hbjweb.dk

Der finder ingen begivenhed sted i dag. Ha' en god dag. :-)
Emner under "Lokalt":
Hulda Björkgren.
Læs kommentarer og eller
bemærkninger? Klik her. . .
Tilføjet søndag den 14. april 2024.

Fotografen Hulda Björkgren.

Stora torvat.
Stora Torget i Eksjö med Eksjö kyrka, som der så ud i midten af 1800-tallet. (Privateje.)
Hulda Augusta Björkgren blev født i Höreda ved Eksjö i Småland.
Höreda, er en lille landsby i Eksjö kommune, i Jönköbings län, i Sverige.
Ligesom Køge og Ølsemagle engang udgjorde et pastorat, så er Höreda sogn også en del af et pastorat, Södra Vedbo pastorat, som ligger i Eksjö kommune.
Höreda var, og er, således ikke kun en lille beskeden samling huse, men en lille by med egen kirke. En kirke har Höreda haft helt tilbage i 12-1300-tallet, og var i en periode også et anneks sammen med Eksjö.

Men Höreda's oprindelige kirke blev brændt ned under den danske konge Christian den Andens hærgen i Sverige.
En af datidens præster, Olau Jeremiae (1624-1688) fra Höreda og Melby sogn, efterlod nogle notater om, at det havde været den danske konge Christian den 2., som i Sverige også bliver kaldt "Christian den umilde", der var den skyldige i branden.
I løbet af 1700-tallet blev Höredas kirke genopbygget, og i begyndelsen af 1800-tallet fik kirken sit tårn.

Undervisningsmæssigt var Höreda heldig, idet præsten Per Reinhold Svensson (1789-1877) kom til Höreda i 1827. Svensson var en meget lærd mand, og det fortælles at han ved ankomsten udtalte: "I har ikke valgt mig, - det er mig der har valgt jer".

Området havde også en del fotografer i slutningen af 1800-tallet.
Især i Eksjö hvor den mest berømte og kendte var Oscar Rylander, som både fotograferede, og som også selv udgav billeder og postkort.
Øverst herover har Oscar Rylander fotograferet et gammelt maleri af Stora Torget i Eksjö, og også udgivet fotografiet som postkort omkring år 1900.

Selvportræt.
Hulda Bjørkgren. Selvportræt fra tiden i Køge.
Malmö Museum og Kringla.nu - Under Public Domain.
Hulda Augusta blev født i Höreda torsdag den 30 april 1863.
Faderen hed Carl Alfred Björkgren, og var landarbejder, og moderen hed Mathilda Augusta, og hun var født Eriksson.

Ved den svenske folketælling i 1880 bor familien i Eksjö Stads, i Qvarteret Trumpeten N:o 24.
I folketællingen oplyses det, at Faderen Carl Alfred Björkgren var født i 1824 i Eksjö, og at han her ved folketællingen i 1880, er ca. 56 år gammel, og enkemand, og tidligere landmand.
Hjemmeboende har han sine to døtre: Hulda Augusta, født i 1863, og Engel Alfrida Maria, f. 1866.
Begge døtre var født i Höreda i Jönköpings län.

Seks år efter folketællingen herover, tirsdag den 15. juni 1886, dør faderen Carl Alfred Björkgren, i hjemmet i Eksjö Stads.

Allerede sidst i 1880'erne var Hulda Augusta begyndt at fotografere. Hvad der inspirerede og opfordrede hende, og hvem der lærte hende at fotografere, er endu ukendt.
Men ifølge "Svenska Fotografers Förteckning" er Hulda Augusta Björkgren registreret som fotograf, boende i Billesholm (grufva) i Malmöhus län i 1890:
    Björkgren , Hulda Etabl. 1890, inneh. Hulda Augusta Björkgren, f. 30 april 1863.
En kopi af "Svenska Fotografers Förteckning" ligger på www.rotter.se, og kan downloades som en pdf-fil. Klik her...

Ligeledes i 1890, på forsiden af Östergötland avis "Östgöten" lørdag den 21. juni 1890, har Isidor Kjellbergs Boktryckeri restudsalg af uafhentede "Visitkort".
Og navnet 3. nederst på listen er Hulda Björkgren, fra hvem der er 25 af disse "billedkort" sat til salg, som oprindelig kostede 50 svenske Örer stykket, men nu var sat ned til 30 svenske Örer pr. stk.

Ifølge den svenske folketælling i 1890, så bor den enlige ugifte frøken Hulda Augusta Björkgren i Eksjö Stads i Jönköping Län.

Alt dette var hændt før rejsen til Danmark i 1890, året hvor Hulda Augusta havde et stort problem.
Hulda Augusta Bjørkgren var blevet gravid.

Der kan selvfølgelig have været flere grunde til at Hulda Augusta valgte at rejste til Danmark for at føde. Men en af de vigtige har været, at Sydsveriges forstokkede religiøse samfund var meget fordømmende. Så det at være en enlig gravid frøken i Skåne dengang, var en meget stor skamplet.
Så Hulda Bjørkgren valgte at rejse til Danmark i 1890, hun var jo alene, så beslutningen var hendes egen. Hun var på daværende tidspunkt omkring 27 år gammel.

Men også her i Danmark var det en skam når enlige unge piger blev gravide. Så også her var det ofte brugt at sende enlige gravide frøkener et afsides sted hen for at føde.

Ankomst til Danmark.

Annonce Hotel Skaane...
En tilfældig "Hotel Skaane"-reklame. Her fra
Jyllandsposten den 16. september 1890.
Spalte 7, tredje nederste annonce.
Så at vælge Danmark var en stor satsning, for udsigten til at bliver accepteret i Danmark var ikke stor.
I en bog om den svenske indvandring til Danmark imellem 1850 og 1914, med titlen "Den glemte indvandring", fortæller Richard Willerslev om mange af de problemer der opstod, og kunne opstå. Et eksempel derfra er om en enlig svensk kvinde som bliver fængslet for tyveri, som derefter får en straf på et års forbedringshusarbejde, og efterfølgende udvisning af landet.
Det ville for en enlig moder sikkert samtidig betyde fratagelse af barnet.
I bogen nævnes også, at i kvindefængslet på Kristianshavn var i perioden 1883-1892 over 9 procent af kvinderne svenske kvinder, og af de kvinder som var dømt for barnemord, udgjorde de svenske kvinder 19 procent.

Frøken Hulda Bjørkgren var gravid, og næsten 30 år gammel, da hun ankom til Danmark i 1890, hvor hun indlogerede sig på Hotel Skaane i Store Kongensgade 9 i København, som også var, hvad navnet siger, et sted hvor svenskere søgte ind.
Og så var der billigt, som der kan læses i annoncen herover til højre: "Værelser fra 1 Krone".
Omregnet til nutidige priser svarede 1 krone dengang (år 1900), til ca. 83 nutidige kroner (2024)!

