En månedstid til juleaften.

Den normale hverdag er ved at indfinde sig igen, trods regeringens fornyede trusler om meget mere corona-nedlukning.
Og vejret er stadigvæk normalt og ganske godt, så det er begrænset hvor højt der bliver råbt op om Verdens undergang i aviserne og på TV.

I Roskilde, hvor jeg var forleden, "besøger" ofte Gustav Wieds gravsted, hvilet jeg også gjorde i onsdags. Jeg har altid være fascineret af Wieds forfatterskab, dog har jeg aldrig kunnet lide hans nedværdigende syn på kvinder.
Men Wieds kontraster mellem eliten og pøbelen, samt de religiøse, er besnærende. F.eks. som i det lille skuespil "Herrens Venner" fra 1897, hvis handling foregår på færgen mellem Kalundborg og Århus, mellem en præst, en skovridder, en missionær, en fremmed, og en brunplettet hønsehund.

En lille uge inde i november.

Jeg har besøgt Præsteskoven nogle gange de sidste par måneder, og således også i går onsdag.
Det havde været koldt om morgenen, omkring frysepunktet, så græs og blade var hvide på toppen. Den store temperaturforskel, den kolde luft og den varme jord, gjorde det enormt tåget, så denne tætte tåge lykkedes det først solen at trængte igennem ud på eftermiddagen.
Ved mit besøg i skoven for nogle uger siden, samlede jeg lidt svampe, som blev til en stuvning efter hjemkomsten.
Jeg begynder at samle lidt om mine små besøg i "Præsteskoven" på sin egen side, samt også nogle af mine fotos fra skoven.

Sidste måned, oktober måned, sluttede med at urene skulle stilles en time tilbage, altså til såkaldt vintertid, som jo egentlig er normaltid.
Hvornår tager beslutningstagerne sig dog sammen til at afskaffe dette fjolleri med ure frem og tilbage?
Og samtidig med begyndelsen på måneden, bliver den store konference "26th UN Climate Change Conference" afholdt i Skotland.
Men avisernes referater derfra har indtil nu været beherskede. Og hvis vejret fortsætter med at opføre sig så "normalt" som det har gjort længe, så er det selv for de meget frelste også lidt svært at spå om istider, - eller det modsatte: om global opvarmning.
Det var mange af Verdens toppersoner der deltog i denne klimakonference. Oraklet Greta Thunberg var der selvfølgelig, men fik underligt nok ikke meget fokus.
Også præsident Joe Biden deltog, - og blev filmet siddende og sove under et af møderne.
Men skadevirkningerne efter COP26 må frygtes. Et andet utopisk der kan plage hele Verdens befolkning, bliver denne flok deltagende elitære formentlig enige om at indføre. Det er de ganske enkelt nødt til, for at virke beslutsomme og foretagsomme.

For et par dage siden varslede TV2 truende, at et "Markant vejrskifte er på vej"! Og sikke en indsigtsfuld spådom, nu vi er gået ind i november, hvor vinteren igennem årtusinder forventeligt ofte er begyndt.

To uger inde i oktober.

Selv om fotoet herover ser mørkt og truende ud, så har her været mange vidunderlige dage med godt vejr. Så meteorologernes dommedagsprofetier har igen ramt ved siden af.
Undervejs i dagene siden sidst har der været et par givtige svampeture, samt besøg i Næstved og Vordingborg.

Et par af mine små hobby-projekter har jeg nu næsten færdiggjort. Så nu må de ligge stille et stykke tid, så jeg får lidt afstand til fortællingerne før jeg kan gense dem med friske øjne, og helt kan afslutte.
Men jeg har noget mere uafsluttet, så et af disse emner har jeg nu genoptaget. Det drejer sig om marxisten Alexander Parvus, og ikke mindst hans firmaer og hans ophold i København under 1. Verdenskrig.

September. – Nogle tanker.

