"Rusalka".

På fredag aften, den 14. februar klokken 19.00 CET, er der igen operapremiere fra OperaVision. Det er denne gang Dvoráks charmerende "Rusalka", som bliver sendt fra "Opera Ballet Vlaanderen" i Belgien.
Teksten til operaen "Rusalka" er skrevet af Jaroslav Kvapil, og Dvoráks opera havde premiere i Prag den 31. marts 1901.

Kvapil havde før han skrev librettoen været på ferie på Bornholm, så H.C. Andersens eventyr havde været en af inspirationskilderne, sammen med det mellemeuropæiske eventyr om vandnymfen "Rusalka".

Selv om opsætningen i denne opførelsen ifølge beskrivelsen forekommer mig lidt "nørdet", så er musikken stadig lige fortryllende.
Det er den unge sydafrikanske sopran Pumeza Matshikiza der synger "Rusalka", og på YouTube findes dette brudstykke hvor hun synger "Rusalkas" "Sangen til Månen", fra en optagelse med Aarhus Symfoniorkester dirigeret af Tobias Ringborg:


Billedet til højre er et postkort tegnet af den ukrainske maler J. Pstrak.
Han er bl.a. kendt for sine billeder af folketyper fra datidens Mellemeuropa.

Et blik i retning mod stranden.

Fra et lille hvil på turen til Stranden, det var mildt som på en god forårsdag. Dagen er nu næsten blevet 2 timer længere. Tiden iler - og jeg bliver "gamlere" :-)

Operettepremiere på Komische Oper Berlin.

Lørdag aften, den 25. januar er der premiere på Jaromír Weinberger's operette "Frühlingsstürme" fra 1933, som har libretto af Gustav Beer, og som er i 3 akter.
Det er en særdeles spændende premiere på en glemt operette, og så i disse kulturløse tider, hvor operette er en næsten helt ukendt musikgenre!

Se med på OperaVision fra klokken 19.00 CET.

Passeret midten af januar.

Tiden iler, og dagen er tiltaget med 51 minutter, og vinteren er helt udeblevet i år.
Selv om det var en grå og trist dag i dag, så var det lunt, og der var stadig slet ingen antydning af vinter.
Der er endnu lidt strandeng tilbage her ved Ølsemagle, men ind mod Køge trænger byen og byens industrier sig her nordpå, og vil formentlig snart også have erobret disse enge.

Godt en uge til juleaften.

De sidste juleindkøb blev foretaget, og selv om vejret var ganske udmærket, så var der ikke så mange i byen, denne hverdag.
Bissens statue af Frederik den VII med grundloven i hånden, var "pyntet" med et par adventskranse, og juletræet var lænket til betonklodser, som var klædt ud som julegaver.

Så er der kort tid til jul.

Dagen i dag var usædvanlig mørk, og emmede af fugt, og man havde en konstant fornemmelse af kommende regnvejr - men særlig koldt var det ikke.
Jeg havde nogle ærinder i København, men valgte at blive hjemme, kun afbrudt af en indkøbstur.
Fotoet, et farvefoto fra middagstid, taget på vejen til og fra "Brugsen", illustrerer helt godt stemningen.
Jeg havde en flaske gløgg med hjem, og det mildnede det hele. :-)

Jeg har længe været i gang med et lidt større projekt, hvori indgår lidt omtale af den canadiske sopran Pauline Donalda (1874-1947), og hendes mand nummer to: Mischa Leon.
På YouTube ligger Pauline Donalda's version af Reynaldo Hahn's smukke "Si mes vers avaient des ailes" som har tekst af Victor Hugo:

Tur til Næstved.

Dette "makværk" har om et halvt årstid stået 10 år her på stedet og skæmmet torvet, og undervejs er "hun" blevet tilføjet en ring af "terrorsikring"
Tiden har dog lagt en formildende glans udenpå "skønheden", der uden for frostperioder også er et "springvand", idet der løber vand ud fra oven, som risler ned ad statuen. Det har givet den smukke grønne farve i form af et lag af alger, og forhåbentlig vil hele "skønheden" om endnu nogen tid være helt ”vokset til” af det smukke grønne lag.

Fotoet er taget en fredag middag, hvor der her på Torvet forhen plejede at summe af liv. Men her er helt tomt, forretninger lukker, selv den gamle velrenommerede boghandel der lå her på Torvet er væk,
Næstved bykerne er ved at være helt uddød.
Næstved er, og har i generationer været en socialdemokratisk by, og det er både statuen og det tomme Torv et godt eksempel på.
Kuglen der dingler over "statuen", og som der hænger nogle få stykker flere af, er kommunens sparsomme forsøg på at antyde en kommende julestemning.

