hbjweb.dk

Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Emner under "Lokalt":
Tryggevælde Aa.
Læs kommentarer og eller
bemærkninger? Klik her. . .
Påbegyndt tirsdag den 10. september 2024.

"Tryggevælde Aa".

Niels Henrich Weinwich fortæller nederst på side 108, i sin bog fra 1798, "Beskrivelse over Stevns=Herred i Tryggevælde Amt i Siælland", at
"Prambroen, en Broe, saa kaldet, fordi her i fordums Tid gik en Pram eller Færge over Aaen, hvor Stevnsherred paa denne Side begynder".
Det forekommer imidlertid lidt usandsynligt, at der her over Tryggevældes Åløb skulle have været færgesejlads mellem de to åbredder. Så jeg vil påstå, at Niels Henrich Weinwich ukritisk har viderebragt fortalte overdrivelser om hvor gigantisk en flod Tryggevælde Å engang har været.
Navnet "Pramaaen" er snarere opstået på grund af sejlads med pramme, langs med, og ikke på tværs af, det første stykke af Tryggevælde Å.

J. C. Dahl's maleri: "Broen over Tryggevælde Aa med udsigt til Køge".
Maleri af Dahl.
J. C. Dahls maleri bærer intet årstal, men kan være malet i 1816.
Maleriet tilhører Statens Museum for Kunst, og er lagt på Nettet "til fri brug".
Da Johan Christian Dahl (1788-1857) blev født, var Norge en del af Danmark, så Dahl er født dansker, og er uddannet på Kunstakademiet i København.

På Dahls maleri ses Prambroen med den til venstre liggende Pramskov. Til højre er det Køge Bugt, hvor man i det fjerne skimter toppen af Køge Kirke.
Der havde oprindelig været fri gennemsejling med pramme under broen, men efterhånden som alderen og skrøbeligheden havde sat sig i broen, var det blevet nødvendig at understøtte den med nogle træstammer.

Pramskoven.

xxxPramskoven.xx
Udsnit af kort fra Den danske Turistforenings
"Danmark - Haandbog for Rejsende", side 96.
Udgivet af Gads Forlag i 1914. (Privateje.)
Helt frem i 1900-tallet var Pramskoven mødestedet for mange arrangementer, og herunder er nævnt 3 tilfældige arrangementer.

Mindefest i anledning af Slaget ved Isted.
Søndag den 23. juli 1876, blev der afholdt en stor mindefest i skoven ved Pramhuset i anledning af Slaget ved Isted. Det var de Danske Våbenbrødres Vallø-afdeling der stod for arrangementet.
Der var spisning klokken 18, og der blev holdt taler og sunget sange, og der var også opstillet en karrusel og indrettet en keglebane.
Og så var der lagt et dansegulv, så de unge kunne få rørt benene.

Husflidsudstilling.
Søndag den 28. maj 1905 afholdt Vallø Bys Husflidsforening fest og udstilling i skoven ved Prambroen.
Gæstgiver Rasmussen fra "Kasino" i Køge, havde stillet et stort telt op, hvor der efter spisningen var musikalsk underholdning.

Politisk møde i Pramskoven.
Dagen efter Sankt Hans, søndag den 25. juni 1916, afholdt den lokale afdeling af Det Radikale Venstre midsommerfest ved Pramskoven.
Talerne var undervisningsminister Søren Keiser-Nielsen, og politikeren og kvindesagsforkæmperen Elna Munch, og fabrikant A. Leerbeck, fra medicinfabrikken Leerbeck og Holm.
Efter mødet var der festmiddag på Strandhotellet, hvor der blev serveret lammesteg med salat og kompot, efterfulgt af jordbær som dessert.

Frederik Opffer og Pramaaen og Pramskoven og Pramhuset.

På Dahls maleri øverst, er Pramhuset det forreste hus til venstre på maleriet.

"Ellen Blak". Roman af Frederik Opffer.
Romanen "Ellen Blak" blev udgivet som bog på Hagerups Forlag i 1911, og kostede dengang 3 kroner.
Romanen blev også brugt som føljeton i nogle provinsaviser.

Romanen handler om en ung pige, hvis moder var død.
Og da også faderen døde, så kom hun i huset hos en Onkel, o.s.v.