Coronaen.
Coronahysset slutter nu endelig den 10. september. Men der skal nok efterfølgende blive opfundet og iværksat nogle generende reminiscenser, for ”de røde” har svært ved at slippe coronaens brugbare trusselsbillede, især da klimahysset endnu ikke rigtig fænger videre ud over deres egne rækker.

"The Lotte Lenya Competition".
"The Kurt Weill Foundations" 23. "Lotte Lenya Competition" blev afholdt på The Riverside Theater i New York den 28. august, så vinderen er blevet fundet.
Lidt forsinket sender OperaVision fredag den 10. september 2021, klokken 19:00 CET, en optagelse fra konkurrencen.
På YouTube ligger der en del indspilninger hvor Lotte Lenya synger. Her kunne det være meget passende, og aktuelt, at linke til YouTube hvor hun synger Kurt Weills "September Song".

Præsteskoven.
Det lykkedes ”Foreningen Herfølge Folkeskov Præsteskoven” at indsamle sin del af beløbet til købet af Præsteskoven, og Køge Kommune har givet tilsagn om også at yde sin lovede del. Det er yderst positivt i disse ødelæggende tider.
Og selv om min andel er helt ubetydelig, så kan jeg vel nu kalde mig ”skov-medejer”, og som medlem har jeg stemmeret i foreningen. :-)

Svampesæsonen er begyndt.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Det er den 6. Rigsretssag der begynder her i de kommende dage i september, og som drejer sig om hvorvidt Inger Støjbergs "instruks om adskillelse af asylpar" var ulovlig.

Det er umuligt at spå om udfaldet af rigsretssagen, da der er indblandet mange politikere og meget politik i sagen, og især da flertallet af politikerne var og er imod Inger Støjbergs "instruks om adskillelse af asylpar". Og desuden er det ugunstige tider for borgerlig politik.
Det havde været ønsket at rigsretssagen kunne følges live på TV, men det blev afvist. Inger Støjberg har så selv oprettet en webside hvor man kan følge med i hvad der sker.

Det gamle postkort her til højre:
Det er en satirisk tegning fra den 4. Rigsretssag den 17. juni 1910, og forestiller den tidligere justitsminister Peter Adler Alberti (1851-1932).

Denne fjerde rigsretssag drejede sig ikke om Alberti, men om hvorvidt de to politikere der skulle holde tilsyn med Den sjællandske Bondestands Sparekasse, som Alberti havde begået underslæb imod, var skyldige i manglende tilsyn.
Rigsretten frifandt den ene politiker, Jens Christian Christensen, men dømte den anden, Sigurd Berg, en bøde på 1000 kr.

I 1908 var det blevet afsløret, at Alberti havde bedraget Den sjællandske Bondestands Sparekasse for 14,7 mio. kroner, samt forfalsket regnskaberne.
Alberti blev idømt 8 års tugthus, som han afsonede fra 1910 i henholdsvis Horsens og Vridsløselille Statsfængsel.
I 1917 blev Alberti benådet for den sidste tid af straffen.
Alberti døde i 1932, idet han nogle dage efter at være fyldt 81 år blev kørt ned af en sporvogn.

Billedet på postkortet er egentlig ganske korrekt og god satire.
Udtrykket "Arbejde Adler" stammer fra en forening med samme navn som netop var blevet oprettet i 1911. Og desuden var navnet "Adler" Albertis mellemnavn.
Alberti havde selv valgt som sit arbejde i fængslet at ville strikke strømper. Og på mange måder var han "en god skyldig", han røbede intet om eventuelle medskyldige, og han klagede ikke, og omgik ikke andre fanger, og passede helt sig selv i sin celle.

Så er "de lyse nætters" tid forbi.

"De lyse nætter" sluttede med den netop forgangne uges udgang i hele landet. Og selv om jeg altid har syntes at august hører sommeren til, så må jeg indrømme at tabet af "de lyse nætter" markerer et vendepunkt.
Og dagens længde er aftaget med ca. 2 timer.

