Der rives og slides i den gamle Bramhøjgård.

Det er reminiscenserne af den gamle bondegårds bagerste staldlænge som skrutter sig, med Ølsemagles kirketårn i baggrunden.
Bliver det godt, dette omfangsrige "byggeprojekt?" Jeg har heldigvis ingen mening derom.

De hvide blomsters tid.

Meteorologerne har spået sol hele den kommende uge, så nattefrosten er snart fortid.

Vinter "Ved Revlen".

Helt ned til 10 graders frost har der været til morgen, fortaltes det i radioen da jeg var vendt hjem igen.
Trods tidspunktet og kulden mødte jeg flere på min vej til Stranden, der ligesom jeg ville ud at opleve dette smukke, men i vore dage desværre så sjældne syn, landskabet dækket med is og sne.

En indholdsfortegnelse.

Min webside er endt med at være lidt uoverskuelig, så jeg vil begynde at oprette en indholdsfortegnelse, som kan give en nemmere oversigt over mine lokalhistoriske småartikler.
Det vil jeg være optaget af i den nærmeste tid.

"Jernstøberiet", en af Køges fine gamle bygninger.

I 1800-tallet var et jernstøberi af stor betydning i en provinsby.
Næsten alle købstadsborgere havde i gamle dage støbte komfurer og støbte kakkelovne som "kune gå i stykker", og som måtte repareres.
Og ydermere leverede Jernstøberiet i Køge f.eks. også zir til bygninger, hvoraf nogle enkle af disse udsmykninger stadig eksisterer.
Og en lille pudsig detalje er, at uret i gården, øverst oppe bag på bygningen, hævdes at være fremstillet af selveste Bertram Larsen.

Forårsbebudere fra Bramhøjgaards have.

Dagene i årets første måned har allerede defileret forbi, og erantis pibler frem, og der begynder at kunne anes krokus.

Dagen er tiltaget med ca. halvanden time.

Jeg sad et stykke tid på bænken i Bramhøjgaards have, og nød morgenstunden og stilheden og ensomheden.
Det er yderst sjældent at jeg møder nogen, når jeg "dropper ind" her i haven.

Det bliver interessant at opleve hvor stor tilstrømningen bliver, når Bramhøjgaards ombygning til et kulturhus er blevet tilendebragt.
Forhåbentlig bliver det besværet, samt alle pengene, værd.

KØS giver sig selv et nyt navn og bliver til MAPS.

Et grimt og fjendtligt sted i Køge, som ikke frister til nærmere bekendtskab, men hvor man blot haster forbi.
På skiltet, som er stillet op på gadehjørnet, står der: "MAPS er åbent".
Betyder det at MAPS har været åbent? Eller er der åben?
Der ser lukket ud !

I stedet for at forsøge at være et imødekommende og åben sted i byen, så vælger det nye MAPS fortsat at være spærret inde af en ufremkommelig beton-ørken. Som en fæstning værnet mod menneskeheden.
Hvis man sanerede hele dette byområde omkring det tidligere KØS, og inddrog den lille græsplæne bag den overflødige nyere kirkegårdsmur, samt fjernede de hæslige betonklodser foran MAPS, så kunne hele dette areal, krydret med lidt grønne bede, samt et par småtræer og lidt udeservering, være et charmerende lille sted med liv og mennesker.
Hvor er visionerne dog henne?

De lange skyggers tid "Ved Revlen" i Ølsemagle.

Dagens længde er allerede tiltaget med 28 minutter.
Denne konstatering, i dette flotte vejr, giver faktisk en fornemmelse af, at vi går et godt år i møde, trods politikernes destruktive aktiviteter og handlemåder.
Så jeg vil vove at se positivt på fremtiden. (Her skal sidde en smiley.)

Skøjtebane på "Kulturtorvet" i Køge.

"Kulturtorvet" er en helt forkert benævnelse af denne plads, for det grimme betonrådhus, og den ligeså grimme biograf, giver en dyster fornemmelse, og mindelser om øde industriområder.
Hvordan kan nogen overhoved finde på, endsige få tilladelse til, at opføre disse betonklodser i den indre by, er gådefuldt.

Kulturtorvets helhedsfornemmelse ville også højne lidt, hvis man tog sig sammen til at fjerne kamuflagebemalingen fra Teatret, og igen give det den tidligere Køge-gule farve. Hvorfor skal de tre sider af Torvet, med det påhæftede tilnavn "Kultur", absolut signalere dårlig smag?
Kirketårnet i baggrunden dukker sig og skammer sig.

Tilføjet lidt til "Elverhøj".

Der er tilføjelt lidt om skuespillet "Elverhøj", på websiden med samme navn.

Illustrationen med nisserne herover er af Elisabeth Forck.
Disse underjordiske væsener er der også mange historier om, og nissen, som er aktuel i denne tid, er også en af dem.
Af kunstnerinden Elisabeth Forck findes der mange af disse sort-hvide billeder, fra først i 1900-tallet, men oplysninger om hende selv kan jeg ikke finde.

Det kongelige Biblioteks have.

Haven ved Det kongelige Bibliotek er et idyllisk sted, og der er stadig fisk i bassinet.
Dog synes jeg at rosenbedene skrumper mere og mere ind, og at antallet af bænke og borde bliver flere og flere.

Hektisk scene udspiller sig på Prambroen over Pramaaen.

Den unge mand på bagsædet forsøger at skærme sin udkårne mod et slemt truende uvejr. Toppen af Køge Kirke anes helt til højre i baggrunden.
Klik her og se og læs lidt mere om Pramskoven og Prambroen og Pramhuset...

Der er tilføjet ganske lidt til fortællingen om Køge Kirke.

Jeg synes at Køge Kirkes 700'års jubilæum skal have lidt modvægt, så jeg har skrevet ganske lidt om kirkens 600'års jubilæum for 100 år siden.
Det er kun en ganske lille artikel, som bør følges op, for det er en meget interessant personkreds som medvirkede i jubilæet dengang.