Efterårets farver.

Så er det denne måneds sidste dage. Det har været en måned med mange gøremål, så tiden har ilet af sted.
J. P. Jacobsen og Wilhelm Peterson-Berger: "Stemning".

Efterår - oktober 2019.

På min tur til Ølstykke i forbindelse med min interesse for gamle bøger, havde jeg et ærinde på Ballerup Museum.
Museet er en dejlig og levende oplevelse i disse utrygge tider, og kan varmt anbefales.

Vis-à-vis Museet ligger Konditorgården, og her må man selvfølgelig ind efter museumsbesøget. Selv når man har travlt, så bør man unde sig tid til traktørstedets formidable "Ege Bryg" fra Skovlyst.

I begyndelsen af oktober.

Som ung lavede vi meget vin. I en hel del år var der mange gjorde det samme. Vores opskrift på "rødvin" var to tredjedele hyldebær, og en tredjedel slåen.
Indtil for ca. fem år siden var der stadig en butik i Køge som solgte remedier til vin og ølbrygning.
Midt i livet forsøgte jeg at genoptage vinfremstillingen, men da jeg på det tidspunkt var den eneste der da var interesseret, så endte det selvfølgelig som en stor fiasko.


Vejret volder stadig meteorologerne store problemer, og dommedagsprofetierne holder igen og igen ikke stik.
Og hvor gerne DMI og sladderpressen end ønsker at klimaændringerne skal kunne ses og mærkes på enhver, så ter vejret sig som det plejer.
Selv klima-Greta har været lidt tavs en ugestid.

Det røde skilt herover, var den seriøse overskrift til vejrudsigten for en uge siden. Men det er jo sandt nok hvad der står, for efterårsvejr har det jo med at ændre sig, og sådan har det jo været siden jordens skabelse.
Men nogen voldsom ændring er der ikke sket udover det sædvanlige: et almindeligt godt efterårsvej, lidt blæst, og med lidt sol og regn.

Og i går den 2. oktober, og igen i dag den 3. oktober, var der igen et stort rødt skilt på forsiden af formiddagsavisen BT, hvorpå advarslen nu var ændret til "DMI: Nu er det på vej." Underforstået at nu kommer der nok endelig det forlængst bebudede voldsomme vejrskifte - - - men - men, og det burde klimatosserne vide: det er svært at spå om vejret.

Efterår - september 2019.

Året går på hæld, og vejret har trodset Greta's sorte spådomme, og DMI's klimahystader, der konstant har forudsagt dommedage. Vejret har i stedet opført sig, og teet sig, som ganske almindeligt og normalt efterårsvejr med lidt regn, og lidt blæst, og en hel del sol.
Fotoet er fra et af de idylliske steder midt i Køge, ved Køge Aa, som kommunen endnu ikke har nået at ødelægge.
Når jeg er "i byen" i en eller anden anledning, så sætter jeg mig af og til på denne bænk og nyder det gode vejr.

Tur på Nørrebro.

Jeg har været på Nørrebrogade for at hente nogle gamle revynoder. Spadserede så derefter ad Blågårdsgade, ned til Korsgade, og mod Peblingesøen. Er jeg på besøg på de egne, så gæster jeg gerne "Diligencen", og sidder et øjeblik og mindes gamle dage.

Dette indre Nørrebro er i vore dage et trist syn at se - og et ubehageligt sted at komme.
Engang var det et sted med butikker og handel og små industrier, og ikke mindst boliger arbejdere havde råd til at bo i. Men den daværende overborgmester Egon Weidekamp
begyndte i 1970'erne at gøre denne bydel fortræd.
Man begyndte at rive hele gader ned, og opførte i stedet "moderne" slumlejligheder, arkitektonisk langt under lavmålet.
Og siden har man fra kommunens side ihærdigt gjort hvad man kunne for at gøre alt det onde meget værre, og det er lykkedes!

Jeg har lagt nogle få flere fotos fra besøget i Korsgade her...

Køge gamle teaterbygning.

Så dyster og hæslig grå, og med militæragtige sløringsstriber, blev Køge gamle teaterbygning malet da Strædet bagved teatret blev åbnet.
Et virkeligt prægtigt eksempel på dårlig kommunal smag. Ubegavede, og talentløse, og historiefattige individer trænger ind alle steder i det danske samfund.