Ugifte Hulda Bjørkgren føder sønnen på Hotel Skaane i Store Kongensgade torsdag den 8. januar 1891, og han bliver døbt Sven Gustav Bjørkgren fredag den 13. februar 1891 i Sankt Pauls Kirke, som ligger på Sankt Pauls Plads ved Gernersgade, og som var sognekirken i dette af Københavns kvarterer, hvor Hotel Skaane havde adresse.
Ganske vist lå Marmorkirken nærmere hotellet, men den var endnu ikke færdigbygget og indviet på dette tidspunkt, efter at have ligget hen som ruin i godt 140 år.
Ingen fra den svenske familie stod fadder ved barnedåben, men derimod to tilfældige: en Madam Rosalie Nielsen, og Gjærhandler A. Stürtz, og så Hulda Bjørkgren selv.
Hun må have følt sig meget alene i verden på dette tidspunkt.

En overfladisk gennemgang i Sankt Pouls Sogns kirkebog, i månederne omkring hvor Hulda Bjørkgren havde født, nævnes andre enlige gravide svenske kvinder som var kommet til Danmark for at føde deres barn.
Her er blot nogle af navnene på enlige svenske kvinder, som fik deres barn døbt i Sankt Pouls Kirke, ligesom ugifte Hulda Bjørkgren, i de første måneder af 1891:
Ugifte Hilda Peterson, ugifte Elna Nielsdotter, ugifte Petronella Jønsson, ugifte Margareta Svensson, ugifte Christina Mårtensdotter, osv...
Disse her nævnte svenske kvinder, er kun nogle få tilfældige, for en grundig gennemgang i Sankt Pauls Kirkebog vil give mange flere svenske navne.
Så mange at man kunne tro, at fødendes kvinders flugt fra Sverige, kunne være sat i system?

Hulda Bjørkgren og hoffotograf G. E. Hansen.

I samme kvarter i København hvor Store Kongensgade ligger, løber parallelgaden Bredgade, hvor den Kongelige Hoffotograf Georg Emil Hansen havde atelier.
Det er ikke langt fra Hotel Skaane.
Hvorvidt Hulda Bjørkgren var blevet anbefalet at kontakte hoffotografen, eller om hun selv tog initiativ dertil, kan ikke opklares. Men som nyankommen til landet, så er det naturligt at begynde sin arbejdssøgen de nærmeste steder ved ens "bopæl", og det var i Hulda Bjørkgren tilfælde Georg Hansens Atelier i Bredgade, hvor hun også blev ansat.
Prinsesse Alexandre.
Prinsesse Alexandra.
Originalt foto fra Georg Hansens Atelier.
(Privateje.)

Georg Emil Hansen var ham der fotograferede H. C. Andersen og alle datidens andre berømtheder, samt alle de kongelige, og deres familier.

Georg Hansens reklame.
Georg Hansens reklame, som er trykt
på bagsiden af fotoet her til højre
Adressen "Norgesgade-Bredgade", som der står på bagsiden af fotoet herover, er en og samme adresse. København havde ændret det gamle gadenavn Norgesgade, og skiftet det ud med det nye gadenavn: Bredgade.
Så i en lang periode efter navneskiftet, brugte de handlende begge gadenavne.

Fotoet her til højre viser et af Georg Hansens "Fotographier" af prinsesse Alexandra af Danmark, fra før hun giftede sig med den kommende engelske konge, Edvard den 7., i 1863.

En lille pudsig fotografisk detalje er, at senere, som engelsk dronning, blev Alexandra en meget flittig amatørfotograf. Og en del af den engelske dronnings fotografier fra det engelske hof er blevet udgivet som bog.

Begyndelsen i Køge 1892.

Hoffotograf G. E. Hansen var oprindelig fra Næstved, så han må naturligvis have fulgt med i hvad der fotografisk foregik på strækningen mellem København og Næstved.
Så han må have været vidende om, at fotograf Nielsen på Torvet i Køge var død, og at der var en "ledig plads", og har så fortalt denne oplysning videre.

Avisannonce
Fra bagsiden af Kjøge Avis,
mandag den 12. september 1892.
Som Hulda Bjørkgren skiver i annoncen her til venstre, så er hun fotograf Nielsens efterfølger på Køge Torv.

Fotograf Hans Jørgen Nielsen var død 58 år gammel tirsdag 26. januar 1892, efter kort tids sygdom.
Han havde været en meget agtet person i Køge, og foruden fotografering, så han også været tegnelærer ved "Kjøge Tekniske Skole" i Rebslagergade 6, og havde også tidligere været lærer ved Borgerskolen på hjørnet af Katekismusgade og Nørregade, og var det stadig lejlighedsvis.

Nielsens død var en katastrofe for skolerne, og for Køge, som straks søgte efter en ny lærer via annoncering.
I Østsjællands Folkeblad kunne der den 29. januar 1892, hvilket kun er tre dage efter Nielsens død, læses denne notits i avisen:
    Ledig Lærerplads. Ved Fotograf Nielsens Død er en Plads bleven ledig ved Kiøge tekniske Skole. Ansøgere henvender sig til Kantor Clausen i Kiøge.
Sidst på året 1892, skete der endnu en god begivenhed, idet Hulda Augustas søster hjemme i Eksjö i Sverige, Engel Alfrida Maria Björkgren blev gift med med Bror Axel Fredrik Danielsson Aschan, på Alla Helgons dag, tirsdag den 1. november 1892, i Eksjö Kyrka.
(I 1953 flyttede Sveriges riksdag helligdagen "Alla helgons dag" til en lördag.)

Bjørkgren som ny fotograf i Køge 1892.

Ukendt kvinde.
En endnu ukendt kvinde fra Køge.
(Privateje.)
Hulda Bjørkgren overtog en veletableret forretning på Torvet i Køge, samt en kundekreds og alle fotograf Nielsens gamle negativer, som tidligere og nuværende kunder kunne genbestille.

At komme til Køge som fuldstændig ukendt fremmed kvinde, og udlænding, og enlig mor, for at overtage en så vellidt køgeborgers forretning som afdøde ??? , og tillige midt i Køge by, og næsten nabo til rådhuset, var i datidens samfund særdeles usædvanligt, og kan naturligvis ikke være sket uden hjælp.

Det var jo et rent eventyr!
Hvis man udelukker Vor Herre, så falder tanken jo straks på den eneste mulige, nemlig Hoffotograf Georg Emil Hansen. Han må naturligvis have støttet hende på alle tænkelige måder, ellers havde dette ikke været muligt.

Og at omtale, og reklamere med, at Hulda Bjørkgren var tidligere elev af hoffotografen, var genialt, for det har selvfølgelig fremkaldt hjælpsomme følelser.

Hulda bjørkgren fortsatte så ufortrødent afdøde Nielsens fotoforretning, og at det lykkedes for hende, kan konstateres via alle de mange fotos som stadig er registrerede efter hende.
Søg f.eks. i www.Arkiv.dk på hendes navn.

Desværre eksisterer Hulda Bjørkgrens eget fotoregister ikke længere, så mange af hendes fotos er navnløse.
Det gælder f.eks. også fotoet her til venstre, som viser en køgeborger fra middelstanden.

Køges top, eliten, drog til København for at blive fotograferet.

Flytter fra Torvet til Jernbanegade i 1893.

Annonce
Østsjællands Folkeblad den 12. april 1903.
Efter kun en halvtårstid på hjørnet af Torvet og Brogade i Køge, så flytter Hulda Bjørkgren sit fotografiske Atelier, og sig selv og sønnen, over i Jernbanegade, i gæstgiver Petersens nye Hus på matrikkel 206.

