Allerede oktober.

Det er ganske uhyggeligt som tiden iler, jeg har svært ved at nå alt hvad der er besluttet.
Den planlagte efterårstur til Jylland er udsat til foråret. Det er ganske enkelt for besværligt at komme rundt på grund af corona-hysteriet, så jeg har indskrænket mig til ture her i Øst- og Sydsjælland.

I stedet har jeg et par små ufærdige skriverier, som jeg påbegyndte for mange år siden, hvor den ene inddrager Napoleon. Jeg har altid været fascineret af Napoleonstiden, og det er ganske morsomt at genopdage denne franske tidsperiode, som har så mange tråde til Danmark.

Lille Skensved.

Om kun et par år er denne udsigt fortid.
For under ti år siden var vejen her blot en almindelig gammel landevej, som nu er "opgraderet" til denne trafikvej, med cykelstier. Og på de nu tomme marker til højre på fotoet, lå der på strækningen over til Lille Skensved fire små bondegårde, som nu er revet ned.
Køge kommune har besluttet at her skal være by, og har planlagt kæmpebyggerier i området.
Uden for billedet, helt til venstre i fotoet, ligger den nye togstation Køge Nord, som ligner noget fra fremtiden, og som også kun er et par år gammel. Og man kan tilsyneladende ikke have en station, uden også at have en by, så nu begynder man at bygge den nye by.

Det er egentlig ganske uhyggeligt. Alle råber op om mere grønt, og mere natur, og det ødelægger man så her. Der skal plantes mange by-træer for at kompensere for det man destruerer i dette område!

OperaVision: Sangaften fra Slottet i Riga.

Tirsdag den 22. september klokken 19:00 CET sender OperaVision en sangaften med Aleksandrs Antonenko, i en optagelse fra den 16. juli 2020.
Antonenko er jo nu verdensberømt, og synger på alle de berømte operascener. På YouTube ligger der bl.a. lidt fra Verdis "Othello" fra Metropolitan Operaen, hvor Antonenko synger kærlighedsduetten "Quando narravi" sammen med Sonya Yoncheva.
Det er en bemærkelsesværdig og på disse breddegrader en velnok lidt sjælden koncert OperaVision sender, hvor den lettiske tenor Aleksandrs Antonenko synger klassiske lettiske sange, samt nogle få operaarier.
Sangaftenen begynder med en sang af komponisten Emīls Dārziņš, "Spāniešu romance", der har tekst af Alexander Pushkin.
Og Aleksandrs Antonenko slutter koncerten med et ekstranummer, som også er en sang af Emīls Dārziņš: "Aizver actiņas un smaidi".
Teksten i denne lille henrivende sang er skrevet af digteren, Jānis Poruks og ordene i sangen fortæller, her i min primitive gendigtning:
Denne lille sang er en af de mest populære lettiske sange, og er et oplagt ekstranummer som mange sangere benytter. Den er selvfølgelig også indsunget mange gange, og i den mest populære indspilning er den sunget af Jānis Zābers.

September.

Det er en lille månedstid siden at "de lyse nætter" sluttede, og her ved begyndelsen af september kan man også tydeligt fornemme det lille skift i både lyset og vejret, der varsler efterår.
Men dagene er alligevel vidunderlige, med høj sol og blå himmel samt en smule regn.
Efter en god lang cykeltur tager jeg her et lille hvil ved Ølsemagle Revle.
Kiosken, der drives af en lille venneforening, "Kulturfuglen", er nu lukket for sommeren, men stranden og området er stadig et besøg værd. Og ikke mindst synet af de mange trækfugle der samles her, er en stor oplevelse, dog synes jeg at her i år er usædvanlig mange hvepse. :-)

"La Bohème" fra OperaVision fredag den 28. august.

På fredag, den 28. august klokken 19:00 CET, har OperaVision premiere på Puccinis opera "La Bohème", med en optagelse fra januar 2020, fra Monte-Carlo Operaen.
Irina Lungu og Andeka Gorrotxategi synger henholdsvis "Mimi" og "Rodolfo", og Mariam Battistelli og Davide Luciano er "Musetta" og "Marcello".

Librettoen til "La Bohème" er skrevet over en fortælling af Henri Murger (1822-1861), fra en novellesamling som udkom i 1851: "Scènes de la vie de bohème".