Holger Drachmann har skrevet et digt om de nu kommende "mørke nætter" med titlen "Improvisation ombord", og Lange-Müller har komponeret en vidunderlig melodi dertil.
Det er den første sang, "Snart er de lyse Nætters Tid forbi", fra "3 Sange ved Havet" op. 54:

"Blodplet-larve".

På nogle af de udyrkede arealer, der endnu er "til overs" på egnen nordvest for Køge efter etableringen af togstationen Køge-Nord, har der bredt sig en stor mængde af planten Engbrandbæger.
På disse store ranke planter, med de flotte gule blomster, kan man finde mange af disse stribede gul-sorte larver, som grådigt og målbevidst spiser hele planten.

Det er nat-sommerfuglen "Blodplets" larver, hvis latinske navn er "Tyria jacobaeae".
Og da sommerfuglen har fået sit latinske navn efter værtsplanten Engbrandbægers latinske navn "Jacobaea vulgaris", så kan sommerfuglens navn "Tyria jacobaeae", lidt frit oversættes til på dansk: "Engbrandbægers behersker".

For 25 år siden var "Blodplet" en sjældenhed her i landet, men efterhånden har den bredt sig, og er blevet almindelig overalt. Men selvom "Blodplet" også er aktiv om dagen, er det endnu ikke lykkedes mig at fotografere en eneste af de voksne sommerfugle, trods en ihærdig indsats. :-)

Torvet i Faxe.

"Rimfaxe og Skinfaxe".
Det er ’Nat’ der rider på ’Rimfaxe’, og som forjages af ’Dag’ som rider på hesten ’Skinfaxe’. ’Nat’ er datter af Lokes søn ’Narfe’, og ’Nat’ har, sammen med solopgangens gud ’Delling’, sønnen ’Dag’.
Så det er sønnen ’Dag’, som med ’Dellings’ hjælp, skubber mor ’Nat’ til side.

Som Adam Oehlenschläger udtrykte det i sit digt "Guldhornene" i 1803: Billedhugger Aage Petersen huggede statuen i Faxe Kalkbrud som derefter blev kørt og trukket op på Torvet, og anbragt på soklen der var støbt i det lille grønne anlæg der dengang var. I vor dage er Torvet en stenørken.

Faxe kalkbrug var ikke kun leveringsdygtig i brændt kalk i sække, men også i hele kalksten der blev brugt til forskellige byggerier.
Kalkbruddet fremstillet i ”gamle dage” bygningssten og andre bygningselementer. F.eks. blev der brugt kalksten i nogle af Stevns småhuse, og da C. F. Tietgen i årene omkring 1880 genopførte Marmorkirken i København, blev der også brugt kalksten fra Faxe Kalkbrud.
Det var C. F. Tietgen der 1884 stiftede ”Fakse Kalkbrud A/S”. (Tidligere er Fakse også stavet med k.)

Om der også ligger en skjult hentydning til den tyske besættelse i statuens motiv, er for mig uklart. Hvis statuen var opstillet efter 1943, så var det tænkeligt, men i 1941 rettede de fleste danskere sig endnu efter statsminister Staunings påbud om samarbejde og passivitet overfor besættelsesmagten. Og vi havde jo også mytologien tilfælles med tyskerne.
Og Stauning havde desuden sit store sommerhus på Stevns ved Strøby Egede, så mon ikke man har gået ”lidt stille med dørene”.

"Andrea Chénier".

OperaVision sender i morgen aften, fredag den 2. juli, en optagelse af Umberto Giordano's "Andrea Chénier", fra "Erkel Theatre" i Budapest. Handlingen udspiller sig under den franske revolution, og er inspireret af virkeligheden, og digteren og forfatteren Andre Chénier's skæbne.

Ved uropførelsen af operaen på "La Scala" den 28. marts 1896 var dekorationerne overvældende med storslåede scenerier. Og det storslåede har været en del af fortællingen i alle efterfølgende opførelser på "La Scala" og dem har der været mange af gennem tiderne. For kun et halvt år siden var det Sonya Yoncheva der sang "Maddalena de Coigny's" arie "La mamma morta" på La Scala, og denne scene er lagt på YouTube.
Men lad gå, at dekorationerne her på "Erkel Theatre" i Budapest måske ikke er helt så prangende som på "La Scala", men heldigvis så optræder sangerne i datidens klædedragter, hvilket underbygger fortællingen i operaen.

