Guldsmedeparret Caroline og Johan Holm.

Ifølge Ebeltoft sogns kirkebog, så blev Johan Frederik Sophus Holm født fredag den 28. december 1845 i Ebeltoft sogn, og døbt i Ebeltoft Kirke torsdag den 10. januar 1846.

Forældrene var drejermester Laurits Nicolai Holm, og hans hustru Johanne Margrethe, født Vendelboe. Og Johan Frederik Sophus var forældrenes barn nummer to. (I en børneflok der blev på fem børn.)

Hele familien flytter fra Ebeltoft.

Ebeltoft var i begyndelsen af 1800-tallet inde i en nedgangsperiode, som først langsomt begyndte at vende i midten af århundredet.
Hvorimod Odense var inde i en stor udvikling i midten af 1800-tallet.

så for en ung håndværker som Johan Holms far, så var det en vovet, men fornuftig beslutning, at flytte hele familien til den større by Odense. Så kort før 1856 bosætter familien sig i Odense på adressen Overgade nummer 23, i stuetagen ud mod vejen.
Denne flytning viser sig at være god beslutning, for ved folketællingen i Odense i 1860 har den nu 15'årige Johan Holms far, både en drejersvend og en drejerlærling ansat, og boende hos sig.

Også Johans storebroder, Michael, havde faderen taget i drejerlære hos sig, og havde således to lærlinge, så det blev til guldsmedelære for Johans vedkommende, og hos Guldsmed Christensen i Odense.

Guldsmed Christensen var meget politisk bevidst, og allerede da de socialistiske ideer blev introduceret af "Internationales Agenter" via foredrag rundt om i landet i 1860'erne og 70'erne, var guldsmed Christensen en af dem der tog til genmæle.
Det københavnske dagblad "Fædrelandet" refererer den 27. november 1871 fra et møde der var blevet afholdt i Odenses cirkus og teaterbygning "Pantheon".
Her var Poul Geleff mødt frem for at agitere for sine socialistiske ideer.
Efter under og efter Geleffs tale var der en del "støj i lokalet", hvorefter guldsmed Christensen talte "kort men meget bestemt imod "G. og Konsorter".
Guldsmed Christensen udøvede en aktiv rolle i Odense, og var i en årrække valgt ind i Folketinget.

Denne borgerlige handlekraft og politiske bevidsthed, som Holms læremester guldsmed Christensen udviste, har tydeligvis smittet af på den unge elev, for det var den samme målrettede og resultatsøgende adfærd som Johan Holm selv senere også praktiserede i Køge.

Johan Holm flytter til Køge i 1876.

Hvorfor Johan Holm valgte at flytte helt til Køge, vides ikke, men også guldsmedehåndværket var en lille lukket kreds, så der kan have været rygter i guldsmedekredse om, at Køges gamle guldsmed Vilhelm Louis Haas var midt i 60'erne, og var svækket.

Da unge Holm kom til Køge i 1876, var han omkring de 30 år, og var en beslutsom og handlekraftig ung mand, med meget målrettede planer. For allerede kort efter ankomsten til byen begyndte Holm sin egen guldsmedeforretning, og begyndte at reklamere i den lokale avis. Johan Holms kraftige skikkelse og imødekommende og jævne fremtræden, vakte tillid, men også lidt "held" hjalp ham frem.
Fredag den 8. december 1882 døde Køges gamle guldsmed Vilhelm Louis Haas ca. 70 år gammel.
Haas havde været "Våbenbroder" og blev båret til begravelsesstedet på kirkegården fredagen efter, den 15. december, af sine våbenbrødre.

Og umiddelbart før Johan Holm var ankommet til Køge i 1875, så var Køges 70'årige skomagermester Søren Hansen også død. Skomagermesteren ejede ejendommen på Køge Torv nummer 7 (matrikel 226), og havde også selv haft bopæl og forretning på stedet.
Skomagermester Søren Hansens 68'årige enke, Karen Marie, og hendes 41 årige søn, skomager Jens Vilhelm Hansen, arvede hus og forretning. Men de fortsætter ikke forretningen, men beslutter i stedet at leje ud.
Det var oplagt, at med en sådan mulighed for øje, så måtte den nytilkommende unge guldsmed Johan Holm "slå til", så han lejede det halve af den tidligere skomagerforretning, og skabte den om til en guldsmedje.
Stueetagen ud mod vejen blev så delt, med guldsmed Holms forretning og værksted til venstre set fra gaden, og kunstdrejer Peter Hildebrandt Petersens værksted og forretning til højre.
Også første sal blev i begyndelsen delt mellem guldsmed Holm, og kunstdrejer Petersen, og først sidenhen blev hele første salen overtaget af Holm og hans familie, og kunstdrejer Petersen flyttede ned i værkstedet.