Ved premieren på "La Bohème" i Torino den 1. februar 1896 på Teatro Regio, var det kunstneren Adolfo Hohenstein der havde malet og tegnet dekorationer og kostumer, samt plakaten og nodeforsider.
Adolfo Hohenstein er også kunstneren bag det lille samlemærke her til højre, som også er fra dengang "La Bohème" havde premiere, og som viser "Mimi" i sit originalkostume med sit stearinlys i hånden, i første akt fra "La Bohème".

Jeg har mange gange overværet "La Bohème" på "Det kongelige Teater" siden midt i 1960'erne, men jeg går ikke længere ind og ser "La Bohème" på DKT.
I selskab med nutidens følelseskolde stiliserede dekorationer, kan selv "La Bohème" forekomme ulidelig lang.
Så jeg foretrækker langt hellere en koncertopførelse, eller som her en video-opførelse fra OperaVision, frem for at sidde og græmmes og "vride tæ'r" i teatret i over to timer, over talentløsheden.

Hvor utroligt det end må lyde for unge i vore dage, så har heller ikke DR altid været ligegyldigt plat med "spjæt med dans", og madlavning, og gen-gen-gen-udsendelser.
Engang i fortiden formidlede DR også kultur, og teater, og litteratur på et højt plan. På YouTube liger Rodolfos arie fra første akt af "La Bohème", og sunget på dansk af Willy Hartmann, fra en TV-opførelse engang i 1960'erne.


Operaen blev opført første gang på Det kongelige Teater den 22. oktober 1908.

Forfatteren Henri Murger var allerede kendt i Danmark i slutningen af 1900-talltet. Og hans fortælling om "La Boheme" var blevet oversat til dansk af Ove Rode, og var blevet til skuespillet "Frie Fugle", som havde premiere på Folketeatret i Nørregade i København, søndag den 28. november 1897.

Og skuespillets iscenesætter på Folketeatret? Det var selvfølgelig Herman Bang.
Og hovedpersonerne i "Frie Fugle" var Johannes Nielsen der spillede "Rodolfo", og den bedårende Anna Larssen der spillede "Mimi".

Modtagelsen af skuespillet efter premieren var blandet.
Publikum hyssede ind imellem over det frie kunstnerliv der udspilede sig på scenen, "Mimi" der levede for kærligheden, og "Musetta" der levede af kærligheden, var endnu hård kost for det københavnske publikum.
Men da skuespillet var slut, var bifaldet stort, og især Anna Larssen måtte fremkaldes flere gange for at modtage publikums hyldest.

Skuespillet opnåede at få repremiere på Det ny Teater i 1911, men siden er fortællingen som skuespil glemt, og er i stedet blevet til en af operahistoriens største succeser.

En uge inde i august.

Hjemme, i en lille pause i ferien.
Jeg har været i Aldi og Bilka for at handle, og stoppede her ved parkeringspladsen ved Trylleskoven og drak en kop medbragt kaffe. Der sker ofte at jeg gør et lille stop her, hvad enten jeg er på vej nordpå, eller sydpå.

Stadig sidder en bestemt oplevelse ved denne parkeringsplads i mig, som ligger små 20 år tilbage.
Dengang havde jeg været hos "hønsemanden" i Ganløse i Nordsjælland og købe 6 høns. Disse høns blev fordelt i tre flyttekasser, som blev stillet bag i bilen.
I stedet for motorvejen, så valgte jeg småvejene hjem til Nakskov, og dermed ad denne gamle Køge-Vordingborg landevej. Da jeg kom forbi her ved Trylleskoven blev der pludselig larm i en af flyttekasserne, som gik op, og 2 høns begyndte at flagre vildt ud, og rundt, i bilen.
Det lykkedes mig at dreje ind på denne parkeringsplads og få stoppet bilen. Forsigtigt åbnede jeg bagsmækken for at proppe hønsene tilbage i flyttekassen, men det mislykkedes, og i stedet fløj de to høns ud af bilen og over til krattet her til højre på fotoet. Jeg løb efter dem og heldigvis fangede jeg den ene, men den anden forsvandt ind i bevoksningen.
Jeg søgte efter den forsvundne en timestid, men den var væk, og forblev væk.

Sommerfotos.