Der på 2. sal var der "5 Værelser med tilhørende Kjøkken, osv".

I en annonce i Kjøge Avis den 27. marts 1903, fortæller Hulda Bjørkgren, at hun har overtaget alle afdøde fotograf Nielsens tidligere fotografier, som der stadig kan modtages bestillinger på.

Ydermere søger hun også efter en fotografelev.
Jernbanegade. Matrikkel 206,
Hulda Bjørkgrens lejlighed var på 2. sal i Jernbanegade 4.
Matrikkel 206a og 206b (206 og 206a). (Eget foto.)

Atelieret i Jernbanegade.

På Malmø Museum ligger dette mesterlige fotos med fire siddende drenge under skiltet hvorpå der står: "Fotografi-ATELIER".
Det var kun i den første tid efter ankomsten til Køge, at Hulda Bjørkgren reklamerede med at være "Nielsens Efterfølger", så fotos med denne påskrift må være fra de første år efter ankomsten til Køge.
Forsiden   Bagsiden
Malmö Museum har lagt fotoet på Kringla.nu. Fotoet er fri af ophavsret.
Ser man nærmere efter på fotoet med drengene, så kan man se at "skuret" ikke er helt nyt, og med ukrudtet omkring, så må man konstatere at atelieret umuligt kan være nybygget, så Hulda Bjørkgren må således have fået det stillet til rådighed af gæstgiver Petersen.
Og som nyankommen til Køge ville det også være helt utænkeligt, at hun kunne havde fået tilladelse til at opføre en sådan "bygning", bortset fra at hun næppe have haft råd til det, som enlig nytilflyttet kvinde og mor.

Vallø Slots brand i 1893.

Det var Christian den 6. dronning Sophie Magdalene som, ved fundats af 14. Maj 1738, havde besluttet at oprette Vallø Stift som ”Et adeligt Frøkenkloster” på Sjælland.
Vallø Slot.
Hulda Bjørkgren foto fra før branden: "Vallø Slot".
(Billedet er desvære defekt og delvis ødelagt. Privateje.)
Slottets brand i 1893.
Slotsruinen.
"Vallø ruin" Udklip fra Mediastream. Fra forsiden af
Østsjællands Folkeblad søndag den 26. marts 1893.
Efter Valløs brand søndag den 19. marts 1893, havde Østsjællands Folkeblad ugen efter, søndag den 26. marts 1893, et billede og en artikel på forsiden af avisen, med overskriften "Vallø Slots Ruiner".
Artiklen indledes med følgende ord:
    "Hosstående Billede, der er udført efter et af Frk. Bjørkgreens Fotografier, vil give mange af vore Læsere, der ikke har haft Lejlighed eller Raad til at Reise til Vallø, et godt Begreb om, hvorledes det prægtige Slot tager sig ud, efter at det har været Offer for Ildens ødelæggende Hærgning."
Hulda Bjørkgren var ikke ene om at fotografere det brændte slot, også kollegaen Emil Jansen var taget til slottet for at få billeder af ruinen.
Et af Emil Jansens fotografier er så meget lig Hulda Bjørkgrens foto, at man kunne tro, og forestille sig, at de har stået ved siden af hinanden og har fotograferet.

I nogle annoncer reklamerede Emil Jansen med, at han selv sørgede for transport, når han skulle ud på egnen for at fotografere.
Så Jansen må have ejet, eller have haft adgang til, hest og vogn. Og har Emil Jansen så været så galant, og dette tilfælde tilbudt Hulda Bjørkgren at køre med ud til det nedbrændte slot?

Frederik Opffers "Kjøge Avis" fortalte dagen efter branden, mandag den 20. marts 1893, i en stor artikel på side 2, om hændelsesforløbet.
Avisens artikel indledes med:
    I Aftes Kl. ca. 10½ opstod paa Vallø Slot Ild os Stiftsdame Frk. v. Scholten, der bor paa 1. Sal i den hvide Fløj. Frøkenen havde pudset sit Lys, og Tanden var faldet over i et Gardin, hvor den straks fængede. Den gamle Dame gjorde straks Alarm, men da der kom Hjælp til, havde Ilden allerede saa stærkt fat, at den ikke kunde begrænses.
    Gjennem de lange Korridorer forplantede den sig i et Nu over hele Bygningen, som i Løbet af en halv Snes Minutter var fuldstændig omspændt af Flammerne.
Meget jævnligt "at pudse sit tællelys", var en nødvendighed i gamle dage. Tanden, vægen, skulle konstant "vedligeholdes", rettes, og klippes, så lyset skinnede klarest og osede mindst.

Avisen fortæller desuden i artiklen, at alle damerne redede sig ud, men at en enkelt, som måtte fire sig ned fra 2. sal ved hjælp af nogle sammenbundne lagener, alligevel styrtede ned og brækkede det ene ben.

To fotos fra før branden, formodentlig af adelige kvinder boende på Vallø.
For og bagside af foto.
To endnu ukendte kvinder. Bagside og forside af foto. (Privateje.)
Hulda Bjørkgren foto.
For og bagside af et Hulda Bjørkgren foto.
De meget fint klædte, og næsten ensartede klædte kvinder på fotoet, kan
næsten kun være nogle af det adelige jomfrukloster Valløs beboere. (Privateje.)
Hilda Bjørkgrens fotos fra Vallø, Vemmetofte og Musestenen.
Annonce i Kjøge Avis.
Annonce i højre spalte på bagsiden
af Kjøge Avis, den 27. marts 1893.
Boghandlerparret, som Hulda Bjørkgren fik udgivet billeder og postkort sammen med, Jens og Kamma Rasmussen, havde adresse i huset på hjørnet af Tovet og Brogade, i hjørneejendommen "Torvet, matrikel 12" i Køge.
Matriklen er siden delt i to, matrikel 12a og 12b.

Allerede den 2. november 1869 havde Jens Julius Grottrup Rasmussen åbnet sin boghandel i Køge.

Han var født i Todbjerg Sogn den 4. marts i 1843, nærmere bestemt i landsbyen Grottrup, som i vore dage hedder Grøttrup, og som ligger lidt nord for Aarhus.

Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv har nogle arkivalier efter Jens Rasmussen, blandt andet hans egenhændige barndomserindringer, som arkivet har lagt på Nettet.
Boghandler Rasmussen slutter sine barndomserindringer med året 1857, hvor han blandt andet fortæller:
    Den 28. April kom jeg saa i Lære hos Boghandler Ussing. Han (Ussing) havde Aaret forud begyndt sin Forretning i Skanderborg som Boghandler og Bogbinder.
Boghandler Rasmussen døde 83 år gammel, som rentier og enkemand i Birkerød, den 3. marts 1927, og blev begravet den 7. marts på Ny Sct. Nicolaj Kirkegård i Køge.

Fodsporten i Køge.

To Herrer.
Det kongelige Biblioteks webside ligger dette foto
af to unavngivne herrer. (Fri af ophavsret.)
Kan det have været to af de vandrende
fodsportsmedlemmer?
Den 18. september 1892 var Køges fodsportklub "Start" blevet oprettet, ifølge Kjøge Avis den 18. juli 1893.
Fodportklubben "Start" omfattede foruden gangsport også boldspil og cykelsport.
Klubben præsterede hurtigt sin første store bedrift, idet klubbens unge 17-18-årige vandrede 12½ mil, det er ca. 94 kilometer, på 14 timer og 46 minutter.

