En glemt sanger, og et stykke verdenshistorie.

Jeg har altid været teatertosset. I mine unge år var vi abonnenter i Det kgl. Teater, og hjemme privat i de unge dage, var det ”dukketeatret” som optog os. Her som gammel er det teaterhistorie der fascinerer mig.

Dette sjældne, og helt unikke gamle postkort her til venstre, fandt jeg på ”Fyns Frimærkehandels Webside”.
Postkortet er en del af et lidet kendt hændelsesforløb omkring, og kort efter, første Verdenskrigs afslutning.
Så da min teaterinteresse her kolliderede med min interesse for den russiske revolution, og første Verdenskrigs afslutning, så måtte jeg eje dette postkort. :-)

Verdenskrigen var ikke slut, da den russiske Oktoberrevolution fandt sted i 1917.
Indtil revolutionen havde Rusland to politiske fløje:

Og:

Da Lenin vendte tilbage til Rusland, kort efter revolutionen, i april 1917 i "det forseglede tog" fra Zürich, endte det med at han, og bolsjevikkerne, ret hurtigt vandt magten.
Det betød, at mange moderate russere, samt russere som støttede begge fløje, eller som blot var upolitiske, valgte, eller var tvunget til, at forlade Rusland.

En hel del af disse russere kom til Danmark, heriblandt var operasangeren Dmitri Dobkin, som i et interview hævdede at han selv var upolitisk.

Dmitri Dobkin opholdt sig i Danmark i ca. fire år, og gav mange koncerter her, og også i Sverige. Han afsluttede sit ophold i Danmark med en tourné rundt til mange af de jyske byer i 1920.
Da Dobkin herefter forlod Danmark, havde han, i de få år han havde opholdt sig her i landet, lært sig både at kunne skrive og tale dansk. F.eks. afholdt Dobkin et foredrag om musik i Studenterforeningen i København, på flydende dansk, den 28. april 1920.

Dobkin rejste til USA, hvor han havde en flot musikalsk karriere.

Dobkin var født i St. Petersborg i 1886, og døde i New York i 1953.

Der er en hel del mere at fortælle om postkortet, og om Dmitri Dobkin, så det vil jeg fortsætte med ved førstkommende lejlighed. :-)

Flot forårsvejr i Sydsjælland :-)

Var i Vordingborg i går mandag, for at hente en bog.
Der var her i Sydsjælland et strålende solskinsvejr, medens der i andre dele af landet blev fortalt om snevejr!
Museet, "Danmarks Borgcenter", var lukket denne mandag, hvilket mange museer har den første hverdag i ugen.

Så er vi i marts, og vejret har bestemt sig for forår. :-)

Dette lille marts-digt er skrevet af Holger Drachmann, og blev trykt i Middelfart Avis den 26. marts 1916.
Umiddelbart kan jeg ikke finde det nævnt i de forskellige Drachmann-fortegnelser.

Solgårdsparken ved Strøby-Egede.

Strandvejen, som fra Køge fører til Stevns, kan man et par kilometer ude svinge til venstre over mod Strøby Egede.
Lidt fremme efter svinget kommer man til et åbent område, hvor der til venstre er en umådelig flot udsigt over Køge Bugt, og til højre er der en lille park, hvor der står denne lille platform, som er flankeret af fire store ørne.

Denne lille "ørne-terrasse", med udsyn til Køge Bugt i baggrunden, er resterne af en svunden herlighed, det lille ”slot” Solgaarden, som i 1903 var blevet opført af forfatterinden Karen Bramson.
Disse "ørne" stod oprindelig øverst på en terrasse, på en lille tårnbygning bag ”slottet, og disse rester markerer i vore dage stedet hvor ”slottet” stod.
Karen Bramson var født med efternavnet Adler, og det kan være grunden til disse ørne.

Karen Adler blev født den 10. august 1875 i Taarbæk, lidt nord for København. Hendes fader var en velhavende tobaksfabrikant og tobaksgrosserer, med forretning i København, og med salg af tobaksvarer til hele landet, og også udlandet.

Frøken Adler blev allerede som knap 18-årig, i 1893, gift med lægen Louis Bramson, og fik sammen med ham en søn.

Karen Bramsons fader døde i 1902, så ens tanke er jo, at en del af arven efterfølgende er blevet brugt til opførelsen af dette spektakulære "sommerhus", omkring 1903. Karen Bramson var da kun omkring 28 år gammel.