Forfatteren André Marie Chénier, hvis liv og skæbne var grundlaget for operaen, var født i 1762, og han forblev indtil sin død ret ukendt. Men nogle af hans skriverier mishagede alligevel revolutionsrådet, så han blev dømt til at miste hovedet, hvilket skete lørdag den 25. juli 1794.
I Frankrig er hele André Marie Chénier's forfatterskab siden blevet berømmet og udgivet, men umiddelbart har jeg ingen større danske oversættelser fundet, så man må ty til de franske.

Det mest kendte af André Marie Chénier's digte er "A Marie-Anne-Charlotte Corday." Dette digt er en hyldest til Marie-Anne-Charlotte Corday og hendes handlinger.
Og da Marie-Anne-Charlotte var hende der den 13. juli 1793 myrdede den franske revolutionære leder Jean-Paul Marat med knivstik, så har dette digt i sig selv understreget mistanken om at André Marie Chénier var skyldig i forbrydelser mod den nye franske republik.

Sidenhen har André Marie Chénier's tragiske skæbne været inspirationskilde for mange forfattere og kunstnere.
F.eks. Denys Puech, (1854-1942), med sin statue fra 1888, der er vist her til venstre, og som forestiller en fiktiv muse der holder André Marie Chénier's afhuggede hoved i sine arme.
Denys Puech færdiggjorde flere eksemplarer af denne statue, som derfor findes på forskellige museer, og også på "Collection Musée Denys-Puech".
Ligeledes blev et eksemplar solgt på en af Christies auktioner i 1994.

Fredag aften er det så Umberto Giordano's lille mesterværk "Andrea Chénier" der bliver opført, og sendt af OperaVision.
Digteren "Andrea Chénier" rolle bliver sunget af Boldizsár László, og "Maddalena de Coigny" bliver sunget af Eszter Sümegi.
Forestillingen begynder på OperaVision fredag aften klokken 19:00 CET, og operaen forbliver liggende tilgængelig på OperaVision indtil den 2. januar til næste år.

Sommer.

Vejen hertil kiosken er rettet op og nyasfalteret, og det er både ondt og godt. Her kan nu køres meget stærkt, og det er der begyndt at blive gjort!
Så her må uden tvivl inden længe anlægges nogle "bump" for at bremse de ”fartglade”, og så kunne man lige så godt have beholdt den gamle belægning med sine ”naturlige” bump.

Nu er de fleste corona restriktioner endelig ved at blive ophævet, så i den kommende uge begynder jeg endelig at genoptage nogle af de projekter jeg har haft liggende stille i over et år.
Det første bliver en tur til Faxe, hvor jeg skal se på nogle billeder, og på vejen derfra skal jeg forbi "Elverhøj", for at tage et foto jeg skal bruge.

Så er det forår.

Det har været nogle vidunderlige forårsdage, hvor æbleblomster og slåenblomster kappes om prisen. Til æbletræets fine lyserøde blomst har Henrik Ibsen i 1871 skrevet et lille humoristisk digt.
Det gamle ord 'kart', som Ibsen har brugt her i digtet, betyder her i denne sammenhæng umodent 'bær' (begyndende frugt).

Vinteren er ved at være forbi.

Bjørnstjerne Bjørnson i "Digte og sange" fra 1870:
I går, fredag den 9. april.
Min daglige motionstur måtte opgives på grund af aprilsvejret, så det var "kun" ned til Stranden og vende. Voldsomme vindstød, småregn og bidende koldt - en rigtig "vinterdag" var det.

I dag, lørdag den 10. april.
Her til morgen er det strålende solskin, og helt blå himmel med lidt hvide skyer. :-)

En lille hændelse.

Februar måned.

