Naturen ved Gammelkjøgegaard.

Forfatteren Palle Rosenkrantz skrev nogle af Danmarks første kriminalromaner, og gav den titlen: "Hvad Skovsøen gemte". Titlen er jo genial, for den sætter straks fantasien i sving.
Og romanens indledning svigter heller ikke, for handlingen begynder med at fortælle om nogle unge, som i foråret 1902, drog en tur til en af de nordsjællandske skove, til bredden af en skovsø. Den unge dame i selskabet tager en stor sten og smider den højt til vejrs, og med et plump falder den ned i skovsøen. Stenen må på sin vej mod søens bund have "rusket op i noget", for et øjeblik efter dukker der et lig op på søens overflade.

Jeg holder meget af egnen omkring Gammelkjøgegaard, hvor der stadig er delvis uberørte steder. Denne lille skovsø ved foden af Claras Kirkegård er dog ikke helt "uberørt", for det er et populært mødested, og pausested. Ved søbredden er der anlagt en bålplads, og der er opstillet en bænk. Skovens vandrere, jo også hele skoleklasser bruger stedet som samlingssted.
Trods denne popularitet, er selve søen stadig uantastet skovsø. Et par blishøns har slået bo, og her trives stadig smådyr og insekter, og myggelaverne danser i vandoverfladen, og små frøer kvækker.

I år for 150 år siden!

'Kjøge og Omegns Dagblad' skriver på side 2, onsdag den 13. november 1872, denne lille notits om stormfloden som havde hærget egnen: Det var ikke kun egnen her omkring Køge som blev oversvømmet, men alle de østlige kystegne, samt Falster og meget store dele af det sydlige Lolland, og videre Østersøen rundt. Så dette stormflodsmærke, her på den gamle landevej til Ølsemagle, er kun et blandt flere, som blev opstillet i kystegnene omkring Østersøen til minde om tragedien.

Om fotoet.
I dag, på en "Mors dag", skal der drikkes morgenkaffe ledsaget af rigtigt bagerbrød. Så på turen til bageren, forbi mindesmærket, faldt den tidlige spæde morgensol perfekt ind fra siden på stormflodsstenen, således at de indhuggede bogstaver i stenen lå i skygge, og derfor var meget tydelige. :-)

Tur til København.

Lørdag - på en slentretur gennem København. For mange år siden havde jeg i nogle år min bopæl her i dette område, så det er hjemmevant at færdes her.
Alt i "byen" nærmer sig det normale, mødte ikke en eneste der stadig bar maske. Dagen endte med et lille restaurationsbesøg, hvilket ikke har været muligt de sidste par år grundet coronarestriktionerne.

I dag søndag er tiden gået med at følge det franske valg, som ikke uventet blev vundet af Emmanuel Macron. Resultatet af dette valg vil selvfølgelig få enorm betydning for hele Europa, men om genvalget af Macron er godt eller skidt, kan kun tiden vise.
Desværre er mere af det samme ofte ikke bedre, men forhåbentlig er man blot for pessimistisk.

Påsken 2022.

Vejret fortsætter med at være pragtfuldt!
Jeg er ikke religiøs, men jeg kan godt lide traditioner.
Jeg kommer ikke i den lokale kirke, men blev alligevel rørt over at kirken, med præsten og menighedsrådet i spidsen, sendte mig en fødselsdagshilsen da jeg sidst fyldte rundt.
Det er mit indtryk at det er en god kirke med mange aktiviteter og med et stort sammenhold.
Coronatiden er jo forbi, så efter et par års nedlukning s der er igen de sædvanlige åbne gudstjenester i Ølsemagle Kirke.
Og Kirken har fået en ny og såkaldt moderne webside, med store overskrifter og billeder "der blinker", og som sikkert også er god på mobilen. :-)

For 100 år siden, i 1922, faldt påsken på helt de samme datoer som i år.

Det helt store emne dengang, og som optog dagspressen i disse påskedage for 100 år siden, var Genovakonferencen hvori 1. Verdenskrigs parter, godt 30 nationer, deltog.

1. Verdenskrig var formelt blevet afsluttet med Versailles-Traktaten, som var blevet underskrevet den 28. juni 1919. Men denne traktat, som Tyskland i øvrigt protesterede imod, opridsede kun hovedlinjerne for fremtiden. Så denne efterfølgende konference i 1922, Genovakonferencen, havde som hovedemne aftaler om Europas fremtidige økonomiske samarbejde med det nye Sovjetunionen, samt krigens taber: Tyskland.