På sit erhvervede jordstykke, købt af herregården Gjorslev, og dengang ikke langt fra det dengang næsten nyopførte Strandhotel, byggede Karen Bramson sit sommerhus, sit lille ”slot” kaldet ”Solgaarden”.
Her var og er der adgang til, og udsigt direkte over Køge Bugt, hvor man helt i det fjerne, og i meget klart vejr, kan skimte København.

Ved første Verdenskrigs begyndelse valgte Karen Bramson helt at forlade Danmark, og uden ægtemanden (de blev dog ikke skilt), slog hun sig ned i Paris, og Solgården blev efterfølgende sat til salg, - og solgt.

Karen Bramson døde i Paris den 27. januar 1936, og blev også begravet i Paris. Hun blev kun 60 år gammel.

Solgården blev revet ned i 1986. Men parken er heldigvis blevet bevaret som et åbent, og offentligt, område.

Karen Bramson tilhørte det absolut bedre borgerskab, og var ikke kvindesagsforkæmper. Så derfor er hendes forfatterskab, samt fortællingen om hende selv, til dels gået i glemmebogen. Nogle af hendes skuespil og noveller er dog i de senere år blevet genudgivet som e-bøger.

Så er der allerede gået godt en måned af det nye år!

Januar har på mange måder været en begivenhedsrig måned. Og vintermåneden har samtidig været mild, med en temperatur på omkring, og lidt over, frysepunktet. Så måneden bød på mange gode milde dage.

Og her fem dage inde i februar, blev der afholdt en demonstration foran Christiansborg rettet mod regeringens nedlæggelse af Store Bededag (som i år falder på den 5. maj).
Det er blevet hævdet, at over 50.000 demonstranter dukkede op her på Slotspladsen.
Bededagens nedlæggelse har mødt stor kritik fra næsten alle sider, og det er da også en uigennemtænkt og fjollet beslutning. Om formålet med nedlæggelsen var det oprindelig bebudet, at Statens forventede overskud fra den ekstra arbejdsdag skulle bruge til at finansiere den kommende besluttede krigsoprustning!
Hvordan det lykkes, står hen i det uvisse.
Og oveni dette, så har Krigsministeren nu lagt sig syg på ubestemt tid!

OperaVision sender Wagners "Parsifal" som live-konsert.

Wagners Parsifal bliver sendt som livekoncert fra Norge om to uger, lørdag den 21. januar fra klokken 16:00 CET.
Koncerten med Bergen Philharmonic Orchestra bliver dirigeret af Edward Gardner, og det er Stuart Skelton som synger Parsifal og Ricarda Merbeth der synger Kundry.

Det er den norske millionær hr. Trond Mohn som har sponsoreret denne Parsifal.

Denne Parsifal fra Norge er til alt held en koncertopførelse, så man slipper for nutidens sædvanlige woke operaopsætninger, hvor man skal overvære sangere i hverdagstøj rende forvirrede rundt på scenen imellem ”stålstativer og fire stole”.

Første gang jeg oplevede Parsifal, var på Hamborgoperaen henimod midten af 1970’erne, hvor det var René Kollo der sang hovedrollen. Siden blev det til Parsifal på Det kongelige teater omkring 1990, med Poul Elming som Parsifal.

Så begynder det nye år 2023.

Så begynder vi igen på et nyt år.
Personligt er jeg meget optimistisk, og jeg glæder mig til det kommende nye år, for alt forløber vel for mig. Men for samfundet, og for landet, og for hele Verden, ser fremtiden meget dyster ud.

Kort før jul, december 2022.

Adolphe Adams ballet "Giselle" fra OperaVision.

Som en lille julegave, så sender OperaVision Adolphe Adam ballet "Giselle" 2. juledag klokken 15:00 CET, fra The Polish National Opera and Ballet.

Adolphe Adams musik til Giselle, en ballet som kan betegnes som "balletten" over alle balletter, er særdeles charmerende.
Jeg har haft lejlighed til at være blandt publikum ved flere opførelser. Første gang jeg så Giselle, var i den filmatiserede version som Falkonerteatrets biograf på Frederiksberg viste midt i 1960'erne. Denne version var filmet under Bolshoj Ballettens gæstespil på The Royal Opera House i Covent Garden i London i 1957.
Hovedrollerne i filmen blev danset af Galina Ulanova og Nikolai Fadeyechev. På YouTube ligger hele filmen og her er link til begyndelsen af filmversionen.