Og efter mange omskifteligheder rejser den unge pige "Ellen Blak" til Køge, hvor hun får plads som "Buffetjomfru" på "Hotel Prinsen", på hjørnet af Torvet og Nørregade, og her oplever hun en hel del.

I restauranten på "Hotel Prinsen" dukkede forfatteren Frederik Opffer også selv op engang imellem, og mødtes der både med "Svoger" og sagfører Alfred Sørensen.
"Hotel Prinsen" var stedet hvor man dengang kunne træffe nogle af Køges originaler.

Romanen slutter med en Sankthansaften ved Pramhuset, - og "Tryggevælde Aaen, der glider blank forbi saa tæt ved Skoven, at Træerne sænker deres Grene lige ned til Vandspejlet."

Frederik Opffer (1858-1936) var redaktøren af "Kjøge Avis".
I sine mange skriverier brugte han sine iagttagelser af menneskene, og livet i Køge, i sine fortællinger.

Opffer havde overtaget avisen efter sin fader, og drev den indtil 1910, hvorefter han flyttede til Prinsesse Alexandrinesvej i Charlottenlund, lidt nord for København.
Et digt i Kjøge Avis af Frederik Opffer.
Side 2 i Kjøge Avis søndag den 9. juli 1876.
Ved Pramhuset.
Fast ingen Plet paa Jorden
kan lignes ved det Sted,
der ligger tæt ved Fjorden,
ved Kjøgebugtens Bred;
de slanke Bøge sænke sig
og kysse Aaens Vand,
thi denne glider sagtelig
ved Bøgeskovens Rand.

Bag Hegn og Roser vilde,
bag Humle, Pil og Hyld,
en Hytte, straatækt, lille,
gjør Egnen til Idyl;
ved Stedet i en sikker Havn
Husbondens Snekke staar;
med Hyttens Billed i sin Favn
til Havet Aaen gaar.

Paa Engen græsser Raaen,
som ud af Brynet kom,
nu svømmer hist i Aaen
de vilde Svaner om;
og Fuglehærens glade Sang,
om Frihed og om Ro,
forkynder lydt i Skov og Vang,
at her er godt at bo.
F. O.
Strandhotellet.
At lade idyllen på J.C. Dals maleri forblive urørt, lå ikke i datiden ånd. Dette smukke og populære mødested skulle selvfølgelig bidrage med moderne bekvemmeligheder.
Så en af Køges fremmeste personligheder, sagfører Alfred Sørensen, satte sig i spidsen for interessenter, og fik støtte og opbakning til at bygge et moderne strandhotel, i nordsjællandsk stil, i håbet om at kunne tiltrække nogle af de Københavnske turister, som sædvanligvis drog nordpå.
Strandhotellet reklamekort.
Alfred Sørensens Strandhotel. Postkort fra først i 1900-tallet. (Privateje.)
Grosserer P. F. Esbensen, som reklamerer på kortet, havde været en af landets største smøreksportører, og som havde opnået stor anerkendelse i udlandet med sit smør pakket i dåser som konserves, som derfor uåbnet kunne "holde sig længe", og klare datidens lange transporttider.
Blandt grossererfirmaets største smørkunder var de Dansk-Vestindiske Øer.
Grosserer Esbensen selv var død i juni 1883, men firmaet Chr. Christensen havde overtaget Esbensens forretning efter hans død, og førte med stor succes smøreksporten videre i Esbensens navn.

Dette reklamekort er tydeligt fra et af Strandhotellets allerførste år, for beplantningen er endnu ikke vokset op.
I disse første år sad advokat Alfred Sørensen endnu tungt i toppen af Strandhotellet, og det vil være naturligt at tiltro ham for at have været "mellemleddet" mellem Strandhotellet og Smøreksportfirmaets engelske reklamekort.
Det var et reklamekort som gavnede begge parter meget.

Karl Baedekers turisthåndbøger.
I sommeren 1908 bragte dagbladet "Dannebrog" en oversættelse af en lang række artikler om de "Danske Badesteder", hentet fra Karl Baedekers tyske rejseførere. Baedekers forlags mange"rejseførere",  på forskellige hovedsprog, omfattede næsten enhver plet på Jorden.
Baedeker.
En "Baedekers" typiske forside.
Forsiden af engelsk udgave - 1912.


Dannebrogs 11. artikel om de danske badehoteller fortæller om Strandhotellet, og er at finde på side 4 i "Dannebrog" den 26. juni 1908.