En lille bibemærkning til sammenligning. I mine meget unge dage, blev det pludselig en udfordring at skulle gå en Kennedy-march. Også her i Danmark, hvor mange lokalaviser fulgte med og tjekkede, for derefter at offentliggøre navnene på dem der klarede turen.
Kennedy-marchen var en travetur på 80 kilometer, som skulle gås på under 20 timer. Og det var drøjt nok, til trods for at min tids veje var asfalterede.

Fodsportforeningen "Start"s cykelafdeling var også aktiv.
F. eks. fortalte Kjøge Avis den 21. maj 1894 at 8 af klubbens cyklister var samlet ved Peder Carls Bro, for at cykle en 12½ mil lang tur (ca. 94 km).
Fotograf frøken Bjørkgren stod klar med kameraet, og fotograferede, hvorefter startskuddet lød.
Ruten gik via Ringsted og videres til Næstved, og derfra tilbage til Køge.
Turen forventedes at tage lidt over 10 timer, og i mellemtiden var der samlet en stor meneskemængde for at tage imod de hjemvendte cyklister, hvor den første var tilbage efter 10 timer og 38 minutter.

Det hele var afsluttet med, at fotograf frøken Bjørkgren tog nogle flere fotos af de hjemvendte cyklister.

Set fra vore dage, er ens første tanke, at cykelturen varede længe i forhold til gåturen.
Men på datidens veje, som ikke var asfalterede,
men kun i bedste fald bestod af grus og småsten, og kun enkle steder lidt brolægning, og på datidens cykler, så var det en bedrift overhovedet at kunne cykle hele strækningen uden større uheld.

Kæmpeudstillingen i Køge i 1893.

Udstillingen i Køge i 1893, var et kæmpestort projekt, som hele byen og oplandet var involveret i. Alle med respekt for sig selv for sig selv deltog.
To dage før udstillingen åbnede skrev Kjøge Avis, den 26. september 1893, denne lille notits i spalte 4 på side 2 i avisen, hvori der fortælles:
    Udstillingen i Kjøge. I Dag er alle i travl Virksomhed med at stille op, pudse og pynte over hele Linjen. Nu imod Aften kan man begynde at danne sig en Mening om det hele Arrangement, der synes at blive meget virkningsfuldt.
    Fra alle Fag mødes der op med 1ste Klasses Arbejder. Manufakturisterne er i Dag stærkt beskjæftiget med at ordne deres betydelige Udstillinger i den lille Sal.
    De elektriske Buelamper, der skal belyse de enkelte Afdelinger, er opsatte. I Pavillon II opstilles i Dag Have-og Biavlsudstillernes Produkter. Til Fjerkræudstillingen er ankommet en hel By af Bure.
"Industri, Landbrugs-, Biavls-, Havebrugs og Husflidsudstilling".
Denne, eller rettere: disse meget omfattende udstillinger involverede næsten hele byen. Forlystelser var arrangeret og opstillet, og et cirkus var ankommet til byen.
Den officielle åbning fandt sted torsdag den 28. september klokken 12 middag, og udstillingerne varede indtil og med søndag aften den 1. oktober klokken 22.00.
Entre: voksne 50 Øre, og børn 25 øre.
Ifølge OldMoney så svarede 50 øre dengang, til en lille 50'er i vore dage (2024).

Kjøge Avis.
Bjørkgrens annonce i Kjøge Avis den 18. december 1893.
Hver dag blev der afholdt koncerter af et stort blæseorkester, og en pianist spillede på nogle af de udstillede musikinstrumenter.
Og Østsjællandske Jernbane havde sat ekstratog ind.

Også de to konkurrenter, Emil Jansen og og Hulda Bjørkgren, fremvise fotos på Udstillingen.
Begge fotografer fik præmier, men næsten alle udstillere af betydning fik præmier. Allerede om formiddagen, før udstillingen åbnede den første dag ved middagstid, havde komiteen bedømt hvem præmiemodtagerne var, så vindernes navne var allerede blevet offentliggjort på Åbningsdagen.

At Hulda Bjørkgrens deltagelse på udstillingen var en succes, kan måske forklare annoncen til højre herover, for i månederne efter udstillingen søgte hun efter en elev til sit fotoatelier.

Karise Højskole 1894.

Karise Højskole fejrede lørdag og søndag, den 6. og 7. oktober 1894, skolens 25-års jubilæum.
Mange, især mange af skolens tidligere elever, var mødt op. Alle kunne derfor ikke være i gymnastiklolaket, så mange måtte høre talerne udefra, gennem de åbnede vinduer.
Fotos fra Karise FolkeHøjskole..
Der findes nogle fotos, og udgivne kort, med motiver fra Karise Højskole, og fra forskellige anledninger, både med og uden elever. Her sidder eleverne samlet på Trappen
Karise Højskole.
Dette kort er skrevet og sendt af en af skolens elever, som hed Agnes. (Privateje.)
Som det anes øverst på billedet herover, så har "Agnes" skrevet noge få ord, som fortæller at det er hende selv der sidder nederst paa Trappen til højre.
"Røntgen Straalernes Anvendelse".
På Røntgen-fotoet ses tydeligt
nålen i tommelfingeren.
I Karise i 1896 deltog Hulda Bjørkgren i nogle eksperimenter med Røntgenstråler.
Disse mystiske stråler var noget helt nyt, og var først blevet opdaget året før, i 1895, af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen.
Opdagelsen af disse stråler havde straks bredt sig rundt i den store verden, og året efter, i 1896, fik fysikeren Christian Christiansen udgivet en lille bog i København med titlen: "Røntgens Straaler. En Fremstilling af de elektriske Straalefænomener".
Og senere, i foråret 1897, havde Østsjællands Folkeblad tirsdag den 13. april en lille notits i avisen, på side 2 i spalte 3, hvori der stod:
Røntgen Straalernes Anvendelse.
    Fra Frk. Hulda Bjørkgrens fotografiske Atelier i Kjøge forevistes os i Dag et ved Hjælp af Røntgen-Straalerne taget Fotografi af en Haand, hvori der sad en Stump Synaal.
    Pladen var taget af Forstander Knudsen paa et Lægemøde i Karise, hvor Haandens Ejerinde, en kone fra Haslev, var til Stede. Der var flere Gange skaaret i Haanden uden Resultat og Lægen hældede til den Formening, at Naalespidsen var kommen ud. Konen havde imidlertid hæftige Smærter i Haanden og paastod at Naalen maatte være der endnu.
    Røntgen-Straalene har altsaa givet hende Ret, og Naalen vil nu uden overdreven Vanskelighed kunne fjernes.
Hvem fotografen til billedet her til højre er, vides ikke, men nålen i tommelfingeren ses tydeligt. Billedet er fra den store artikel om "Forsøgene med Røntgen-Straalerne", fra tidsskriftet "Tilskueren" årgang 1898 på side 15, skrevet af Johannes Mygge.

Hulda Bjørkgren var i nogle år jævnlig Karise Højskoles fotograf, og flere af hendes fotos fra Højskolen er bevaret.
På Arkiv.dk ligger også et foto af forstander K. C. Knudsen, som nævnes i artiklen herover. Desværre er dette fotos fotografs navn ukendt.