Alle regeringens corona-restriktioner gælder måneden ud, så i den kommende februar måned vil det fortsat være småt med aktiviteter.
Eneste undtagelse er søndag den 14. februar, hvor det er Valentinsdag og Fastelavn.
Lokalt kan man finde hvad der sker i Køgeområdet på KoegeNu.dk

På Internettet derimod er der mange kulturbegivenheder som er blevet tilgængelige, og en del af dem gratis. Det sidste stykke tid har jeg linket til OperaVision, men det er langt fra det eneste sted hvor skuespil, koncerter og operaopførelser kan opleves på Internettet.
På lige netop dette område har coronaens nedbrydende indelukkethed tvunget tilgængeligheden til de store kulturelle begivenheder frem.
Fredag aften, den 12. februar klokken 19:00 CET, sender OperaVision Jules Massenet's opera 'Manon'" fra Staatsoper Hamburg.
Det er en ret spændende opførelse med den unge dansk-franske sopran Elsa Dreisig i hovedrollen som 'Manon'.
'Le Chevalier des Grieux' synges af Ioan Hotea.
Det bliver interessant om denne Hamborg-opførelse kan komme op på siden af den meget berømmede på Berliner Staatsoper i 2007, som havde Anna Netrebko og Rolando Villazón i hovedrollerne.

'Manon' blev opført første gang på Opéra Comique i Paris lørdag den 19. januar i 1884.
Grundlaget for handlingen er Abbé Prévost's roman fra 1731: 'L’histoire du chevalier des Grieux et de Manon Lescaut'.

Elsa Dreisig deltog i 2015 i den norske "Queen Sonja International Music Competition", hvor Dreisig delte 2. og 3. pladsen med den ukrainske baryton Yuriy Yurchuk.
Ved den lejlighed sang Dreisig den smukke 'Depuis le jour' fra Charpentier's 'Louise', som er blevet lagt på YouTube...

Blandt "ægte" operanørder er Massenet kompositioner ofte blevet regnet som værende letkøbt "sødsuppeagtigt" musik. Men jeg må tilstå at jeg holder meget af Massenet. :-)

I mine unge dage gæstede vi Hamborg Statsopera nogle gange, og overværede blandt andet en uforglemmelig 'Parsifal' med René Kollo i hovedrollen.
En anden gang var vi inviteret med på en rundvisning "bag scenen", og hvad der forbavsede meget var, at der slet ikke var en bagscene bag bagtæppet! Så når skuespillere og sangere løber bagud, så kan de kun komme til højre eller venstre umiddelbart bag bagtæppet, der er en mur videre frem.

Sidste torsdag i januar.

Min daglige cykel-motionstur denne almindelige torsdag var ind til Køge. Byen var stort set øde og lukket og forladt.
Jeg havde mindelser om min barndoms påskedage i Næstved. I 50-60'erne var alt lukket i påsken, både underholdning af enhver art, også biografer, og samtlige butikker. Intet var åbent i påsken dengang.
I dag virkede Køge ligeså som dengang. I Brogade på fotoet herover, et af byens hovedstrøg, anes kun en enkelt kørende bil samt nogle ganske få fodgængere.

Og i dag har Regeringen ikke kun udsat en forsigtig åbning, men også strammet forbuddene mere op! Dette kan ganske enkelt ikke fortsætte således, og en videreførelse af nedlukningen vil begynde at ramme den enkelt hårdt.
Personlig satser jeg på at genoptage lidt af mine gøremål i begyndelsen af marts, og jeg har også hørt andre udtrykke det samme.

Slutningen af januar.

Hvad sker? Svaret er stadig: ingenting!

Vejret er altid et taknemmeligt emne, og om det kan der fortælles, at der endnu ikke er kommet større mængder af sne, og at temperaturen svinger omkring frysepunktet, samt at det i dag har regnet lidt - og blæst meget.