Baedekers Forlag eksisterer stadig, så jeg vil her kun gengive et par citater fra artiklen:
    Det er nu en halv Snes Aar siden, at en Mand fik den brillante Idé paa dette smukke Sted at rejse et moderne Badehotel, som hidtil havde været stærkt savnet. Manden var Sagfører Alfr. Sørensen i Kjøge, der sammen med Grosserer Johs. Rasmussen, Kjøbenhavn, er Ejer af Hotellet.
    Vi husker endnu den Sommerdag i 1899, da Vallø Strandhotel blev indviet, og mange gode Ønsker udtaltes for dets fremtidige Trivsel.
Og lidt videre fremme i avisartiklen står der:
    Et Bevis for, at de Mænd saa' rigtigt, som paa dette henrivende Sted lagde et Badehotel, haves deri, at Bygningen siden Aabningen i 1899 er blevet betydelig udvidet. Bl. a. er der opført en stor Pavillon, der rummer 200 Mennesker. Over Aaen har Hotellets Ejere anlagt en Bro, som fører direkte ind i Skoven.
    Af Vallø Stift har man opnaaet tyveaarigt Lejemaal af et 6 Tdr. Land stort Areal Skov og Eng, der udelukkende er til Benyttelse for Hotellets Gæster. I Skoven er opført en Pavillon.
    Endvidere kan nævnes, at Hotellet har Fiskeri-Ret i Aaen og Stranden. Og Baade staar til Gæsternes Afbenyttelse.

Et af Strandhotellets egne reklamekort.
Reklame Strandhotellet.
Teksten under billedet fortæller:
Henrivende Beliggenhed ved Skov, Aa og Strand. Moderat Pensionspris.
Foreninger og Selskaber modtages. Telefon: Køge: 270.  Carl Petersen.
(Privateje.)

Lidt om nogle af Strandhotellets forpagtere.

De nævnte herunder er endnu ikke en komplet liste.

Josefine Juliane Hansen.
Josefine Juliane Hansen var født i Kongens Lyngby nord for København i 1884.
Hun var uddannet indenfor restaurationsfaget, og var forpagter på Strandhotellet i 1907-1908.
Hun blev i årene efter en meget kendt person i Køge, for efter Strandhotellet var hun "involveret" i flere af Køges restauranter:
"Café Stevns" på Torvet 22, mellem 1908 og 1911.
"Café Standard" i Vestergade 18, mellem 1911 og 1913.
"Café" i Nørregade 24, mellem 1913 og 1925.
"Biograf-Caféen" i "Svogers Gaard", Torvet 3, fra 1925.
Knud Pagh.
Knud Pagh var oprindelig uddannet konditor.
Pagh var født i 1874, og var uddannet konditor hos Otto's Efterfølger, det berømte konditori på Amagertorv, på Strøget i København.
i 1893 blev han konditor på Skodsborg Søbad, og i 1905 overtog han overretssagfører Niels Gade Myginds Selskabslokaler i Linnésgade i København.
To år efter blev Knud Pagh berømt. Han blev antaget som restauratør og kok på Kongens "Islandsrejse" i 1907.
Kongen, Frederik den 8., og alle Rigsdagsmændene, havde i sommeren 1907 besøgt Færøerne og Island, og Knud Pagh havde stået for mad og delikatesser til hele selskabet under hele rejsen.
Som tak for indsatsen udnævnte Kongen så Knud Pagh til Kammerråd, og kongen overrakte ham et sølvbæger.

En sådan berømthed var jo særdeles velkommen i Køge, som forpagter af Strandhotellet, så Knud Pagh overtog hotellet.
I hele 1910 gjorde Pagh mange gode tiltag, for at tiltrække et større publikum og flere gæster, men resultatet udeblev, så Knud Pagh forlod Køge igen.

Nogle år efter Køge, blev Pagh restauratør på Gedser-Warnemünde-færgen, og i 1917 overtog han et hotel ved Jarmers plads, tæt ved Rådhuspladsen i København, som han solgte igen i 1919.
Herefter blev Knud Pagh medejer af ”Hotel Cecil” i London, og han købte også Bellevue Strandhotel, samt indrettede en mondæn "Café og Konditori" i Frederiksberggade, på det nuværende Strøget i København.