En del af mine fridage er brugt på at fotografere. Jeg havde, som så ofte tidligere, også taget tegnegrej med, men det blev kun til lidt skitser. Men sommeren er jo ikke helt forbi endnu, så lidt tegnerier kan endnu nås. :-)
I naturen mødte jeg mange sommerfugle, men om der var flere end tidligere år, er jeg ikke i stand til at afgøre, derimod synes jeg ikke der var så mange forskellige arter?

Ballerup, lidt nordnordvest for København.

Når jeg er i Nordsjælland i en eller anden anledning, gør jeg ofte et lille ophold ved Ballerup Museum. Jeg har jo selv boet i det nordsjællandske i mange af mine år, ligesom jeg har færdedes og arbejdet i de samme landlige omgivelser som Pederstrup (Ballerup Museum) udgør. Så for mig er det ren hjemlig nostalgi at besøge museet, og af samme grund er jeg også medlem af Ballerup Historiske Forening.
Det bør også nævnes at Konditorgården, vis a vis museet, er et besøg værd. :-) I Paris besluttede man i 1830'erne at foretage nogle videnskabelige ekspeditioner til de arktiske egne med korvetten "La Recherche": "Voyages en Scandinavie, en Laponie, au Spitzberg et aux Feröe pendant les années 1838, 1839 et 1840".
Med på ekspeditionerne var en del videnskabsmænd og kunstnere, heriblandt den franske kunstner Auguste Mayer, og det resulterede efter ekspeditionernes tilbagekomst til Paris i nogle videnskabelige værker, og med 300 billeder fra rejserne.

På sejlturene nordpå havde korvetten "La Recherche" gjort stop i København, hvor ekspeditionens leder Paul Gaimard skulle indhente tilladelser og hjælp til at besøge de nordlige danske øer: Færøerne og Island og Grønland. Under disse ophold i København drog kunstneren Auguste Mayer rundt i Nordsjælland og tegnede nogle skitser.
I det færdige videnskabelige værk, der udkom nogen tid efter ekspeditionernes hjemkomst til Frankrig, var der medtaget nogle litografier fra det nordsjællandske efter Meyers skitser, heriblandt dette af Ballerup Kirke.

Også Norge besøgte ekspeditionen, og Nasjonalmuseet i Oslo har lagt en hel del af disse "franske" billeder fra Norge på en af museets websider (rul ned på museets webside).

På Ballerup Kirkes webside fortæller man, at man i våbenhuset har ophængt en kopi af Auguste Mayers litografi af kirken.

Sommer.

Det er helt rart med nogle fridage fra hverdagen, og delvis også den bærbare, så et større indlæg må vente til august.
Og vejret er vidunderligt dansk sommervejr, som det har været så langt tilbage i tiden som jeg kan huske.

Fortsat god sommer. :-)

Giacomo Puccini's opera "Tosca" via OperaVision.

"Tosca" bliver sendt fredag aften, den 3. juli klokken 19:00 CET via OperaVision, og det er en optagelse fra den 23. september 2015 fra New Zealands Opera.
I hovedrollerne er Orla Boylan som Tosca og den verdensberømte tenor Simon O’Neill som Cavaradossi.
La Tosca var oprindelig et skuespil af Victorien Sardou, som havde haft premiere i Paris i november 1887, og som blev meget populært med Sarah Bernhardt i hovedrollen.
Da Sarah Bernhardt gæstede Danmark i 1902, blev skuespillet ”Tosca” opført på Folketeatret i Nørregade i København den 6. oktober 1902, med hende selv i hovedrollen.

Godt 12 år efter skuespillets premiere, havde Giacomo Puccini opera ”Tosca” premiere på Teatro-Costanzi i Rom, søndag den 14. januar år 1900.

Operaen rummer mange fine små detaljer.
F.eks. kommer kirketjeneren kort inde i første akt ind på scenen, og begynder at rydde lidt op inden maleren Cavaradossi skal komme for at fortsætte på sit maleri. På Det kongelige Teater var det engang Ove Verner Hansen der havde rollen som kirketjeneren, og han kom ind med en lille kurv med sin mad i, samt en flaske vin, som han spiste og nippede lidt af undervejs.
Også morgenidyllen der indleder tredje og sidste akt, og som er en skærende kontrast til slutningen, skal nævnes.
Aktet begynder med at det er ved at være morgengry, og man kan høre kirkeklokkerne ringe. I det fjerne hører man en lille fårehyrde der drager forbi, medens han svagt synger sin lille sang.
Og derefter bliver Cavaradossi ført ind og synger: ”Alle stjernerne de funkler, og kaster endnu et skær på jorden…”.