Holms nabo, kunstdrejeren, var en af Køges daværende originaler, og en overdreven dyreelsker, med mange forskellige slags levende fugle og dyr flyvende og rendende rundt i sin lejlighed.
En dengang kendt køgeborger, Køges næsten helt glemte digter Frederik Rasmussen, skrev et lille vers om sit indtryk efter et besøg hos guldsmed holms nabo kunstdrejer Petersen, i Petersens lille værksteds-stue: I 1880 flyttede husets ejer, skomagersønnen Jens Vilhelm Hansen, selv fra ejendommen på Torvet, og over til Vestergade 12 (matrikel nr. 52), en ejendom som også var ejet af skomagerfamilien.

Johan Holm bliver viet til Caroline.

Så var alt parat i Køge.
Guldsmedeforretningen var etableret, og i et godt lejemål i centrum af Køge, så nu var tiden var inde for unge Holm, til at forene sig med sin kommende hustru.
Så Johan Holm rejser over til sin forlovede i Rudkøbing for at blive gift.
Vielsen til frøken Caroline Sofie Wilhjelm fandt sted den 9. oktober 1877 i Rudkøbing Kirke. Brudens forældre var bogbinder og boghandler i Rudkøbing, Frantz Ludvig Wilhjelm og hans hustru Johanne Conradine, f. Kaas.

Guldsmed i Køge.

Til alle tider har det været prestige, at kunne servere mad ved et flot og veldækket bord. Så sølvtøj har i et par århundreder været et oplagt og kærkomment gaveemne. Og i fortiden som et samleremne i en kommende bruds brudekiste.
Helst skulle det være tre-tårnet bestik. Fordi to-tånet ikke altid var ægte to-tårnet, men blot var forsølvet to gange, men det var dog bedre end et-tårnet.
Og diskret, når man var inviteret som gæst, så skulle man lige vende sin kniv eller gaffel om, for at se hvad stemplet fortalte. (Jeg har ladet mig fortælle, at det gør man stadigvæk?
Men under brugen blev disse spiseredskaber slidte, og skulle vedligeholdes, og måtte derfor af og til sendes til op-forsølvning og polering via sin guld og sølvsmed.
Dette giftige arbejde var i 1800-tallet blevet industrialiseret, og samlet i nogle store firmaer, som tilbød at udføre arbejdet.
Firmaet som guldsmed Johan Holm benyttede var Elektroplet-Fabrikanterne Madsen og T. Baagøe, som havde fabrik i Tordenskjoldsgade, nr. 30, tæt ved Kongens Nytorv - og havnen - i København.

Annoncen herover fra Kjøge Avis er indrykket i avisen af Elektropletfirmaet i København, hvori de både reklamerer for sig selv, og sin lokale kunde, som i denne annonce er Guldsmed Joh. Holm i Køge.
Lignende annoncer indsatte Elektropletfirmaet i en del provinsaviser rundt om i landet, hvor de selv og deres guldsmedekunder i de pågældende provinsbyer blev fremhævet.

Foreninger og sammenslutninger.

Holm var en mand med særdeles gode evner, og han var god til at forsvare sine standpunkter, og med styrke og veltalenhed, så han blev derfor en af de aktive og foretagsomme personer i Køge.

Kjøge Avis fortæller tirsdag den 4. april 1882, på side 2 næsten øverst i den første spalte, at "Kjøge Borger- og Haandværkerforening", ved den ordinære generalforsamling, som fandt sted lørdag den 1. april, valgte Guldsmed Holm som foreningens formand.
I Borger og Haandværkerforeningen fik guldsmed Holms handlekraft og veltalenhed, stor indflydelse på foreningens afgørelser og beslutninger.

Kjøge Borger- og Haandværkerforening, dengang også blot omtalt og kaldt K.B.H.F., var en meget betydningsfuld forening i sidste halvdel af 1800'tallets Køge. Foreningen arrangerede foredrag, og afholdt underholdninger og bal.
Og af meget stor betydning var foreningens tekniske skole, hvor håndværkslærlinge og andre interesserede unge borgere, fik udvidet undervisning i at skrive og regne, samt i at tegne.
Tegnelæreren på Køges tekniske Skole var i en periode den berømte køgegenser Valdemar Semberlund, som var arkitekten bag Forsamlingsbygningen, som rummede Køge Teater, en bygning som i vore dage blot bliver benævnt Teaterbygningen.
K.B.H.F. stod også for arrangementer såsom Køge Bys jævnlige markedsdage, og som en stor gevinst for byen, så havde K.B.H.F. oprettet et bibliotek, Køges første, for Køge selv fik først sit eget bibliotek omkring år 1900.