Gogols "Julenat".

Denne lille bog er en julegave til mig, som jeg sætter meget stor pris på. Tak. :-)
Gogol er en af de mange russiske forfattere, der altid har fascineret mig. Gogols fortællinger om sære eksistenser, samt almindelige dødelige sat i sære situationer er fascinerende, og var det især dengang jeg var helt ung.

"Julenat" kunne H. C. Andersen måske have skrevet? Men nej..., nok ikke denne "Julenat".
Gogols "Julenat" er et eventyr om heksen, samt om Fanden der stjæler månen en mørk vinternat så alt bliver sort, så Chub og borgmesteren må famle sig frem i snemørket for at finde kroen.
Samt om smeden Vakula fra Dikanka, som kun kan få sin udkårne Oksana, hvis han henter og forærer hende Zarinaens tøfler!
I 90'erne, hvor jeg havde besluttet at genoptage min dukketeatertradition, samledes vi et år og skabte Palle Rosenkrantz' "Sørensen og Rasmussen". Denne flotte bedrift skulle have været fulgt op af en premiere på operaen "Trold kom ud af din hule", samt Gogols "Julenat".
Men... men... men...!

Danmarks Radio havde engang i 1960-70'erne, dengang DR også var en kulturinstitution, dramatiseret Gogols "Julenat". Resultatet var et fantastisk hørespil som DR forhåbentlig engang i fremtiden vil gøre tilgængelig på Nettet.

Den russiske komponist Rimsky-Korsakov’s havde i slutningen af 1800-tallet fået øje på Gogols fortælling "Christmas Eve", og komponerede en opera baseret på æventyret, med lidt tilføjet og indlagt russisk folklore.
Tchaikovsky havde da allerede komponeret en opera over Gogols fortælling “Vakula the smith”, men af respekt for Tchaikovsky, så fik Rimsky-Korsakovs version først premiere efter Tchaikovskys død i 1893.

OperaVision viste den 3. december Oper Frankfurt's version af Gogol og Rimsky-Korsakovs "Christmas Eve", men desværre med nutidens elendige scenografi. Og denne opførelse ligger på Nettet indtil den 3. januar 2023.

Den russiske forfatter Nikolai Vasilievich Gogol (1809–52) blev født og voksede op i Velyki Sorotjyntsi i Poltava-guvernementet, som dengang var en del Zarens Rusland, men som i vore dage er en del af Ukraine. Og fra datidens Ukraine hentede Gogol mange af de personligheder han skrev og fortalte om.

Postkortet her til venstre er interessant, fordi det er et feldtpostbrevkort fra en tysk soldat, sendt hjem til Tyskland. Tiden er begyndelsen af 1. Verdenskrig, hvor krigen på Østfronten rasede.

At få et sandfærdigt upyntet overblik over Ukraines historie gennem tiderne og op til nutiden, kan ikke gøres kortfattet.

Om Ukraine er der at tilføje, at denne krig aldrig skulle have været påbegyndt, samt at de involverede parter, også Vestlige parter, burde pålægges at begynde at opfordre til fred, i stedet for at blive med at sende våben... og våben... og våben.
Denne Ukrainske stedfortræderkrig er en krig som Ukraine ikke kan vinde, og som for Ruslands vedkommende, den 2. af Verdens største stormagter, ikke kan tabes.
Så min opfordring til alle de involverede parter er: begynd at snakke fred, i stedet for at fortsætte med at optrappe med mere krig og krigsmateriel.
Ikke kun Rusland er skyldig, men alle som deltager direkte eller inddirekte i krigen er også skyldige. Så stop, og lad 2023 blive fredens år.

The International opera-awards 2022.

Denne årlige begivenhed finder sted i år på Teatro Real, som ligger på Plaza Isabel midt i Madrid.
Teatro Real blev sidste år valgt som det bedste teater i Verden, og som derfor i år er hjemstedet for The International opera-awards 2022.

OperaVision sender nu på mandag den 28. november 2022, klokken 19:30 CET, fra begivenheden i Madrid.

Efteråret er helt vidunderligt.

Nu på tirsdag, den 1. november, afholdes der folketingsvalg.
Dette valg er et af de mest ligegyldige i mine leveår, for uanset hvad der stemmes på, så vil det ikke forandre noget, og vil igen resultere i ”mere af det samme”, og med de samme nedbrydende aktører.
Sørgeligt nok!

