Tilføjet tirsdag den 12. december 2023.
Codan cykeldæk og slanger.
Falmet og slidt og fugtskadet plakat fra 1950-1960'erne. (62x88 cm.)
(Privateje.)
Jeg cyklede også med Codan dæk og slanger som dreng og ung.
Jeg har denne store plakat hængende bag min køkkendør! Jeg nænner ikke at skille mig af med den. Den har før mig, i et par menneskealdre,
hængt på en væg i en cykelkælder på Østerbro i København.
Tilføjet fredag den 8. juli 2022.
Gummifabrikken CODAN i Køge.
Reklamekort fra "Gummifabrikken Codan" i Køge.
Fra hvornår?
Fra mellem 1930-1950? (Privateje.)
Teksten på reklamekortet fortæller:
En Jæger tit maa staa for Skud
i Timevis og holde ud,
selv om den Plet, hvor han har stand,
er gennemvaad og fuld af Vand.
Men har han CODAN Støvler paa
kan lunt og tørt han altid staa.
Derved beskytter han sig ganske
og holder tilmed paa det danske.
Jeg er fra lille af vokset op med gummisko og støvler fra
Codan.
Især var jeg glad for gummiskoene, som var lette og behagelige at have på, i sammenligning
med datidens træsko, eller datidens lædersko med tykke og tunge såler, som dengang ydermere var forsynet med jernbeslag på hæl og tå for at forlænge holdbarheden.
Mine gudforældre boede her i Køge, og som lille var jeg ofte på besøg hos dem. De arbejdede begge på CODAN, så alle mine jule og fødselsdagsgaver fra dem var altid
"nyttige ting" fra "Gummifabrikken".
Mange af fabriksbygningerne fra den i 1960'erne lukkede gummifabrik Codan på Københavnsvej 104 eksisterer stadig, og "Den hvide By" fungerer i vore dage som en
slags storcenter med mange selvændige butikker og forretninger, og er et dejligt åbent og lyst og imødekommende område at handle i.
Et godt eksempel på, at ikke alt nødvendigvis behøver at udvikle sig til det værre.
Seneste nyt.
En flot opførelse på
Opéra de Rouen Normandie, af Bizets opera
"Carmen", bliver sendt den 10. januar 2025 på
OperaVision, og bliver liggende på OperaVision indtil den 10. juli 2025.
Giacomo Puccinis "Tosca.".OperaVision sender den 31. maj klokken 19:00 CET Puccinis opera fra
Teatro Regio di Parma, dirigeret af Daniel Oren, og med Maria José Siri og Fabio Sartori.
"Andrea Chénier".Giordano's opera bliver sendt fra
OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem.".OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra
Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.