Juli måned er begyndt sommerligt.

Metrologerne har travlt, sammen med de røde journalister.
Evindelige udtalelser om, at vejret er "vådere end...", og med en "konstant varmebølge", og at alt er "vildere", og "værre end...", og ”aldrig er oplevet siden…”.
At være metrolog er tilsyneladende blevet et politisk job med spådomme, og helst negative forudsigelser for fremtiden. Og der mangler egentlig kun at metrologerne begynder at give coronaen skylden for det påståede dårlige vejr.

Men set her fra østsiden af Sjælland, så er, og har begyndelsen af sommeren været dejlig normal, med meget sol, og også byger og et par tordenskrald. Selv regn kan være en vidunderlig oplevelse.
Også dagen i dag har været med sommerskyer på en blå himmel.
Og mon ikke vejret forsætter skiftende således nogle årtusinder frem, uanset metrologernes våde drøm om ekstremer, og den svenske klimaprofet Greta's truende forudsigelser om jordens endeligt.

"Sommer Galla" fra OperaVision.

Søndag aften, den 21. juni fra klokken 19:00 CET, er der "Sommer Galla" fra OperaVision.

Kasper Holten fra "Det kongelige Teater" i København præsenterer 8 af Europas operaensembler, der hver især bidrager med sangere og musikere.

Der er ikke opgivet noget program med hvad de forskellige kunstnere synger og spiller denne gallaaften.
Kun navnene på de medvirkende kunstnere er nævnt på OperaVisions webside, så det bliver spændende hvad de forskellige kunstnere byder på.

Ved den slag matineer med klaverledsagelse, men uden orkester, er det sædvanligvis ikke kun de store voldsomme operaarier man får at høre, men også en række sange.

Og hvem vil f.eks. ikke høre sopranen Rosa Feola fra "Teatro dell’Opera" i Rom synge om den forsvundne kærlighed i Francesco Paolo Tosti's sang "Non t'amo più"?
Eller Nina Stemme fra "Den kongelige Opera" i Stockholm synge Wagners Wesendonck lied "Der Engel"?

Billedet her til venstre er et gammelt postkort fra begyndelsen af 1900-tallet, som på postkortet er gengivet efter en gouache af friherre Ferdinand von Reznicek (1868-1909).

Billedet, der viser at publikum er ved at indtage deres pladser i teatret, har på postkortet titlen "I Logen".
Da det originale billede sidst blev solgt på auktion, var det hos Bonhams auktionshus i London i 2007, og da havde billedet titlen "A night at the opera".

Den samlede auktionspris for von Reznicek's billede hos Bonham var 4265 euro. (I danske kroner: 31.796,56.)

Det er sommer.

Vidunderlige sommerdage, og naturen er lige nu helt fortrylende. I min oprydningsiver dukkede der forleden nogle gamle spolebånd fra 60'erne op. Heriblandt var en båndoptagelse af Anton Weberns "Im Sommerwind", som dengang var genfundet og som havde fået sin førsteopførelse.
Jeg har faktisk ikke hørt denne orkesteridyl lige siden, så det var et spændende genhør.

Anton Webern komponerede sin senromantiske "idyl for stort orkester" i sommeren 1904, inspireret af et digt med samme titel af Bruno Wille.
Bruno Wille's "Im Sommerwind" begynder således:

Webern var da kun 22 år da han komponerede "Im Sommerwind", og studerede stadig. Efterfølgende fortsatte Webern studierne hos Schoenberg, hvilket kom til at præge de fremtidige kompositioner.
Værket blev dengang aldrig opført og dukkede først op i offentligheden i midten af 1960'erne, og her fik jeg foræret denne båndoptagelse med "Im Sommerwind" på et gammeldags spolebånd, og jeg blev dengang begejstret for "Im Sommerwind".