Borgerskab i 1897.

Kjøge Avis skriver i en lille notits under overskriften "Borgerskaber" den 2. august 1897, på side 2, næsten nederst i spalte 4, at Hulda Augusta Bjørkgreen har fået borgerskab som fotograf i Køge.
Borgerskab var det "offentliges", og/eller "håndværkets", tilladelse til at drive "handel håndværk og industri" i et lokalområde.

Bagtanken bag "borgerskab" var egentlig ganske god, og var en ordning der fungerede til op imod nutiden.
Det forhindrede at alt for mange indenfor et enkelt erhverv klumpede sig sammen, og at ansøgeren var seriøs og ville leve af sit erhverv, og dermed svare skat til kommunen.
Og Hulda Bjørkgren nævnes derfor også i de offentliggjorte skattelister, som de lokale aviser jævnligt trykte.
Og samtidig var borgerskab en god reklame for ansøgeren selv. At være accepteret og respekteret som fagperson, godkendt af fagfæller og "det offentlige", var en hæder.

"Hagerups Rejsehaandbog Nr. 28."

Rejsehåndbog.
Dette eksemplar af turistbogen tilhører Statsbiblioteket i Aarhus.
(eget foto.)
Hagerups Forlag i København, fik udgivet en lang række rejsehåndbøger sidst i 1800-tallet.

"Køge og Stevns med omegn" er nummer 28 i rækken, og udkom i 1898. Bogen indeholder en del fotos, og nederst på side 4 har udgiveren skrevet:
    Illustrationerne ere udførte efter Fotografier fra E. Jansen og Hulda Bjørkgren, Køge, og P. Fangel, Middelfart.
Om Køge-fotografen Emil Jansen kan der læses lidt her.

Om Middelfart-fotografen Peter Lorents Fangel (1837-1922) kan der fortælles, at han egentlig var snedker. Men han kastede sig over fotograferingen, og rejste rundt i det ganske land og stereoskop-fotograferede alt.
Det at Fangel gennemfotograferede hele Danmark, gjorde ham til er god medarbejdende fotograf til Hagerups mange rejsehåndbøger.

Som et lille apropos kan nævnes, at 8 år efter denne første turistbog, udkom endnu en rejsehåndbog om Køge: "Sct. Nicolai Kirke og Kjøge By".

Denne efterfølgende lokale rejsehåndbog var skrevet af to lokale skribenter, H. J. Hansen og Frederik Opffer.
I denne lille lokale "efterfølger" er der også en hel del fotografier, men desværre er fotografernes navne ikke nævnt i bogen. Dog er nogle af Emil Jansens fotografier let genkendelige, og Hulda Bjørkgren kunne også godt være ophavskvinde til et par stykker. Men en del af fotografierne er nyere, så der må også have været en tredje fotograf involveret.

År 1900.

Hulda Bjørkgrens lillesøster Engel Alfrida Maria døde i Eksjö hjemme i Skåne den 29. januar 1900, kun ca. 33 år gammel.

Folketælling i 1901.

Ved Folketællingen i Danmark i 1901 noteres det, at ugifte fotograf Hulda Augusta Bjørkgren var født den 30. april 1863 i Höreda i Sverige.
Og hendes barn, sønnen Sven Gustav Bjørkgren, opgives at være født i Söfde i Sverige den 8. januar 1891.
At folketællingsmanden får oplyst at sønnen Sven Gustav var født i Sverige, kan kun have været en bevidst fejl.
Enten har Hulda Bjørkgren skammet sig over at oplyse, at sønnen var født på et hotelværelse i København? Eller også har regler gjort det mere bekvemt at foregive at han også var svensker?
Begges sidste bopæl, før de flyttede til Køge, opgives til at have været København.

Folketællingen i 1901 fortæller også, at på adressen har Hulda Bjørkgren en fotografmedhjælper boende. En sekogtyveårig Ane Sofie Andersen, som var født den 1. februar 1875 i Thureby, lidt syd for Køge.

Hulda Bjørkgren "lukker og slukker" i 1903.

Klik...
Bekendtgørelse på bagsiden af
Østsjællands Folkeblad den 12. april 1903.
Søndag den 12. april 1903 er påskedag.
Til trods for disse fotografers store kontakt med det lokale samfund, så efterlader de fleste af dem ikke mange personlige spor.
Det gælder ikke mindst Hulda Bjørkgren.

Der er ingen helt åbenlys forklaring på hvorfor Hulda Augusta Bjørngren forlader Køge. Måske var det blot summen af detaljer der fik hende til at rejse tilbage til Sverige.
Men efter at have opnået så meget i Køge, så må der være sket noget alvorligt, eller summen af små irritationsmomenter kan være blevet for stor, siden hun pludselig opgiver det hele, og lukker og flytter fra sit atelier, og sin store lejlighed, og over til et midlertidigt lejemål i snedkermester Hansen ejendom i Kirkestræde 19 (matrikel 204).

Der er forskellige hypoteser om årsagen til Hulda Bjørkgrens bratte stop, og jeg vil fremsætte min teori, som jeg synes for nuværende er den mest oplagte.

Da gæstgiver Petersen i sin tid havde opført et "haveskur" i sin egen baghave til sit nye hus i Jernbanegade, var det blot "et havehus", og som sådan havde det næppe været registreret nogen steder.
Og som sådan var det formentlig blot som en naturlig ting, blevet tilbudt og var fulgt med lejemålet som Hulda bjørkgren havde indgået med gæstgiver Petersen.
Men var denne detalje blevet nedfældet på lejekontrakten?

Men noget alvorligt må være sket? For i stedet for at blive boende hos den nye ejer, som efter gæstgiver Petersens død var Georg Sevel, indtil hun havde fundet sig noget nyt, eller var parat til at rejse hjem til Sverige, så lukker hun atelieret, og flytter selv midlertidigt over i snedkermester Hansens ejendom i Kirkestræde 19.
En helt uforståelig flytning?

Da gæstgiver Petersen døde, så havde Georg Sevel købt og overtaget hele matrikel 206 i Jernbanegade, som var delt i to matrikelnumre 206 og 206a.
Og selv var den nye gæstgiver, Georg Sevel og hans frue Karoline Amalie, samt deres 3 børn, flyttet ind i det lille hus i nummer 206a, og havde dermed baggård og have tilfælles med atelieret. (Sevels 206a er det sorte hus som ses lidt højere oppe her i artiklen på det nutidige foto fra Jernbanegade.)
En meget nærliggende tanke kan så være, at der var opstået stridighed om atelieret, og betalingen for det? For hvis Hulda Bjørkgren ikke havde fået atelieret noteret i sin lejekontrakt, så havde hun ingen ret til det, og må så enten betale mere, eller flytte ud?

Sevel blev en meget populær gæstgiver og en god forretningsmand, så efterfølgende i 1900-nullerne og frem udviklede "Sevels restaurant" sig til at blive et af Køges populære mødesteder, med musik og god mad.