Odd Fellow logen i Køge, "Broderloge nr. 22 Niels Juel", blev stiftet den 4. september 1887 af 15 fremtrædende Køgeborgere, med guldsmed Johan Holm som overmester, i et lejet lokale i "Norske Løve"s ejendom. Og kort før det nye sekel, år 1900, byggede logen sit eget hus på Ivar Huitfeldtvej, som desværre er blevet revet ned. Men logen byggede så igen et nyt hus midt i 1950'erne, og denne gang "helt inde i byen", på Jernbanegade 10, og der ligger det stadig.

Også i Byrådet i Køge var Johan Holm et aktivt medlem, som sagde sin mening, og som ikke lod sig påvirke af, hvem han gik imod.

Flytter fra Torvet og til Vestergade.

Ved folketællingen i 1901 er Guldsmed Holm ikke nævnt i Vestergade, hverken på matrikel 21, eller i husnummer 21.
Derimod findes familien ved denne folketælling stadig registreret på Køge Torv, i skomager Jens Vilhelm Hansens ejendom matrikel 226 (gadenummer 7).

Under overskriften "Borgerjubilæum i Kjøge" skriver Østsjællands Avis denne lille artikel i avisen, i første spalte på side 2, fredag den 13 september 1901: Avisen begår en lille fejl ved at fortælle at guldsmed Holm var født i Odense, for han var født i Ebeltoft.

Sygdom havde svækket Johan Holm i hans seneste år, og han døde fredag den 12. august 1904, kun 58 år gammel.
I Kirkebogen bliver Holms bopæl angivet til at være Vestergade, så familien må være flyttet dertil efter folketællingen i 1901, hvor adressen var Torvet 7.
Johan Holm blev begravet på Ny St. Nikolaj Kirkegård onsdag den 17. august af sognepræst Ludvig Christensen.

Østsjællands Avis skriver i en lille nekrolog søndag den 14. august 1904, på side 2 i spalte 4, følgende:

Ophørsudsalg.

Som nævnt lidt ovenfor, så blev guldsmed Holm registreret på adressen Torvet 7 i folketællingen i 1901, så adressen Vestergade 21, som er nævnt i annoncen her til højre, var helt ny.

Det var meget hurtigt efter Holms død, kun to uger efter, at fru Holm havde ophørsudsalg, og varslede lukning af guldsmedeforretningen som nu havde ny adresse i Vestergade.

At familien holm på dette meget uheldige tidspunkt måtte have besværet med at flytte fra Torvet, og over i Vestergade, skyldtes ydre omstændigheder.
For ifølge Tingbogen, så solgte skomager J. V. Hansen sin ejendom på Torvet nummer 7 i februar 1903, til skrædder Konrad Sørensen for 12.500 kroner.

Konrad Sørensen var begyndt sin skrædderforretning i Vestergade 55 i 1895, men var kort tid efter flyttet til hen til Tovet i nummer 17.

Men efter købet af skomagerens ejendom på Torvet nummer 7, så måtte lejerne jo ud, så guldsmedefamilien Holm var tvunget til at flytte.

Konrad Sørensen indrettede herefter straks sin tøjforretning i Holms tidligere guldsmedeforretning i ejendommen på Torvet nummer 7.

På det lille billede her til højre, som er et udsnit af et gammelt postkort fra efter 1903, står der "Konrad Sørensens Skræderbutik" på skiltet på facaden.

70 år i 1922.

Lørdag den 11. november 1922 havde Østsjællands Folkeblad denne lille notits herover, avisens lille personlige hilsen og tillykke, på side 2.

Guldsmed Holms enke, flytter nogen tid herefter til København.
Og i Brønshøj i København dør Caroline Sophie Holm i 1939, ca. 86 år gammel, og bliver begravet på Køge Kirkegård.

Ejendommen Køge Torv nummer 7.

Kilder og henvisninger:

Her er brugt almindelige fysiske opslagsværker, men også Internettet, herunder Wikipedia.
I videst mulig omfang er der angivet kildehenvisninger i teksten herover, og/eller tilføjet links til kilde.