Webern endte sit liv tragisk.
Da russerne i slutningen af ww2 nærmede sig Wien, besluttede Webern sig for at flygte med sin hustru, så han gemte og begravede nogle af sine kompositioner i sin have, heriblandt "Im Sommerwind". Men en tragisk fejltagelse skete efter flugten til Salzburg, hvor Webern blev skudt og dræbt af de befriende amerikanske soldater.
Efterfølgende genfandt man Weberns gemte manuskripter, og "Im Sommerwind" blev opført første gang af "The Philadelphia Orchestra" dirigeret af Eugene Ormandy, ved "The first International Webern Festival" arrangeret af "The University of Washington School of Music", i weekenden 25.-28. maj i 1962, i Seattle i staten Washington på USA's vestkyst.
Orkestret og Ormandy indspillede værket året efter, i 1963, og denne "Im Sommerwind" ligger på YouTube...

Det er Grundlovsdag.

To dage før Pinse i 1849, fredag den 25. maj, var det nye grundlovsforslag til endelig afstemning, og blev vedtaget af Rigsforsamlingen med et pænt flertal.
En halv snes dage efter, tirsdag den 5. juni klokken 12.00, mødtes Rigsforsamlingen igen.
Frederik den VII ledsaget af prins Ferdinand trådte ind, hvorefter Kongen holdt en lille tale, hvori han lovede at ville overholde den af Rigsforsamlingens nye vedtagne "Danmarks Riges Grundlov".

Efter hurraråb fra salen, forlod Kongen og prins Ferdinand forsamlingen, og den underskrevne nye "Danmarks Riges Grundlov", indbundet i rødt fløjl, blev overrakt den afgående Rigsforsamlings sekretær.
Kongen havde nu fraskrevet sig sin magt, og Rigsforsamlingen var ophævet, og Danmark var nu helt uden ledelse indtil der blev valgt medlemmer til det nye Folketing.

Kongen havde afsluttet sin tale med at bede om "Himlens Velsignelse for Danmark og dets Folk."
Dette sidste var der hårdt brug for, idet krigen rasede i Jylland. Fredericia var belejret og blev angrebet og bombarderet, og længere oppe i Jylland strejfede fjenden rundt og foretog små angreb.

I København foregik livet stort set som om intet hændte.
Museerne havde åbent som de plejede, og i Tivoli var der både koncert og optræden. Og trods krigen i Jylland, så afgik dampskibet "Iris" mod bestemmelsesstedet Aalborg helt normalt.
Der blev desuden afhold nogle auktioner i byen, hvoraf auktionen i Skindergade nummer 15, var interessant. Her blev der bortauktioneret heste og vogne, noget som var i høj kurs og ”pænt betalt” i disse krigstider.

Hvidtjørnen varsler sommerens komme.

Hvidtjørnen blomstrer, også nede ved den lille strandeng her ved Køge Bugt hvor billedet herunder "er taget", og hvor der også af og til lyder en gøgs kukken. Thor Lange skrev en pendant til digtet om mælkebøtten, som blev gengivet lidt nede her på websiden.
Det er digtet her som har titlen "Hvidtjørnen", og som blev trykt i nogle af datidens aviser, her er det fra Fredericia Social-Demokrat den 10. juni 1930.

"Tristan og Isolde".

Wagners opera sendes via OperaVision fra La Monnaie/De Munt i Brussels i Belgien fredag aften den 22. maj.
Og opførelsen kan høres og ses fra klokken 19.00 CET.

Tristan synges af Bryan Register. Og i hovedrollen som Isolde er den danske sopran Ann Petersen.
Hun er oprindelig fra Sorø, og hun er blevet en af de helt store sangerinder i de alvorlige og tunge operapartier, ikke mindst Wagner og Richard Strauss, og med en stemme som også kan høres på de bagerste rækker i salen.

Historien om "Tristan og Isolde" er fra helt tilbage i 11-1200-tallet. Det var Gottfried von Strassburg (død omkring 1210) der nedskrev legenden om "Tristan og Isolde", som var en fortælling fra det 12. århundrede, og som er den der danner grundlaget for Wagners opera fra 1865.

Handlingen er den enkleste tænkelige, og handler om det simpleste, som ofte også er det mest komplicerede og skæbnesvangre, nemlig kærlighed.

Et sendebud bliver beordret til Irland for at hente kong Markes kommende brud.
Og på vejen hjem igen til kongen med bruden, forelsker sendebuddet og den kommende kongelige brud sig i hinanden. Og i disse højere kredse er en sådan forbindelse umulig, og må nødvendigvis føre til den enes død.