Heller intet tyder på at det var fattigdom der tvang Hulda Bjørkgren til at flytte fra Køge, for hun har haft råd til at engagere advokat Alfred Sørensen, for i annoncen til venstre lidt oppe, truer hun med en advokat, for at få inddrevet skyldige beløb fra manglende betalere i Køge.
Og i annoncen vist herunder har hun fået samme advokat til også at annoncere både atelieret og lejligheden ledig, og det endda i Københavneraviser.

Annonce i Berlingske.
Annonce i Berlingske politiske og Avertissements-Tidende lørdag
morgen den 5. april 1902, side 12, spalte 5, annonce 3 fra oven.
Sagfører Alfred Sørensen var en af datidens meget aktive og driftige personligheder i Køge. Han var advokaten bag mange af Køgeegnens tvangsauktioner, men han var også manden bag hjælp og støtte til børn og fattige, og folk i nød.
Så det mest nærliggende er, at Alfred Sørensen var på Hulda Bjørkgrens parti, og at han arbejdede for at hjælpe hende ud af et akut opstået problem.

Alfred Sørensen var en god og populær advokat i Køge.
I 1905 fortalte Berlingske Politiske og Avertissementstidende den 2. november i spalte 6 på side 2, at Alfred Sørensen havde skænket Kjøge-Tureby og Omegns Landboforening en obligation på 2000 kroner, hvoraf renterne skulle bruges til rejsehjælp til unge landmænd.
Og i 1912, da Alfred Sørensen havde været advokat i samlet 25 år, fejrede han det offentligt. I anledningen inviterede han i flere af landets aviser, alle Køgeborgere til spisning.
F.eks. her på forsiden i Viborg Stifts Folkeblad i spalte 6, den 20. september 1912:
    De Familier i Kjøge, der vil glæde mig ved at modtage af mig et Maaltid varm Middagsmad (Flæskesteg, Risengrød m.m.) den 1. Oktober, bedes give Hr. Økonom Sørensen Besked derom senest den 25. ds.
Alfred Sørensen havde stået i spidsen for oprettelsen af Køge Bank, og ligeledes var han blandt de aktive da jernbanen Køge-Ringsted skulle anlægges.
Og helt fremme i 1920'erne oprettede han "Alfred Sørensen og Hustru Petra Margrethe Sørensens Mindelegat", som bestod af 10 portioner a 100 kroner, som kunne søges af unge mennesker i Køge og omegn, som hjælp til uddannelse.
Og så har Alfred Sørensen skrevet en del, bl.a. nogle forunderlige erindringer, "Fra Vestjylland til Østsjælland", hvori afsnittet fra Køgetiden rummer beretninger og detaljer om nogle af sine egne kæledyr, samt om nogle af "de særprægede Køgeborgere" han omgikkedes med her i Køge.
Bl.a. fortæller Alfred Sørensen en hel del om "Svoger", som egentlig hed Henrik Rasmussen

Hulda Bjørkgrens søn Sven Gustaf flytter ikke med tilbage til Sverige
Sønnen Sven Gustaf rejste ikke med Hulda Bjørkgren tilbage til Sverige i 1903, men blev sat i pleje hos smedemester Søren Hansen i Nyportstræde 35/37.

To år efter moderen var rejst, blev Sven Gustav konfirmeret i Køge Kirke søndag den 9. april 1905, af sognepræst Ludvig Christensen.

Hulda Bjørkgren er tilbage i Sverige i 1903.

Ramlösa reklame
Öresundsposten den 2. juni 1900, side 3, spalte 7.
Hulda Bjørkgren havde fornuftigvis beholdt kontakten til Sverige, og allerede inden hun forlod Køge i 1903, var hun begyndt at skabe sin fremtidige forretning i Sverige.

Annoncen her til venstre fortæller at hendes atelier har åben hele tre sommermåneder i Ramlösa i år 1900, det er hele 3 år før hun forlader Køge.

I sine år i Køge havde Hulda Bjørkgren slet ikke opgivet sit hjemland, og rejste af og til "hjem" på besøg.
Nogle af de store københavnske aviser, f.eks. "Berlingske Politiske og Avertissementstidende", bragte jævnligt navnene på de indlogerede, på de københavnske hoteller.
I disse lister dukker Hulda Bjørkgrens navn af og til op.
F.eks. på bagsiden i 2. udgaven, lidt nede i spalte 2, i Berlingske Politiske og Avertissementstidende den 13. oktober 1893, hvor det nævnes at "Frk Bjørkgren, Kjøge" var indlogeret på Hotel Skaane i København.
En overnatning på hotelet i København kan skyldes en aflysning af færgen til eller fra Sverige, eller at det sidste tog var afgået mod Køge, - eller blot glæden ved et gensyn.

Avisannonce.
Skånska Dagbladet den 25 juni 1903, side 4, spalte 8.
Hjemkommen igen til Sverige i 1903 begyndte Hulda Bjørkgren at reklamere via en lang række annoncer i Skånska Dagbladet, hvori hun tilbyder andre fotografer praktisk hjælp med retouchering af fotos.
Et smart træk, for en sådan annonce fungerer jo også som kontaktannonce til andre fotografer.
Så det lykkedes for Hulda Bjørkgren at få genopbygget sin fotoforretning i Sverige. Og at hun så samtidig med sit fotoarbejde også fotograferede Ramlösa gæsterne, gjorde det til en rimelig indtægtskilde for hende at være stedets fotograf.

Hulda Björkgren og Ramlösa brunn.

At etablere et fotoatelier ved Ramlösa brunn var genialt.
Stedet var i midten af 1800-tallet, et berømt svenske kursted, hvor de skandinaviske velhavere indlogerede sig og gennemgik forskellige diæter og "renselses-kure", samt badede i områdets helsegivende mineralske vand.

I begyndelsen af 1882 solgte den daværende ejer grosserer Wilhelm Kempe hele Ramlösa området i en handel, som endte med at det var den danske direktør for Haandværkerbanken i København, C. T. Rothman, og den københavnske tømmermester J. C. Jørgensen, som blev ejere af hele området.
Bankdirektør Carl Thor Rothman var ham der havde grundlagt Haandværkerbanken, en bank som dengang i daglig tale blev omtalt som "Rothmans Bank", og tømmermester Jens Christian Jørgensen var en af datidens københavnske forstæders nye byggematadorer.

De nye ejere havde straks påbegyndt deres plan, som var at skabe et "Skånsk Tivoli".
I stedet for kun at være et ydmygt helsebringende "frelst" sted for de velhavende, så skulde Ramlösa nu fremover også være et sted med underholdning og forlystelser, det vil sige: et sted som alle kunne, og ville, besøge. Både rige og fattige.

Søndag den 21. maj 1882, havde været den officielle indvielsesfest, hvor flere hundrede specielt indbudte fra Danmark og Sverige var blevet beværtet og var blevet vist rundt, og havde fået forevist det nye "Ramlösa brunn".
Blandt disse specielt indbudte var en anonym skribent fra det daværende danske ugeblad "Nutiden", og hans nedskrevne artikel, som fortalte om besøget, blev bragt i ugebladet "Nutiden" ugen efter, søndag den 28. maj 1882. Denne anonyme skribent begyndte sin artikel med at fortælle hvad Ramlösa brunn engang var, og slutter med at fortælle hvad han oplevede under sit besøg.
Denne artikel kan du læse, eller gemme som en pdf-fil, ved at klikke her...