Genovakonferencen var ledet af den engelske premierminister David Lloyd George, og konferencen blev afhold i den bygning der tidligere havde været hjemsted for "Bank of Saint George", i Genova i Italien, fra den 10. april til den 19. maj 1922.
USA deltog kun med en observatør, og Vladimir Lenin lod sig repræsentere af sin, og Sovjet-Unionens, udenrigsminister Georgij Tchitcherin, og fra Tyskland var forhandleren udenrigsminister Walther Rathenau.

Sideløbende, ja man kan næsten hævde at det var "bag ryggen" af hovedkonferencen, så indgik de to lande som var hovedårsagen til konferencen, taberen Tyskland og det nye bolsjevikiske Sovjetunionen, deres egen "private" indbyrdes aftale. Denne såkaldte Rapallo-Traktat, underskrev de to lande den 16. april 1922. Rapallo er en lille flække nær ved Genova.
Rapallo-Traktaten indeholdt mange fordele for de to lande indbyrdes, bl.a. at opgive gensidige krav på hinanden efter krigens følger. Men med Rapallo-Traktaten blev det øvrige Europa således gjort til grin, og ladt i stikken.

Den oprindelig hovedkonference, Genovakonferencen, brød derfor sammen, så der blev ikke indgået aftaler om Verdens, og især ikke om Europas økonomiske fremtid med de to lande Tyskland og Sovjetunionen.

Versaillestraktaten var en dårlig aftale, ikke mindst for Tyskland, og med Genovakonferencens sammenbrud, havde ingen opnået noget.
2. Verdenskrig, samt en meget stor del af nutidens stridigheder "nede i Europa", blev således grundlagt her.

Så er foråret over os. :-)

Foråret er begyndt for hurtigt i år - vinteren har været for kort! Og tiden iler for hurtigt når naturen vil det sådan. Men... men, der kan godt nå at komme lidt mere vinter. Vejrudsigten for i dag siger risiko for slud og snebyger, samt glatte veje!

Statuen på Georg Brandes Plads,

De flotte krokusbede, som igennem mange år har prydet nogle af plænerne i Kongens Have, er sparet væk, og det med en dum forklaring.
Og toiletterne under en af pavillonerne ud mod Gothersgade, som har været toilet i næsten 100 år, bliver nedlagt og ikke renoveret - hvorefter toiletterne bliver fyldt op med jord!
Men trods Københavns Kommunes skadevirkninger nyder jeg stadig et lille ophold på en af bænkene i 'Haven', men at alt bliver mere og mere sølle lader sig hverken skjule eller fornægte.

Georg Brandes var meget europæisk orienteret, og havde truffet Max Klinger på en kunstudstilling i Berlin i foråret 1878, hvor Brandes havde set nogle af Max Klingers tegninger, heriblandt nogle fra serien "Parafrase over en fundet handske". Denne billedserie blev efterfølgende udgivet, og på archive.org kan et af billederne, "The Locale", ses.
Hjemkommen igen til København skrev Brandes nogle artikler om Max Klinger og hans kunst.

Det blev til et nærmere bekendtskab mellem de to, og under et længere ophold hos Klinger i Leipzig i 1902, skabte Max Klinger en buste i marmor forestillende Brandes.
Marmorbusten blev efter færdiggørelsen udstillet i Leipzig i 1903. Men først tre år senere blev busten forevist i København, på Den fries Udstilling i foråret 1906. Udstillingskataloget ligger som en pdf-fil på Kunstbibliotekets webside.
Kritikken i dagbladene var ikke ubetinget positiv, og nogle mente endda at busten slet ikke lignede Brandes.
F.eks. skrev Jyllands-Posten den 1. april 1906 en artikel om Den fries Udstilling, og nævnte heri også Klingers buste: I vore dage kan det undre at man dengang ikke syntes at busten lignede Brandes, for netop bustens udseende er sådan man i vore dage forestiller sig Georg Brandes.

Max Klinger var født i Leipzig den 18. februar 1857, og han døde af et hjerteslag i den 5. juli 1920, 63 år gammel.
Max Klingers "muse" og model i tiden omkring århundredeskiftet var forfatteren og digterinden Elsa Asenijeff, hvis liv endte trist.
Nogle af Klingers grafiske arbejder, ejet af The Metropolitan Museum of Art i New York, kan ses på museets webside. Blandt de der viste billeder er et mere fra samlingen "Paraphrase on the Finding of a Glove".

Websiden er blevet flyttet!

Min webside har fundet ny bolig hos NordicWay. Så i den forbindelse sker her nogle ændringer, idet jeg vil rette og forsøge at forenkle koden og opbygningen af websiden. Det er et større projekt som vil vare i nogen tid.

Ikke alle de tidligere artikler bliver medtaget, og det er tanken er genoprette mit tidligere lille salg af overflødige bøger og billeder. Ligeledes vil jeg igen forsøge mig med et beskedent debatforum.