Men vejret er det endnu ikke lykkedes politikerne og metrologerne at ødelægge.
Og det er stadig CO² som er udråbt til den helt store djævel, som alle må og skal tilbede. Iltsvindet i Kattegat har dog været oppe og vende, men derimod er det for år tilbage meget omtalte og særdeles livstruende ozonhul i atmosfæren, fuldstændig gået i glemmebogen.

Det har været, og er stadig, et af de flotteste efterår i mands minde. Forhåbentlig får vi så nu en meget streng vinter, som kan gøre alle de klimatroende, som sværger til "religionen global opvarmning”, til skamme.

Så pibler svampene frem. Det er blevet efterår.

Hvis vejret arter sig en dag i den kommende uge, så er tiden inde til en svampetur i efterårsskoven. Vejret har været helt perfekt i den seneste tid, med både lidt regn og varme, så det bliver helt sikkert muligt at finde så tilstrækkelig mange svampe, at en stuvning, efter hjemkomsten, godt kan dække et par stykker ristede franskbrød.

Trods det fortsat gode vejr, så er efteråret begyndt.

Så er sommeren og ferietiden forbi, og dagene er allerede aftaget med ca. 4 timer og 50 minutter!

Også hele august var en vidunderlig sommermåned med mange solskinsdage.
Vejret trodsede helt de frelste woke meteorologer, som undervejs har spået om global opvarmning og Verdens undergang. Så politikernes påståede klimakrise, nutidens store ny-religiøse bevægelse, har ikke haft de bedste kår!

Vi har en vidunderlig sommer i år.

Trods det flotte, men også afvekslende sommervejr, som året indtil nu har budt på, så er det min opfattelse at naturen i år har budt på langt færre insekter og sommerfugle, end i de mange tidligere år.
Men forhåbentlig tager jeg fejl.

Gummifabrikken CODAN i Køge.

Teksten på reklamekortet fortæller: Jeg er fra lille af vokset op med gummisko og støvler fra Codan.
Især var jeg glad for gummiskoene, som var lette og behagelige at have på, i sammenligning med datidens træsko, eller datidens lædersko med tykke og tunge såler, som dengang ydermere var forsynet med jernbeslag på hæl og tå for at forlænge holdbarheden.

Mine gudforældre boede her i Køge, og som lille var jeg ofte på besøg hos dem. De arbejdede begge på CODAN, så alle mine jule og fødselsdagsgaver fra dem var altid "nyttige ting" fra "Gummifabrikken".

Mange af fabriksbygningerne fra den i 1960'erne lukkede gummifabrik Codan på Københavnsvej 104 eksisterer stadig, og "Den hvide By" fungerer i vore dage som en slags storcenter med mange selvændige butikker og forretninger, og er et dejligt åbent og lyst og imødekommende område at handle i.

Et godt eksempel på at ikke alt nødvendigvis behøver at udvikle sig til det værre.

I år for 150 år siden!

'Kjøge og Omegns Dagblad' skriver på side 2, onsdag den 13. november 1872, denne lille notits om stormfloden som havde hærget egnen: Det var ikke kun egnen her omkring Køge som blev oversvømmet, men alle de østlige kystegne, samt Falster og meget store dele af det sydlige Lolland, og videre Østersøen rundt. Så dette stormflodsmærke, her på den gamle landevej til Ølsemagle, er kun et blandt flere, som blev opstillet i kystegnene omkring Østersøen til minde om tragedien.

Om fotoet.
I dag, på en "Mors dag", skal der drikkes morgenkaffe ledsaget af rigtigt bagerbrød. Så på turen til bageren, forbi mindesmærket, faldt den tidlige spæde morgensol perfekt ind fra siden på stormflodsstenen, således at de indhuggede bogstaver i stenen lå i skygge, og derfor var meget tydelige. :-)

Tur til København.

Lørdag - på en slentretur gennem København. For mange år siden havde jeg i nogle år min bopæl her i dette område, så det er hjemmevant at færdes her.
Alt i "byen" nærmer sig det normale, mødte ikke en eneste der stadig bar maske. Dagen endte med et lille restaurationsbesøg, hvilket ikke har været muligt de sidste par år grundet coronarestriktionerne.

I dag søndag er tiden gået med at følge det franske valg, som ikke uventet blev vundet af Emmanuel Macron. Resultatet af dette valg vil selvfølgelig få enorm betydning for hele Europa, men om genvalget af Macron er godt eller skidt, kan kun tiden vise.
Desværre er mere af det samme ofte ikke bedre, men forhåbentlig er man blot for pessimistisk.

Påsken 2022.

Vejret fortsætter med at være pragtfuldt!
Jeg er ikke religiøs, men jeg kan godt lide traditioner.
Jeg kommer ikke i den lokale kirke, men blev alligevel rørt over at kirken, med præsten og menighedsrådet i spidsen, sendte mig en fødselsdagshilsen da jeg sidst fyldte rundt.
Det er mit indtryk at det er en god kirke med mange aktiviteter og med et stort sammenhold.
Coronatiden er jo forbi, så efter et par års nedlukning s der er igen de sædvanlige åbne gudstjenester i Ølsemagle Kirke.
Og Kirken har fået en ny og såkaldt moderne webside, med store overskrifter og billeder "der blinker", og som sikkert også er god på mobilen. :-)

Så er foråret over os. :-)

Foråret er begyndt for hurtigt i år - vinteren har været for kort! Og tiden iler for hurtigt når naturen vil det sådan. Men... men, der kan godt nå at komme lidt mere vinter. Vejrudsigten for i dag siger risiko for slud og snebyger, samt glatte veje!

Statuen på Georg Brandes Plads,

De flotte krokusbede, som igennem mange år har prydet nogle af plænerne i Kongens Have, er sparet væk, og det med en dum forklaring.
Og toiletterne under en af pavillonerne ud mod Gothersgade, som har været toilet i næsten 100 år, bliver nedlagt og ikke renoveret - hvorefter toiletterne bliver fyldt op med jord!
Men trods Københavns Kommunes skadevirkninger nyder jeg stadig et lille ophold på en af bænkene i 'Haven', men at alt bliver mere og mere sølle lader sig hverken skjule eller fornægte.

Georg Brandes var meget europæisk orienteret, og havde truffet Max Klinger på en kunstudstilling i Berlin i foråret 1878, hvor Brandes havde set nogle af Max Klingers tegninger, heriblandt nogle fra serien "Parafrase over en fundet handske". Denne billedserie blev efterfølgende udgivet, og på archive.org kan et af billederne, "The Locale", ses.
Hjemkommen igen til København skrev Brandes nogle artikler om Max Klinger og hans kunst.

Det blev til et nærmere bekendtskab mellem de to, og under et længere ophold hos Klinger i Leipzig i 1902, skabte Max Klinger en buste i marmor forestillende Brandes.
Marmorbusten blev efter færdiggørelsen udstillet i Leipzig i 1903. Men først tre år senere blev busten forevist i København, på Den fries Udstilling i foråret 1906. Udstillingskataloget ligger som en pdf-fil på Kunstbibliotekets webside.
Kritikken i dagbladene var ikke ubetinget positiv, og nogle mente endda at busten slet ikke lignede Brandes.
F.eks. skrev Jyllands-Posten den 1. april 1906 en artikel om Den fries Udstilling, og nævnte heri også Klingers buste: I vore dage kan det undre at man dengang ikke syntes at busten lignede Brandes, for netop bustens udseende er sådan man i vore dage forestiller sig Georg Brandes.

Max Klinger var født i Leipzig den 18. februar 1857, og han døde af et hjerteslag i den 5. juli 1920, 63 år gammel.
Max Klingers "muse" og model i tiden omkring århundredeskiftet var forfatteren og digterinden Elsa Asenijeff, hvis liv endte trist.
Nogle af Klingers grafiske arbejder, ejet af The Metropolitan Museum of Art i New York, kan ses på museets webside. Blandt de der viste billeder er et mere fra samlingen "Paraphrase on the Finding of a Glove".

Websiden er blevet flyttet!

Min webside har fundet ny bolig hos NordicWay. Så i den forbindelse sker her nogle ændringer, idet jeg vil rette og forsøge at forenkle koden og opbygningen af websiden. Det er et større projekt som vil vare i nogen tid.

Ikke alle de tidligere artikler bliver medtaget, og det er tanken er genoprette mit tidligere lille salg af overflødige bøger og billeder. Ligeledes vil jeg igen forsøge mig med et beskedent debatforum.