Carl Frederik Petersen.
Carl Petersen var oprindelig uddannet kok.
Han var forpagter af Strandhotellet mellem 1912 og 1919, hvorefter han fortsatte som indehaver af Strandhotellet mellem 1919 og 1926.
Fra 1927 til 1930 var han i "Køge Borger og Haandværkerforening".
Herefter flyttede han fra Køge, og overtog "Bagsværd Søpavillon" nord for København i 1932 (som i vore dage kalder sig "Aldershvile Slotspavillon") , og blev derefter ejer af "Søpromenaden" på hjørnet af Østerbrogade og Sortedamssøen i København, et sted som også stadig eksisterer, trods tidernes mange omskifteligheder.

Jens Thorvald Johansen.
Jens Thorvald Johansen var født i 1877. Han var oprindelig uddannet tjener i restauranten på "Klampenborg Badehotel".
Efter at have været tilknyttet forskellige restauranter i hovedstaden, blev han indehaver at Strandhotellet her i Køge fra september 1926 og indtil december 1934.

Arrangementer på Strandhotellet.

I Strandhotellets tid var der mange arrangementer, ligesom mange solister optrådte på hotellet, også berømte.

Underholdning og gæstesolister.
Her vil snarest blive tilføjet nogle.

Arrangementer.
"Det danske Filminstitut" har på Filminstituttets webside "danmarkpaafilm", lagt to små filmklip som er optaget på Strandhotellet.
1. Det ene lille filmklip er en optagelse fra Carlsberg Funktionærforenings årlige sommerudflugt i 1934.
2. Det andet lille klip er fra Københavns Smedelaugs sommerudflugt i april 1937.

Strandhotellets endeligt.

Omkring 1970 blev Strandhotellets skæbne afgjort, og hotellet blev i 1972 omdannet til "Rekreationshjemmet Vallø Strand".
25 år efter, omkring 1997, overtog Vallø Kommune stedet, som så igen små 25 år senere, her oppe i nutiden, rev "hotellet" og alle tilbygningerne ned.
På stedet er der nu opført nogle moderne uskønne boliger, og at man så yderligere har efterladt hele dette idylliske landskab, som ses på J. C. Dahls maleri, som et rodet morads, er nærmest utilgiveligt.

Der kan dog være håb forude.
Som noget helt nyt og aktuelt, så har en af SF-politikerne i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, her i sommeren 2024, luftet tanken om at genskabe ådalen, så Tryggevælde Å igen kommer til at løbe i sine gamle slyngninger.

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.
  • Rigsarkivet Danmark. Folketællinger og kirkebøger, Realregistre, m.m.
  • Mediastream.
  • Køge Bibliotek.
  • Udstillingskataloget fra Thorvaldsens Museum: "J. C. Dahl i Danmark". (17. september - 14. december 2003". Trykt hos F. Hendriksens Eft. i København. (ISBN; 87 7521 101 7).
  • Frederik Opffers roman: "Ellen Blak". udgivet af Hagerups Forlag i 1911.
  • T. H. Adamsen: "Hotelværter og Restauratører", bind 1. Udgivet af H. I. Nielsen i København i 1937.

- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -


Tilbage til Køge-forsiden...

Henning Jensen 2022 | Siden er sidst opdateret: 14/10/2024

snefnug


V
I
N
T
E
R

Seneste nyt.
En flot opførelse på Opéra de Rouen Normandie, af Bizets opera "Carmen", bliver sendt den 10. januar 2025 på OperaVision, og bliver liggende på OperaVision indtil den 10. juli 2025.
"Køge Klassisk" - Julekoncert.
Tirsdag den 17. december kl.19:30 i Køge Kirke.
OperaVision.
Masterclass med Lawrence Brownlee & Brian Jagde ligger på OperaVision indtil den 28. december 2024.
Giacomo Puccinis "Tosca.".
OperaVision sender den 31. maj klokken 19:00 CET Puccinis opera fra Teatro Regio di Parma, dirigeret af Daniel Oren, og med Maria José Siri og Fabio Sartori.
Lise Davidsen synger Richard Strauss.
OperaVision, den 8. marts 2024, klokken 19:00 CET.
"The International Opera-Award" 2023.
Blev afholdt på den Polske National Opera.
"Andrea Chénier".
Giordano's opera bliver sendt fra OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem.".
OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 06
• • • • • • •
Støt
Blaa Kors.
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •