Tur til Næstved.

Dette "makværk" har om et halvt årstid stået 10 år her på stedet og skæmmet torvet, og undervejs er "hun" blevet tilføjet en ring af "terrorsikring"
Tiden har dog lagt en formildende glans udenpå "skønheden", der uden for frostperioder også er et "springvand", idet der løber vand ud fra oven, som risler ned ad statuen. Det har givet den smukke grønne farve i form af et lag af alger, og forhåbentlig vil hele "skønheden" om endnu nogen tid være helt ”vokset til” af det smukke grønne lag.

Fotoet er taget en fredag middag, hvor der her på Torvet forhen plejede at summe af liv. Men her er helt tomt, forretninger lukker, selv den gamle velrenommerede boghandel der lå her på Torvet er væk,
Næstved bykerne er ved at være helt uddød.
Næstved er, og har i generationer været en socialdemokratisk by, og det er både statuen og det tomme Torv et godt eksempel på.
Kuglen der dingler over "statuen", og som der hænger nogle få stykker flere af, er kommunens sparsomme forsøg på at antyde en kommende julestemning.

Efterårets farver.

Så er det denne måneds sidste dage. Det har været en måned med mange gøremål, så tiden har ilet af sted.
J. P. Jacobsen og Wilhelm Peterson-Berger: "Stemning".

Efterår - oktober 2019.

På min tur til Ølstykke i forbindelse med min interesse for gamle bøger, havde jeg et ærinde på Ballerup Museum.
Museet er en dejlig og levende oplevelse i disse utrygge tider, og kan varmt anbefales.

Vis-à-vis Museet ligger Konditorgården, og her må man selvfølgelig ind efter museumsbesøget. Selv når man har travlt, så bør man unde sig tid til traktørstedets formidable "Ege Bryg" fra Skovlyst.

I begyndelsen af oktober.

Som ung lavede vi meget vin. I en hel del år var der mange gjorde det samme. Vores opskrift på "rødvin" var to tredjedele hyldebær, og en tredjedel slåen.
Indtil for ca. fem år siden var der stadig en butik i Køge som solgte remedier til vin og ølbrygning.
Midt i livet forsøgte jeg at genoptage vinfremstillingen, men da jeg på det tidspunkt var den eneste der da var interesseret, så endte det selvfølgelig som en stor fiasko.


Vejret volder stadig meteorologerne store problemer, og dommedagsprofetierne holder igen og igen ikke stik.
Og hvor gerne DMI og sladderpressen end ønsker at klimaændringerne skal kunne ses og mærkes på enhver, så ter vejret sig som det plejer.
Selv klima-Greta har været lidt tavs en ugestid.

Det røde skilt herover, var den seriøse overskrift til vejrudsigten for en uge siden. Men det er jo sandt nok hvad der står, for efterårsvejr har det jo med at ændre sig, og sådan har det jo været siden jordens skabelse.
Men nogen voldsom ændring er der ikke sket udover det sædvanlige: et almindeligt godt efterårsvej, lidt blæst, og med lidt sol og regn.

Og i går den 2. oktober, og igen i dag den 3. oktober, var der igen et stort rødt skilt på forsiden af formiddagsavisen BT, hvorpå advarslen nu var ændret til "DMI: Nu er det på vej." Underforstået at nu kommer der nok endelig det forlængst bebudede voldsomme vejrskifte - - - men - men, og det burde klimatosserne vide: det er svært at spå om vejret.

Efterår - september 2019.

Året går på hæld, og vejret har trodset Greta's sorte spådomme, og DMI's klimahystader, der konstant har forudsagt dommedage. Vejret har i stedet opført sig, og teet sig, som ganske almindeligt og normalt efterårsvejr med lidt regn, og lidt blæst, og en hel del sol.
Fotoet er fra et af de idylliske steder midt i Køge, ved Køge Aa, som kommunen endnu ikke har nået at ødelægge.
Når jeg er "i byen" i en eller anden anledning, så sætter jeg mig af og til på denne bænk og nyder det gode vejr.

Tur på Nørrebro.

Jeg har været på Nørrebrogade for at hente nogle gamle revynoder. Spadserede så derefter ad Blågårdsgade, ned til Korsgade, og mod Peblingesøen. Er jeg på besøg på de egne, så gæster jeg gerne "Diligencen", og sidder et øjeblik og mindes gamle dage.

Dette indre Nørrebro er i vore dage et trist syn at se - og et ubehageligt sted at komme.
Engang var det et sted med butikker og handel og små industrier, og ikke mindst boliger arbejdere havde råd til at bo i. Men den daværende overborgmester Egon Weidekamp
begyndte i 1970'erne at gøre denne bydel fortræd.
Man begyndte at rive hele gader ned, og opførte i stedet "moderne" slumlejligheder, arkitektonisk langt under lavmålet.
Og siden har man fra kommunens side ihærdigt gjort hvad man kunne for at gøre alt det onde meget værre, og det er lykkedes!

Jeg har lagt nogle få flere fotos fra besøget i Korsgade her...

Køge gamle teaterbygning.

Så dyster og hæslig grå, og med militæragtige sløringsstriber, blev Køge gamle teaterbygning malet da Strædet bagved teatret blev åbnet.
Et virkeligt prægtigt eksempel på dårlig kommunal smag. Ubegavede, og talentløse, og historiefattige individer trænger ind alle steder i det danske samfund.