkerne 1835 - 1856.
- Pastor Gløerfeldt. Præst ved kirkerne 1856 - 1883.
- Pastor Monrad.Præst ved kirkerne 1883--1890.
- Pastor Frederik Thorvald Tesch. Præst ved kirkerne 1890--1903.
- Ludvig Christensen. Præst ved kirkerne 1903--1923.
- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -
Tilføjet lørdag den 18. juni 2022.
Lidt om Ølsemagle Kirke.
Bygaden for enden af Ølsemaglevej.
Gammelt postkort fra først i 1900-tallet. (Privateje.)
Den landlige idyl på postkortet er helt væk i vore dage. Selv resterne af Ølsemagle landsby er i vore dage, 2022, ved at være helt opslugt af Køge kommune, og de
fleste af Ølsemagle sogns gamle bøndergårde er revet ned. Køge breder sig desværre med uhyggelig hast hærgende udover landkortet, strøende lagerhaller og boligbyggerier
overalt på de steder, hvor kommunen kan finde en tom mark eller en grøn plet.
Kirken.
Ølsemagle Kirke ligger på Ølsemagle Kirkevej i Ølsemagle.
Kirken har vekslet mellem at være selvstændigt pastorat og anneks til Køge Kirke, indtil den i 1663 blev tilknyttet Lellingegård, som i 1720 blev
indlemmet i Vallø grevskab. Kirken forblev under Vallø Stift indtil starten af 1900-tallet, hvor Køge Kommune erhvervede den. Siden 1909 har den været selvejende.
Præstemæssigt hører Ølsemagle Kirke og Køge Kirke sammen, idet Ølsemagle Kirke op mod nyere tid var/blev et annekssogn til Køge Kirke.
Nationalmuseet har lagt beskrivelsen af Ølsemagle Kirke på Nettet, hvorfra den
kan downloades som en pdf-fil.
Den hellige "Sankt Margrethe".
Udsnit af tysk kobberstik.
Udgivet af A. H. Paine
i Dresden & Leipzig i 1864.
(Privateje.)
Jyllands-Posten havde
søndag den 2. juli i 1916, på
forsiden i morgenudgaven, en artikel om "Stjernehimlen", hvori der også var fortalt lidt om den pågældende måneds forskellige mærkedage.
Søndag den 13. juli er det
"Margrethes Dag", og avisen fortæller hvorfor dagen har dette navn;
Om den Margrethe, der har givet Navn til den 13. Juli, fortælles der, at hun blev dræbt af sin Mand paa en Mark i Nærheden af
Kjøge og derefter hængt, for at det kunde se ud, som om hun havde taget sig selv af Dage.
Hun blev derfor begravet i uindviet Jord, men om Natten brændte der Blaalys paa hendes Grav.
Biskop Absalon, der var hendes Slægtning, undersøgte nu Forholdene ved hendes Død nærmere, og da Manden bekjendte sin Forbrydelse,
blev Margrethes Lig under store Festligheder bragt til Marie Klostret i Roskilde og bisat dér.
Men over hendes Grav paa Marken ved Kjøge byggedes siden Ølsemagle Kirke, fortælles der.
Kort fortalt så blev
Margrethe (eller Margareta) som tilhørte Sunesen-slægten, myrdet af
sin mand som hed Herlogh, den 25. oktober 1176 i Højelse sogn. Ægtemanden Herlogh havde arrangeret drabet som et selvmord, så Margrethe kunne som
selvmorder derfor ikke blive begravet på indviet jord i Højelse, men blev i stedet begravet et fjerntliggende sted på en mark i nabosognet Ølsemagle.
Københavns grundlægger Bisp Absalon, som også var af Sunesen-slægten, fik, efter Herlogh havde måttet tilstå mordet, Margrethe
gravet op og kirkeligt genbegravet under stor festivitas i Roskilde.
Om natten var et blåligt skær begyndt at lyse over Margrethes grav i Ølsemagle, og rygter om mirakler ved stedet spredtes. Så Absalon ansøgte
Paven i Rom om at få Margrethe helgenkåret. Men Paven reagerede ikke på henvendelsen, så kun her i Norden er hun siden betragtet som en lokal helgen.
På Margretes grav, på den uindviede jord i Ølsemagle, blev til ære for hende Ølsemagle Kirke opført og indviet.
Absalon var en pragmatisk herre, så i stedet for at straffe Herlogh med døden, så idømtes Herlogh en klækkelig bod til begges tilfredshed.
I Domkirkemuseet i Lund, Absalon var også ærkebiskop i Lund, opbevares
en særk som tilskrives Margrethe.
Om ”Sankt Margrethe” er der seriøst forsket i, og noget af hendes historie kendes.
Noget den forskning er blevet udgivet i
Jyske Samlinger, Bind Ny række, 15 (1983 - 1985) 3,
under overskriften
”Overleveringen om den hellige Margrete af Roskilde”.
På Margrethes Dag har tiderne siden tilknyttet nogle varsler, som f.eks.:
- Regn på Margret-Dag sætter Orm i Nødderne.
- Regn på Margrete Dag bliver Nødderne faa og Kærnen svag.
- Væde paa St. Margrete Dag kommer ej Nødden til Behag.
- Hvis det regner på St. Margretes Dag kommer Bonden til at bjærge sit Hø og sit Korn ind, for så kommer det til at
regne i 7 Uger. Det er derfor Dagen ogsaa hedder "Margrethe Vandøse.
Denne gamle beretning om den hellige Sankt Margrethe fra fortiden, er siden genfortalt i flere versioner, der dog alle i store træk er enige om
begivenhedens rigtighed.
"Margrethe" er stavet forskelligt, afhængig af hvor man finder navnet. Jeg har valgt, udenfor citat, blot at bruge den
danske stavemåde. Og betragt det herover fortalte som min version, mit sammendrag, af beretningen. :-)
- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -
Burman Becker besøger Ølsemagle Kirke i 1853.
Ølsemagle Kirke set fra øst.
Burman Beckers "Ølsemagle Kirke. Ramløse Herred", 1853.
Det
kongelige Bibliotek.
Fri af ophavsret. Klik på billedet og kom til KB.
Johann Gottfried Burman Becker, (1802-1880) var en meget
anerkendt apoteker, og medstifter af "Apotekerforeningen".
Men hans interesser lå helt andre steder, i fortiden og i det historiske, og i den
forbindelse drog han rundt og tegnede, bl.a. kirker.
Mellem Burman Beckers mange tegninger på Det kongelige Bibliotek, findes også denne tegning af Ølsemagle Kirke i samlingen:
"Dr. I. G.
Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Landsbykirker i Siælland 2".
Der er tilsynelandende ikke nogen konkret årsag til at Burman Becker har besøgt Ølsemagle Kirke.
Så man må formode at Burman Becker på en af
sine mange rejser også er kommet her til egnen, og har udvalgt Ølsemagle Kirke som værende en typisk landsbykirke fra området.
"
Berlingske Politiske og Avertissementstidende"
fortæller den 14. november 1853, i eftermiddagsugaven på side 2, øverst i første spalte, at arkivet, som dengang hed
"Det oldnordiske Museums
antiquarisk-topografiske Arkiv", i 1853 har fået nogle bøger, tegninger, og oldsager foræret af forskellige, heriblandt af "Doctor Burman Becker".
- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -