Så er det forår.

Det har været nogle vidunderlige forårsdage, hvor æbleblomster og slåenblomster kappes om prisen. Til æbletræets fine lyserøde blomst har Henrik Ibsen i 1871 skrevet et lille humoristisk digt.
Det gamle ord 'kart', som Ibsen har brugt her i digtet, betyder her i denne sammenhæng umodent 'bær' (begyndende frugt).

Vinteren er ved at være forbi.

Bjørnstjerne Bjørnson i "Digte og sange" fra 1870:
I går, fredag den 9. april.
Min daglige motionstur måtte opgives på grund af aprilsvejret, så det var "kun" ned til Stranden og vende. Voldsomme vindstød, småregn og bidende koldt - en rigtig "vinterdag" var det.

I dag, lørdag den 10. april.
Her til morgen er det strålende solskin, og helt blå himmel med lidt hvide skyer. :-)

Nu er foråret her heldigvis!

Endelig begynder regeringen at lette lidt på corona-restriktionerne. Jeg har længe haft en planlagt tur til Ringsted på programmet, så den tur har jeg besluttet at tage på snarest.

En lille hændelse.

Februar måned.

Alle regeringens corona-restriktioner gælder måneden ud, så i den kommende februar måned vil det fortsat være småt med aktiviteter.
Eneste undtagelse er søndag den 14. februar, hvor det er Valentinsdag og Fastelavn.
Lokalt kan man finde hvad der sker i Køgeområdet på KoegeNu.dk

På Internettet derimod er der mange kulturbegivenheder som er blevet tilgængelige, og en del af dem gratis. Det sidste stykke tid har jeg linket til OperaVision, men det er langt fra det eneste sted hvor skuespil, koncerter og operaopførelser kan opleves på Internettet.
På lige netop dette område har coronaens nedbrydende indelukkethed tvunget tilgængeligheden til de store kulturelle begivenheder frem.
Fredag aften, den 12. februar klokken 19:00 CET, sender OperaVision Jules Massenet's opera 'Manon'" fra Staatsoper Hamburg.
Det er en ret spændende opførelse med den unge dansk-franske sopran Elsa Dreisig i hovedrollen som 'Manon'.
'Le Chevalier des Grieux' synges af Ioan Hotea.
Det bliver interessant om denne Hamborg-opførelse kan komme op på siden af den meget berømmede på Berliner Staatsoper i 2007, som havde Anna Netrebko og Rolando Villazón i hovedrollerne.

'Manon' blev opført første gang på Opéra Comique i Paris lørdag den 19. januar i 1884.
Grundlaget for handlingen er Abbé Prévost's roman fra 1731: 'L’histoire du chevalier des Grieux et de Manon Lescaut'.

Elsa Dreisig deltog i 2015 i den norske "Queen Sonja International Music Competition", hvor Dreisig delte 2. og 3. pladsen med den ukrainske baryton Yuriy Yurchuk.
Ved den lejlighed sang Dreisig den smukke 'Depuis le jour' fra Charpentier's 'Louise', som er blevet lagt på YouTube...

Blandt "ægte" operanørder er Massenet kompositioner ofte blevet regnet som værende letkøbt "sødsuppeagtigt" musik. Men jeg må tilstå at jeg holder meget af Massenet. :-)

I mine unge dage gæstede vi Hamborg Statsopera nogle gange, og overværede blandt andet en uforglemmelig 'Parsifal' med René Kollo i hovedrollen.
En anden gang var vi inviteret med på en rundvisning "bag scenen", og hvad der forbavsede meget var, at der slet ikke var en bagscene bag bagtæppet! Så når skuespillere og sangere løber bagud, så kan de kun komme til højre eller venstre umiddelbart bag bagtæppet, der er en mur videre frem.

Sidste torsdag i januar.

Min daglige cykel-motionstur denne almindelige torsdag var ind til Køge. Byen var stort set øde og lukket og forladt.
Jeg havde mindelser om min barndoms påskedage i Næstved. I 50-60'erne var alt lukket i påsken, både underholdning af enhver art, også biografer, og samtlige butikker. Intet var åbent i påsken dengang.
I dag virkede Køge ligeså som dengang. I Brogade på fotoet herover, et af byens hovedstrøg, anes kun en enkelt kørende bil samt nogle ganske få fodgængere.

Og i dag har Regeringen ikke kun udsat en forsigtig åbning, men også strammet forbuddene mere op! Dette kan ganske enkelt ikke fortsætte således, og en videreførelse af nedlukningen vil begynde at ramme den enkelt hårdt.
Personlig satser jeg på at genoptage lidt af mine gøremål i begyndelsen af marts, og jeg har også hørt andre udtrykke det samme.

Slutningen af januar.

Hvad sker? Svaret er stadig: ingenting!

Vejret er altid et taknemmeligt emne, og om det kan der fortælles, at der endnu ikke er kommet større mængder af sne, og at temperaturen svinger omkring frysepunktet, samt at det i dag har regnet lidt - og blæst meget.

Nedlukningen og mundbindshalløjet fortsætter uændret, og vaccinationsplanerne er en farce, og der trues tillige også med yderligere indskrænkninger.
Regeringen har tydeligvis slet ingen langsigtede planer, og reagerer først når tilfældigheder opstår, og en beslutning er påkrævet.
Desuden begynder tvivlen om politikernes pålæg om at lukke så voldsomt ned var berettiget, og tilstrækkelig velbegrundet.

Denne mangel på viden om hvad der sker, og hvad der skal ske, har gjort næsten alle aftaler umulige.
Nogle motiver jeg skulle fotografere i KBH, er aflyst indtil videre, så alt er begrænset til småture i området.
Men optimismen er til stede, dagene er blevet længere, og om et par måneder er det forår igen,

Som fotoet her til højre viser, så fik jeg flyttet tegneremedierne ind ved siden af skrivebordet, og indrettet en lille tegnepult. Det var lidt irriterende at skulle pakke sammen hver gang spisebordet i stuen skulle bruges. :-)

"La Passion de Simone".

OperaVision sender lørdag den 16. januar klokken 19:00 CET Kaija Saariaho oratorium "La Passion de Simone" fra 2006.
Der et værk i en række afsnit, som er glimt fra og omkring Simone Weil's liv, sat i tekst af Armin Maalout.

Det er selveste Anne-Sofie von Otter, som nogle måske har set og hørt i Tivoli, der er solisten.
Oratoriet varer omkring 75 minutter, og sendes fra Kungliga Operan i Stockholm, og dirigenten er Christian Karlsen.
Komponisten Kaija Saariaho har lagt noderne med teksten på sin egen webside.

Simone Weil, som Kaija Saariaho's oratorium handler om, var en bemærkelsesværdig kvinde.
Her i landet har Simone Weil i nyere tid næsten været glemt, men mon ikke interessen for hende øges efter oratoriets opførelse.

Simone Weil's koncentrerede, nærmest omflakkende liv, rummer stof til en yderst dramatisk historie, og må for hende selv have været lidt af et mareridt. Hun var både arbejder, og forfatter, og aktivist, og filosof, samt religiøs på sin egen måde, og det i årene der både omfatter 1. Verdenskrig, og den spanske borgerkrig, og den første halvdel af 2. Verdenskrig.

Simone Weil var datter af velhavende jødiske forældre. Hun var særdeles velbegavet, og allerede tidligt var hun blevet student, og blev efterfølgende lektor i filosofi. Men hendes sympati for arbejderklassen fik hende til at tage et almindeligt fysisk job i bilindustrien, på Renault-fabrikkerne.
Da den spanske borgerkrig brød ud, drog hun dertil for at yde praktisk hjælp. Men da nazisterne ikke længe efter trængte frem i Europa, måtte hun som jøde flygte, og nåede til Amerika.
Hendes rastløshed fik hende derefter til at drage tilbage til England, for at blive hemmelig faldskærmsagent bag de tyske linjer. Men det blev afvist af englænderne som værende umuligt, på grund af hendes dårlige helbred og typiske jødiske udseende.
Undervejs i livet havde hun søgt kristendommen. Men hun blev aldrig døbt, eller kom i den kristne kirke, og forblev sin egen kristne udenfor kirken.
Hun døde af tuberkulose på et sanatorium i Ashford i Kent i England den 24. august 1943, og hvor hun også blev begravet.
Hun blev kun 34 år gammel.

I en del år efter hendes død var hun et populært foredragsemne blandt præster og kristne her i landet. Især efter at hendes lille bog "Brev til en gejstlig" var udkommet i 1953 (genudgivet i 1974), i hvilken hun stiller en lang række religiøse spørgsmål.

Januar 2021.

Så kom der endelig lidt sne her på egnen. Dette hvide og tyste og dæmpende lag havde lagt sig overalt til morgen. Men det er ikke særlig koldt, så det bliver desværre sikkert ikke liggende længe.
Og coronaen?
Tja... her er indført yderligere stramninger, politikerne famler rundt i blinde, og uden hoved eller hale, og gør ondt meget værre.