Den ene af de danske ejere, tømmermester Jens Christian Jørgensen, døde allerede som 52-årig i 1888, så bankdirektør Rothman var nu eneejer af "forlystelsesstedet".
Men "det svenske Tivoli" blev ikke den håbede økonomiske succes, så allerede i 1896 solgte bankdirektør Rothman Ramlösa's ejendomme og løsøre tilbage til det nystiftede svenske "Aktiebolaget Ramlösa helsobrunn".
Så da Hulda Björkgren kom til Ramlösa nogle få år inde i det nye århundrede, var "Ramlösa brunn" ikke længere danskejet.
Carl Thor Rothman døde i december 1910, 76 år gammel.

I vore dage er Ramlösa-vandet ejet af Carlsberg, som hælder mineralvandet på flasker, til glæde og helse for os alle.

Eksempler på Hulda Björkgrens mange postkort og fotokort fra Ramlösa brunn
Postkort.
Hulda Björkgren med tre motiver fra Ramlösa Brunn. (Privateje.)
Hulda Björkgren tog dette postkortdesign herover med sig hjem til Skåne, som i en periode blev brugt af forskellige fotografer her i Danmark og i Sverige. F.eks blev designet med tre små fotos også brugt i Køge-Stevns området af kollegaen Emil Jansen.
Ramlösa brunn.
Og her er det Hulda Björkgrens fotokort af "Societetshuset",
det Nya Stora Hotellet, ved Ramlösa brunn. (Privateje.)
Ramlösa brunn.
Endnu et af Hulda Björkgrens fotokort fra det Nya Stora Hotellet ved Ramlösa brunn. (Privateje.)
Billedet her er fotograferet fra næsten samme sted som fotoet ovenover. Beviset er det store træ lidt tilvenstre for midten, som i mellemtiden er blevet mindst 10 år større og ældre
Ramlösa brunn. Lægehuset.
Hulda Björkgrens fotokort af "lægeklinikken", hvor man også kunne blive indlagt til observation. (Privateje.)
I Ramlösa brunn-komplekset indgik også et egentligt sygehus.
(Man bør tilføje, at under 2 Verdenskrig blev nogle af de danske flygtninge, jøderne, indlogeret her.)
Et ganske almindelig postkort med et Hulda Björkgren- foto.
Vejen til Helsingborg.
Landevejen ud af Ramlöse brunn, mod Helsingborg. (Privateje.)

Hulda Björkgren i Sveriges folkräkning 1910.

Ifølge den Folkräkning der fandt sted i 1910, så bor Hulda Björkgren i Södra Vram sogn. Det er tæt ved Billesholm, og ca. 18 kilometer øst for Helsingborg.

På digitaltmuseum.se ligger Hulda Björkgrens flotte foto af Billesholm Station, samt af svømmehallen ved Höganäs-Billesholm som blev opført i 1904, og som dengang var imponerende.

Hulda Augusta Bjørkgren senere år.

¨ Malmö museum har lagt dette fine sort/hvide foto af en ældre Hulda Bjørkgren, omgivet af blomster, op på kringla.nu. Anledningen og årstallet er ukendt.
Den fotografiske stil og teknik svarer til tiden omkring 1940'erne. Fotografiet må være taget i forbindelse med en rund Hulda Bjørkgren-fødselsdag, eller et jubilæum?
Afslutning.
Hulda Björkgren døde ugift i Nörra Vram den 1. februar 1951, ca. 88 år gammel.

Sønnen Sven Gustav, der som barn var døbt Bjørkgren til efternavn i Sankt Pauls Kirke i København, havde 42 år tilbage i tiden, den 30. december 1912, søgt, og havde fået, navneforandring af Københavns Overpræsidium til fremover at hedde Sven Gustav Klemming.
Dengang, i 1912, var han omkring enogtyve år gammel, og myndighedsalderen var da endnu 25 år, så navneskiftet har været med moderens, Hulda Bjørkgrens, accept.

I 1954, som var tre år efter Hulda Björkgrens død, forærede sønnen Sven Gustav Klemming en del af moderens efterladte effekter til Malmø museum.
Blandt de afleverede effekter er nogle hårarbejder, samt nogle små hjemmelavede visitkort med påklæbede glansbilleder.
Jeg vil ikke vise nogle af disse, for en fotograf som kan tage så mesterlige fotos som Hulda Bjørkgren, bør ikke huskes for at have flettet små hårarbejder, samt for at have klæbet glansbilleder på små papkort.
Hulda Augusta Bjørkgren skal huskes for hendes gennemtænkte og velkomponerede fotos, hvoraf nogle var kunst.

Hulda Bjørkgrens søn, Sven Gustav Klemmings fortsatte liv rækker ind i nutiden, så lidt om ham må fremtiden tilføje.

Et par udstillinger i sverige.

Hulda Bjørkgren havde haft sor succes ved udstillingen i Køge i 1893, men hun udeblev fra nogle af de vigtigste udstillinger i datidens Skåne.

"Industri-, slöjd- och konstutställning" i Helsingborg i 1903.
I 1903 blev der afholdt en stor "Industri-, slöjd- och konstutställning" i Helsingborg.
Forbavsende nok, så deltog Hulda Björkgren ikke, på trods af at det var oplagt, for hun passede perfekt ind blandt de øvrige fotografer. Ved udstillingen deltog mange kende og ukendte fotografer, og også halvprofessionelle.
Og den danske hoffotograf J. Petersen, deltog også.
Hulda Bjørkgrens manglende deltagelse kan have været tidspres på grund af flytterod hjem til Sverige, lige netop i denne periode.

Den officielle og omfattende redegørelse efter udstillingen ligger på Runeberg.org. På side 286 og frem kan der læses om fotografier og fotografer.

Eksjös Jubileumsutställning i 1938.
Den oprindelige fotograf Oscar Rylander (1866-1951), (det var ham der blev nævnt helt øverst her i denne lille fortælling om Hulda Björkgren) var kommet til Eksjö sidst i 1880'erne, hvor han havde været virksom fotograf til op efter Første Verdenskrig.
Mærkat fra udstillingen.
Mærkat fra udstillingen.
(Privateje.)
I 1896 var Rylander blevet udnævnt til Hoffotograf.
Oscar Rylander stoppede i Ejsjö omkring 1920, hvorefter Josef Rydberg (1891-1976) overtog firmaet "Oscar Rylander", som fortsatte indtil omkring 1970.

I 1938 var der en meget stor Jubileumsutställning i Eksjö, hvor man fejrede 500-årsjubilæet.
Man kunne have forventet at Hulda Björkgren havde været repræsenteret, eller blot omtalt på en så stor lokal udstilling på hendes barndomsegn, men hun blev end ikke nævnt ved udstillingen.

Derimod var Hoffotograf Rylanders Efterfölger med på udstillingen, som den eneste fotograf.
Og Rylanders Efterfølger (Josef Rydberg) var også udstillingens officielle fotograf, og mange af hans udstillingsfotos har Eksjö Museum lagt på Nettet...

Eksjös Jubileumsutställning var åben fra den 18. juni og til og med den 24. juli 1938.
Entre: 1 kr. for voksne.
Børn under 12 år: 50 öre.
Børn under 5 år i følge med voksne: gratis.