Fra en koncert i maj 1919 med Orchestre national de France, dirigeret af Emmanuel Krivine, er forspillet til sidste akt samt "Isoldes Liebestod" sunget af Ann Petersen, lagt på YouTube.
Efter forspillet, fra ca. 10.40 inde videoen, synger Ann Petersen:

Alt er grønt og gult i disse majdage.

Mælkebøtten burde være Danmarks nationalblomst. Men da man i 1987 forsøgte at udvælge en vild blomst som nationalt symbol, var det margueritten der blev valgt, og mælkebøtten blev nummer 2.

Den danske digter Thor Lange oversatte en del digte, mange russiske, men også digte fra andre slaviske sprog.
Et oversat ukrainsk digt, her gengivet fra Randers Amtsavis den 23. december 1911, gav Thor Lange i begyndelsen af 1900-tallet den danske titel "Ukrudt".



Jeg havde et møde i Ballerup i går, og havde taget cyklen med. Fra Husum drog jeg ad Vestvolden sydpå, og havde i rygsækken allieret mig med fotoapparatet og termokaffe.

Da jeg var ung vandrede jeg nogle gange turen fra nord og til syd, og dengang var det et totalt vildnis, med næsten kun en enkelt ufremkommelig sti.
I vore dage er store dele af Vestvolden "kultiveret" i parklignende stil, med en passende mængde bænke, og fine cykelveje. Jeg mødte forbavsende få mennesker i det flotte vejr, trods næsten hele landet stadig holder corona-fridage.

Den 1. maj.

Arbejdernes dag i Fælledparken er aflyst på grund at coronaen. Dog har Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs provokeret med at ville møde op og holde taler, men det vil være klogest at holde sig langt væk derfra.


I aften, fredag den 1. maj klokken 19.00 CET, sendes på Nettet via OperaVision Tchaikovsky's opera "Eugene Onegin" fra "Komische Oper Berlin".

Alexander Pushkin's fortælling, som operaen er komponeret over, er i verseform og fra sidst i 1820'erne, og handler om en ung kvinde, Olga, som ved en fest bliver præsenteret for sin forlovedes gode ven: Eugen Onegin.
Hun forelsker sig i denne ven, men bliver afvist.
De unge mødes så senere igen, hvor de to unge mænd bliver så uenige om Olga, at det ender med en duel hvor Olgas forlovede bliver skudt.

En hel del år senere mødes Olga, der i mellemtiden har fundet sig en ny mand og er blevet fyrstinde, tilfældigt Onegin ved en stor fest.
De genkender hinanden, og Onegin, der har fortrudt at have afvist Olga for år tilbage, beder hende flygte sammen med sig.
Men han bliver nu afvist af Olga, og hun efterlader Onegin ene tilbage på scenen.

OperaVision forsætter søndag den 3. maj klokken 19.00 CET med Tchaikovsky's ballet "Svanesøen" fra "Teatro Municipal De-Santiago". Eventyret om prinsesse Odette, som en ond troldmand tryller om til en svane.

Og igen fra OperaVision tirsdag den 5. maj klokken 19.00 CET, er det Tchaikovsky's opera "Spar Dame" fra "Moscow State Stanislavsky Music Theatre". Handlingen i "Spar Dame" er også bygget over en fortælling af Pushkin.

Den 2. sidste dag i april.

Planen i dag var en fridag med kameraet. Men morgenen begyndte meget gråt,
og kort efter jeg var taget hjemmefra, begyndte det da også at småregne.

Det ville normalt ikke have forhindret mig, men da alt er corona-lukket,
så er der ikke nogen steder at søge ly, hvis regnen bliver for voldsom.
Alle bodegaer og lignende har lukket.
Jeg vendte om og gik i REMA, og købte lidt torskestykker til i aften, før
jeg drog hjem igen.

Det bliver så en dag på hjemmekontoret, og det er ganske udmærket,
da jeg har alt for meget ufærdigt liggende.

I aften vil jeg klikke ind på Bayerische Staatsoper som også tilbyder
forestillinger på Nettet.
Jeg har set at en optagelse af Donizetti's "L'elisir d'amore" er tilgængelig
online et par dage mere.

Tak til Annalise Batista fra Pixabay, for lån og brug af billedet her til højre.:-)

Så er påsken slut, og coronaen næsten også.