Nedlukningen og mundbindshalløjet fortsætter uændret, og vaccinationsplanerne er en farce, og der trues tillige også med yderligere indskrænkninger.
Regeringen har tydeligvis slet ingen langsigtede planer, og reagerer først når tilfældigheder opstår, og en beslutning er påkrævet.
Desuden begynder tvivlen om politikernes pålæg om at lukke så voldsomt ned var berettiget, og tilstrækkelig velbegrundet.

Denne mangel på viden om hvad der sker, og hvad der skal ske, har gjort næsten alle aftaler umulige.
Nogle motiver jeg skulle fotografere i KBH, er aflyst indtil videre, så alt er begrænset til småture i området.
Men optimismen er til stede, dagene er blevet længere, og om et par måneder er det forår igen,

Som fotoet her til højre viser, så fik jeg flyttet tegneremedierne ind ved siden af skrivebordet, og indrettet en lille tegnepult. Det var lidt irriterende at skulle pakke sammen hver gang spisebordet i stuen skulle bruges. :-)

"La Passion de Simone".

OperaVision sender lørdag den 16. januar klokken 19:00 CET Kaija Saariaho oratorium "La Passion de Simone" fra 2006.
Der et værk i en række afsnit, som er glimt fra og omkring Simone Weil's liv, sat i tekst af Armin Maalout.

Det er selveste Anne-Sofie von Otter, som nogle måske har set og hørt i Tivoli, der er solisten.
Oratoriet varer omkring 75 minutter, og sendes fra Kungliga Operan i Stockholm, og dirigenten er Christian Karlsen.
Komponisten Kaija Saariaho har lagt noderne med teksten på sin egen webside.

Simone Weil, som Kaija Saariaho's oratorium handler om, var en bemærkelsesværdig kvinde.
Her i landet har Simone Weil i nyere tid næsten været glemt, men mon ikke interessen for hende øges efter oratoriets opførelse.

Simone Weil's koncentrerede, nærmest omflakkende liv, rummer stof til en yderst dramatisk historie, og må for hende selv have været lidt af et mareridt. Hun var både arbejder, og forfatter, og aktivist, og filosof, samt religiøs på sin egen måde, og det i årene der både omfatter 1. Verdenskrig, og den spanske borgerkrig, og den første halvdel af 2. Verdenskrig.

Simone Weil var datter af velhavende jødiske forældre. Hun var særdeles velbegavet, og allerede tidligt var hun blevet student, og blev efterfølgende lektor i filosofi. Men hendes sympati for arbejderklassen fik hende til at tage et almindeligt fysisk job i bilindustrien, på Renault-fabrikkerne.
Da den spanske borgerkrig brød ud, drog hun dertil for at yde praktisk hjælp. Men da nazisterne ikke længe efter trængte frem i Europa, måtte hun som jøde flygte, og nåede til Amerika.
Hendes rastløshed fik hende derefter til at drage tilbage til England, for at blive hemmelig faldskærmsagent bag de tyske linjer. Men det blev afvist af englænderne som værende umuligt, på grund af hendes dårlige helbred og typiske jødiske udseende.
Undervejs i livet havde hun søgt kristendommen. Men hun blev aldrig døbt, eller kom i den kristne kirke, og forblev sin egen kristne udenfor kirken.
Hun døde af tuberkulose på et sanatorium i Ashford i Kent i England den 24. august 1943, og hvor hun også blev begravet.
Hun blev kun 34 år gammel.

I en del år efter hendes død var hun et populært foredragsemne blandt præster og kristne her i landet. Især efter at hendes lille bog "Brev til en gejstlig" var udkommet i 1953 (genudgivet i 1974), i hvilken hun stiller en lang række religiøse spørgsmål.

Januar 2021.

Så kom der endelig lidt sne her på egnen. Dette hvide og tyste og dæmpende lag havde lagt sig overalt til morgen. Men det er ikke særlig koldt, så det bliver desværre sikkert ikke liggende længe.
Og coronaen?
Tja... her er indført yderligere stramninger, politikerne famler rundt i blinde, og uden hoved eller hale, og gør ondt meget værre.