Oscar Rylanders efterfølger.
Udklip fra "Utställningens Huvudkatalog" side 57. (Privateje.)


Henning Jensen
Ølsemagle, søndag den 14. april 2024.

Hvis du har kommentarer, eller kritik, eller rettelser, så send gerne en mail: hbjensen@proton.me


- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -

Nogle bemærkninger og uafklarede spørgsmål til fortællingen herover.

Til det skrevne:
I teksten skriver jeg Hulda Bjørkgrens navn med dansk ø i tiden hvor hun opholder sig i Danmark.
Og i årene hvor Björkgren opholder sig i sverige bruger jeg det svenske ö.

En gennemgang, en sammenligning, af alle tilgængelige fotos, mangler endnu. Modsat sin samtidige kollega i Køge, Emil Jansen, så signerede Hulda Bjørkgren ikke ret mange af sine fotos. Og en gennemgang af alle fotos, vil sikkert kunne medvirke til identifikation af flere af de fotograferede personer.

Hulda Bjørkgren på Amagerbrogade?
På Malmö Museum er der et foto af Hulda Bjørkgren med adressen Amagerbrogade 45: "En ung kvinde ved "spegeln".
På bagsiden af fotoet er adressen "København C".
Hvis denne oplysning er rigtig, så blev Sundbyerne, og dermed Amagerbrogade 45, først indlemmet i København i 1901, og så må kortet være umiddelbart derefter.
Gadenummeret på fotoet Amagerbrogade 45, fortæller ikke nok, for omkring og efter århundredeskiftet 1900, ændredes gadenumrene på Amagerbrogade, så der er en hel del uorden i nummereringen.
Den samme uorden må man hævde også gælder for vejnavnene, for i overgangstiden var der også rod med hvad og hvor det hed Amagervej og/eller Amagerbrogade.

Forsiden   Bagsiden.
Er der en antydning af et lille smil på Hulda Bjørkgrens læber?
Fotoet er fra Malmö Museum, som har lagt det på Carlotta. Publich Domain.

I Folketællingen 1901 havde Sundbyernes indlemmelse i København, og den nye tid, ikke nået at sætte sig spor, så der er ikke mange oplysninger at hente, og heller ingen Hulda Bjørkgren.
Og ved Folketællingen i 1906 har Hulda Bjørkgren forlængst forladt Danmark og gadenummereringen på Amagerbrogade var stadig forvirrende.

Der er også "rod" omkring fotoforretningerne på Amagerbrogade.
f.eks. var der en fotograf Heinrich Johan Barby, på samme gadenummer: 45. Og da Amagervej og Amagerbrogade godt kan have været samme sted, så kan der have været forsøgt på et samarbejde, for fotograf Barbys hustru var svensker.
Hulda Bjørkgren-fotoet herover er formentlig ægte, men eget atelier, eller egen privatadresse, har Bjørkgren ikke haft på Amager, og hun har slet ikke været registreret på noget tidspunkt i Københavns Kommune.

Det var ikke ualmindeligt at en fotograf havde en filial. F.eks. havde Hulda Bjørkgrens konkurrent i Køge, Emil Jansen, filialer i Faxe og Storehedinge, men det var ikke selvstændige butikker, men indleverings- og/eller udleveringssteder. I Faxe var det formodentlig i Tingleffs boghandel at Emil Jansen "holdt til", og i Storehedinge har det været i Rudolf Thomsens boghandel.

Så dette foto herover fra "Amagerbrogade" kunne godt have været et reklamefoto for sig selv, eventuelt i forbindelse med planer om en filial på Amager?
Det er på flere måder et mesterligt arrangeret foto og et godt selvportræt. Og at vende den lille billedramme på bordet om, således at forsiden med barneportrættet ses i spejlet, er en fin og meget bevidst lille detalje, det er Hulda Bjørkgrens lille søn som spejler sig.

Hulda Bjørkgren i Esbjerg?
På Arkiv.dk bliver der nævnt nogle Esbjergfoto.
Det er Esbjerg Byhistoriske Arkiv som har lagt nogle fotos på Nettet, som er tilskrevet Hulda Bjørkgren.
Men trods navneligheden, er der noget som ikke helt stemmer, f.eks. "Esbjergs første banegård ca. 1875".
I 1875 var Køgefotografen Hulda Augusta Bjørkgren 12 år gammel og boede hjemme i Sverige?

Og blandt de nyeste af de nævnte Esbjergfotos er fotoet "Østre Havnevej, ca. 1880".
Det skulle så være taget af den 17'årige Køgefotograf Hulda Augusta Bjørkgren, som da stadig boede hjemme i Sverige?
Er Esbjergfotografen og Køgefotografen to forskellige personer, eller er der en tredje forklaring?

Hilda Marie Bjørkgren i Køge?
En Hilda Marie Bjørkgren, som ikke er fotografen Hulda Augusta Bjørkgren, dukker op i Køge undervejs i fortællingen herover.
Kan det være en ren tilfældighed, at to så næsten ens svenske navne, og som næsten er født samtidig, dukker op i Køge i de samme år? Eller er der en endnu ukendt forbindelse mellem disse to?

Den 21. august 1886 føder den ugifte Hilda Marie Bjørkgren en "uægte" søn, som bliver døbt Torvald Peder Rasmussen i Køge Kirke den 29. August.
Som udlagt barnefader var den 20'årige Ole Rasmussen fra Gl. Køge.

Fra Kirkebogen.
Sønnen Torvald Peder Rasmussens fødsel i Køge 1886.
Sankt Nikolaj Sogn, Hovedministerialbogen 1867 F - 1887 F, opslag 151, nummer 50.
Denne Hilda Marie Bjørkgreen bliver gift med sin søns fader, soldaten fra Næstved, ungkarl og dragon Ole Rasmussen, den 6. november 1888 i Køge Kirke

I dødsregistret, på Danske Slægtsforskeres webside, er nævnt en Hilda Marie Rasmussen født Bjørkgren den 10. november 1865, som værende død 88 år gammel den 10. november 1954, i eller omkring Roskilde.

- - - - - - - - - - - ooo0ooo - - - - - - - - - - -

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.
En tak til Imigrationsmuseet for svar på mine spørgsmål.

Og en meget stor tak til Køge Bibliotek, som skaffer næsten alt det hjem som jeg bestiller. - Fantastisk!

Også en stor tak til fr. Jonna J. for hjælp og overbærenhed, samt tak for den store mailudveksling. :-)

- - - - - - - - - - - - - - - - - oooOooo - - - - - - - - - - - - - - - -


Tilbage til Køge-forsiden...



Henning Jensen 2022 | Siden er sidst opdateret: 27/05/2024




Forår.
Seneste nyt.
Lise Davidsen synger Richard Strauss.
OperaVision, den 8. marts 2024, klokken 19:00 CET.
"The International Opera-Award" 2023.
Blev afholdt paa den Polske National Opera.
"Andrea Chénier".
Giordano's opera bliver sendt fra OperaVision fredag den 12. januar 2024, klokken 19.00 CET.
"Verdi’s Requiem."
OperaVision sender den 23. februar en optagelse fra Teatro Regio di Parma i 2020, af Verdi’s Requiem.
Vi er i uge 22
• • • • • • •
Støt
Blaa Kors.
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •
• • • • • • •