Jeg må erkende, at jeg i denne lange ufrivillige pause coronaen har forårsaget, ikke har fået foretaget mig ret meget praktisk. Men i morgen begynder hverdagen igen. Aftaler der har været droppet må jeg prøve at genforny, og noget af det første er, at jeg må til Amager og tage nogle lovede fotos.

Jeg skal også ud til området hvor Amager Travbane lå i sin tid, og have et par fotos derfra. Hvor utroligt det end lyder, så havde jeg engang en ven, Aage, som ejede en travhest, som en gang imellem var med i løb på travbanen, og hvis hest vi, vennerne, selvfølgelig spillede på.
Desværre aldrig med gevinst.:-)

Påsken 2020.

Vejret fortsætter med at være pragtfuldt! Meteorologerne prøver forgæves at true med dårligt vejr, og således også med regn i dag, men solen har skinnet lige siden den stod op.
Jeg er ikke religiøs, men jeg kan godt lide traditioner.
Jeg kommer ikke i den lokale kirke, men blev alligevel rørt over at kirken, med præsten og menighedsrådet i spidsen, sendte mig en fødselsdagshilsen da jeg sidst fyldte rundt.
Det er mit indtryk at det er en god kirke med mange aktiviteter og med et stort sammenhold.

Alle kirker er i øvrigt lukkede i disse corona-tider, så mange kirker lægger gudstjenesterne på Nettet, således også den lokale kirke: Ølsemagle Kirke.

Så begynder foråret for alvor.

På en sådan morgen kan man kun blive i godt humør, og meget optimistisk. En diset morgen som solen hurtigt fik bugt med, og fik skabt en blå himmel.
Det var ganske koldt til morgen, så et hvidt lag rimfrost havde lagt sig på græs, buske og træer. Men straks solen trængte igennem forsvandt også dette hvide lag.

Mine ben er nød til daglig motion, så jeg holder trofast mine tidlige morgenture i hævd. I disse coronatider foregår min tur med termokaffen allerede når det bliver lyst, så jeg møder ingen på min vej.
Jeg har lyttet til forårsange de sidste dage, og der jo så mange vidunderlige. I år er jeg faldet for, og har gået og nynnet, Rachmaninov og Tyutchevs sang "Весенние воды", som jeg til dansk vil oversætte til "Forårsbækken".

Det er en sprudlende forårssang, hvor man i klaverakkompagnementet tydeligt kan høre bækkens rislen, en sang som jeg synes skal synges af en kvinde. Men da det også er en sang som pianister kan lide at brillere i, så plejer flyglet allerede i begyndelsen af sangen at overdøve solisten, og dermed "kvæle" de fleste kvindelige sangere.
Angela Gheorghiu klarer det dog ganske godt, og er tillige særdeles charmerende i linket her til YouTube. Dan Grigore ved flyglet sørger for at der er en meget fin balance.

Jeg har her lidt frit gengivet Fyodor Tyutchev tekst til sangen:

"Napoli".

Det kongelige Teater har, som noget helt nyt, lagt balletten "Napoli" frit tilgængelig på Nettet.

Det er et ualmindeligt godt og positivt tiltag, så forhåbentlig vil man fortsætte med at tilbyde folket flere forestillinger.

I mine yngre dage nåede jeg/vi at se balletten en del gange.
Personlig holdt jeg meget af 2. akt, i "Den blaa Grotte", med Gades indsmigrende musik, som for en menneskealder siden var hvermandseje, og som ofte var et almindeligt lytterønske i datidens "Giro 413", men som kun få i vore nutidige kulturløse tider kender.

"Napoli" er jo et rigtigt festligt mesterværk, og balletten har da også altid været populær. Billedet her til venstre er fra begyndelsen af 1900-tallet og viser Hans Beck som den unge fisker "Gennaro" og Valborg Borchsenius som "Teresina".

Hans Beck nåede at danse i "Napoli" et utal af gange. Allerede i december 1908 var det den 300. gang at Hans Beck dansede partiet.
Ved den lejlighed dansede Valborg Borchsenius også "Teresina".

Valborg Borchsenius indskrev sig siden i ballethistorien som hende der i 1930'erne og 1940'ne, sammen med Harald Lander, nedskrev de gamle balletter på papir, så det ikke længere kun var mundtlige overleveringer der holdt dem i live.